Egedal Leksikon - Seneste ændringer [da]

Ledøje-Smørum Kunstforening

2026-04-20T09:35:42Z

Fil:LSkunstforening.jpg

2026-04-20T09:32:16Z

Khi lagde "Fil:LSkunstforening.jpg" op https://lskunst.dk/projekter

Lange Maren

2026-04-20T09:05:45Z

Landsbyløbet

2026-04-20T08:50:19Z

Fil:Landsbylobet.jpg

2026-04-20T08:42:40Z

Khi lagde "Fil:Landsbylobet.jpg" op Landsbylobet.dk

Landsbyløbet

2026-04-20T08:41:20Z

indsat billede

KunstnerKælderen

2026-04-20T07:40:03Z

Kronprins Frederiks Eg - Stenløse

2026-04-15T09:37:29Z

indsat billeder

Fil:EgenPlantes.png

2026-04-15T09:36:51Z

Khi lagde "Fil:EgenPlantes.png" op Stenløse Lokalarkiv

Fil:KronprinsFrederiksEg.png

2026-04-15T09:29:02Z

Khi lagde "Fil:KronprinsFrederiksEg.png" op Kilde: Geodatastyrelsen

Fil:KrestenSmedStræde.png

2026-04-15T09:04:16Z

Khi lagde "Fil:KrestenSmedStræde.png" op Kilde: Geodatastyrelsen

Kresten Smed Stræde

2026-04-15T09:03:30Z

indsat billede

"Kongetoget" - Renovationstog

2026-04-15T08:55:49Z

Oprettede siden med ' Det var en aftale, der blev indgået i 1889 mellem et af renovationskompagnierne og DSB. De såkaldte natmænd tømte lokummerne i København om natten. Indholdet blev frag...'

Ny side

Det var en aftale, der blev indgået i 1889 mellem et af renovationskompagnierne og DSB. De såkaldte natmænd tømte lokummerne i København om natten. Indholdet blev fragtet i specialbyggede vogne ud til et antal tømningspladser langs [[Frederikssundbanen]].

'''Aflæsningsplads i Stenløse'''

I 1895 henvendte Københavns renovationskompagni sig til sundhedskommissionen for [[Stenløse Kommune|Stenløse-Vexø Kommune]]. De ville gerne anlægge en aflæsningsplads for latrin umiddelbart ved Stenløse Holdeplads. Hertil svarede distriktslægen, at det var i orden, hvis gødningen blev læsset direkte fra kompagniets jernbanevogne over i landmændenes vogne. Pladsen ved holdepladsen måtte ikke benyttes til oplagsplads for gødningen. Desuden skulle de benyttede vogne være tætte og dækket med tætsluttende låg, så gødningen ikke kunne spildes under transporten eller lugten kunne brede sig. Landmanden skulle læsse gødningen ud på markerne med det samme og straks pløje eller harve den ned i jorden.

Aflæsningspladsen lå i området, hvor Krogholmvej i dag løber under jernbanen. Men lægens påbud (ingen oplag på stedet) blev ikke overholdt, og der opstod hurtigt latringruber. Han havde også advaret mod stanken, men i perioder var den ulidelig. Hverken DSB’s eller bøndernes vogne var 100 % tætte.
Der var også aflæsning i Ballerup og Måløv.

'''Gødning og kloakker'''

Latrinen var vigtig som gødning. Navnlig under Første Verdenskrig var den uundværlig for bønderne, men efter krigen blev latrinen udkonkurreret af kunstgødning. Før Første Verdenskrig udgjorde salget af latrin 20 % af renholdningsselskabets indtægter, og i 1918 var det oppe på 50 %. Men efter krigen svandt det voldsomt ind.

Den sundhedsmæssige side af sagen satte efterhånden en stopper for transporten. I 1898 blev natrenovationen samlet i en oplagsplads på Kløvermarken. Samtidig fik København et nyt kloaksystem. Den del af latrinen, der ikke kunne sælges, blev sendt ud i Øresund via en pumpestation. I perioden 1893-1903 fik alle københavnske kloakker udløb via denne pumpestation. Der var hermed skabt mulighed for moderne toiletter med vandskyl.

De ildelugtende togtransporter ophørte omkring 1925 og i løbet af 1930'erne forsvandt natrenovationen i København.

'''Efterskrift august 2011'''

Københavns Grundejerforenings Renholdningsselskab (KGR) blev oprettet i årene omkring 1900. Senere kendt som R98.
I 1857 blev det vedtaget at etablere et kloaksystem i København, men det blev dog forbudt at tilslutte de nyopfundne vandklosetter (WC), de blev først indført som forsøg i 1894. I perioden 1897-1903 blev der etableret et egentligt kloaksystem, der skulle lede latrinen ud i Kongedybet.

Det nye kloaksystem kunne i begyndelsen i klare bortskaffelsen af latrinen alene, hvorfor der over 40 år fra 1898 til 1937, hvor der fortsat skulle køres latrin ud. Det blev forventet, at de sidste lokummer var forsvundet til den tid. Den Første Verdenskrig begrænsede udbygningen, og latrinen erstattede kunstgødning til landbruget.

I 1938 var der godt 4.000 lokummer i København, hvorfor natrenovationen blev forlænget til 1943, men Den Anden Verdenskrig og en nazityske besættelse kom i vejen.

Anvendelsen af latrin som gødning ophørte først i 1944 på grund af frygten for smitte fra de tyske flygtninge. Natrenovationen ophørte først helt i årene umiddelbart efter krigen.

== Kilder og litteratur ==
Søren Federspiel: Vi tog skraldet. Renholdning i København 1898-2011, 2011, 15-37

Erik Alstrup og Poul Erik Olsen (red.): Dansk kulturhistorisk Opslagsværk II, 1991, 732

Hugo Truelsen: Et farvel til det sidste Lidenlund-tog, Politiken 21. maj 1989

Henrik Mogensen: En ganske naturlig sag, Siden Saxo nr. 2, 1985, 31-36

Bent Stiesdal: Noget værre møg, i: J.S. Hjort Eriksen, Bent Schrøder og Bent Stiesdal (red.): Livet langs banen. Med Frederikssundbanen i 100 år, 1979, 59-60

Hans Peter Hilden: Skrald, storby og miljø. En beretning om Københavns kamp mod affaldet gennem 200 år.

Udgivet af Renholdningsselskabet af 1898, 1973

''Oprindelig forfatter: Thyge C. Bro''

''07-10-2005''

[[Kategori: transport]][[Kategori: Sundhed og Renlighed]][[Kategori: stenløse]]

Knud Eskild Møhl

2026-04-15T08:14:15Z

Rettet foto titel

Fil:B07053.jpeg

2026-04-15T08:10:23Z

Khi lagde "Fil:B07053.jpeg" op Pastor Møhl

Knud Eskild Møhl

2026-04-15T08:04:22Z

indsat billede

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
-Ledøje-Smørum Kunstforening blev stiftet den 23. oktober 1989 af en kreds af kunstinteressede borgere med Hans Christensen, Ledøje, som første formand. Han blev afløst af Karen Roswall. Den nuværende formand er Jessie Seehuusen.
 Foreningen har ca. 120 medlemmer. Den tilbyder besøg på kunstudstillinger og foredrag m.m. Foreningen står desuden for en årlig kunstudstilling i [[Kulturhuset i Smørum|Kulturhuset]].
@@ Linje 9: / Linje 15: @@
-''Oprindelig forfatter:Lene Olesen Bro''
+''Oprindelig forfatter: Lene Olesen Bro''
 ''23-02-2010''

@@ Linje 7: / Linje 7: @@
 Lange Maren er det eneste af de gamle vådområder omkring [[Stenløse]] by, der fortsat eksisterer. Et vådområde blev tidligere kaldt en "made". I bestemt form hed det "maden", hvilket i sjællandsk dialekt nemt kan blive til Maren.
-Lange Maren ligger mellem Bygvænget og Kornvænget. Udspringet i nordvest er tilsluttet regnvandsafløbet fra [[Frederikssundsvej]] og området mod nord op til Møllevangen. Vandløbet er i dag ikke meget mere end en lille grøft, der jævnligt renses op og brinken graves af, så vandet kan løbe af. Der er adgang til Lange Maren fra Kornvænget mellem nummer 17 og 19, men området er ikke let at færdes i på grund af afskårne grene mv.
+Lange Maren ligger mellem Bygvænget og Kornvænget. Udspringet i nordvest er tilsluttet regnvandsafløbet fra Frederikssundsvej og området mod nord op til Møllevangen. Vandløbet er i dag ikke meget mere end en lille grøft, der jævnligt renses op og brinken graves af, så vandet kan løbe af. Der er adgang til Lange Maren fra Kornvænget mellem nummer 17 og 19, men området er ikke let at færdes i på grund af afskårne grene mv.
 I dette vådområde lå engang Mølledammen ved den daværende [[Stenløse Mølle]]. Lange Maren er forbundet med [[Helledemose]] Vandløb, der løber ud i [[Værebro Å]].

←Ældre version		Versionen fra 20. apr 2026, 08:50
Linje 12:		Linje 12:
	Interesserede kan læse mere på www.landsbyløbet.dk hvor det også er muligt at tilmelde sig til fremtidige løb.		Interesserede kan læse mere på www.landsbyløbet.dk hvor det også er muligt at tilmelde sig til fremtidige løb.

−		+	Løbet er senest afhold i 2019, hvor der var 540 på startlisten. Efter perioden med Corona-nedlukning er løbet ikke blevet afviklet igen.

←Ældre version		Versionen fra 20. apr 2026, 08:41
Linje 1:		Linje 1:

		+	[[File:Landsbylobet.jpg\|285px\|thumb\|right\|Foto: Landsbyløbet.dk ]]

	Lørdag den 4. juni 2016 genopstod Landsbyløbet i [[Smørum]], der ellers havde været skrinlagt siden 2012. Det var Stenløse Ølstykke Atletik og Motion, [[SØAM - Stenløse-Ølstykke Atletik og Motion\|SØAM]], der i samarbejde med medlemmer af den tidligere Landsbyløbsgruppe genoplivede løbet.		Lørdag den 4. juni 2016 genopstod Landsbyløbet i [[Smørum]], der ellers havde været skrinlagt siden 2012. Det var Stenløse Ølstykke Atletik og Motion, [[SØAM - Stenløse-Ølstykke Atletik og Motion\|SØAM]], der i samarbejde med medlemmer af den tidligere Landsbyløbsgruppe genoplivede løbet.

←Ældre version		Versionen fra 20. apr 2026, 07:40
Linje 4:		Linje 4:

	KunstnerKælderen arrangerer udstillinger med medlemmernes værker, både gruppeudstillinger og separate udstillinger hos Café Gugenhaim, Stenløse.		KunstnerKælderen arrangerer udstillinger med medlemmernes værker, både gruppeudstillinger og separate udstillinger hos Café Gugenhaim, Stenløse.
		+
		+	I 2021 blev foreningen flyttet fra Toftehøjskolen i Ølstykke til henholdsvis Stenløse Kulturhus (glas- og billedkunst og keramik/stentøj værkstederne) og Lærkeskolen (grafik)
		+
		+	Den var lukket ned ca. ¾ år, men kom derefter godt i gang i alle værksteder.

←Ældre version		Versionen fra 15. apr 2026, 09:37
Linje 1:		Linje 1:
		+	[[Fil:EgenPlantes.png\|thumbnail\|Borgmester Willy Eliasen planter egen]]
		+	[[Fil:KronprinsFrederiksEg.png\|thumbnail\|Kronprins Frederiks Eg <br />
		+	(Kilde: Geodatastyrelsen)]]
	Kronprins Frederiks Eg blev plantet den 6. maj 2003. Træet står på det lille trekantområde bag [[Stenløse Rådhus\|rådhuset]], på den anden side af Damgårdsvej.		Kronprins Frederiks Eg blev plantet den 6. maj 2003. Træet står på det lille trekantområde bag [[Stenløse Rådhus\|rådhuset]], på den anden side af Damgårdsvej.

←Ældre version		Versionen fra 15. apr 2026, 09:03
Linje 1:		Linje 1:
		+	[[Fil:KrestenSmedStræde.png\|thumbnail\|Kilde: Geodatastyrelsen]]
	Kresten Smed Stræde i [[Søsum]] er opkaldt efter smeden Kresten Rasmussen. Kresten Rasmussen kom i smedelære i Bjergsted, og arbejdede en tid som svend i Måløv. I 1885 blev han selvstændig i Søsum, idet har købte ejendommen "Oleshøj" af den daværende smed.		Kresten Smed Stræde i [[Søsum]] er opkaldt efter smeden Kresten Rasmussen. Kresten Rasmussen kom i smedelære i Bjergsted, og arbejdede en tid som svend i Måløv. I 1885 blev han selvstændig i Søsum, idet har købte ejendommen "Oleshøj" af den daværende smed.

←Ældre version		Versionen fra 15. apr 2026, 08:14
(En mellemliggende version af en bruger ikke vist)
Linje 1:		Linje 1:
−	[[Fil:B07053.~~tif~~\|thumbnail\|Pastor Møhl]]	+	[[Fil:B07053.jpeg\|thumbnail\|Pastor Møhl (1805-1890)]]
	Knud Eskild Møhl (1805-1890) var præst i [[Ølstykke]] fra 1836 til han døde den 15. juni 1890 som landets ældste præst.		Knud Eskild Møhl (1805-1890) var præst i [[Ølstykke]] fra 1836 til han døde den 15. juni 1890 som landets ældste præst.

←Ældre version		Versionen fra 15. apr 2026, 08:04
Linje 1:		Linje 1:
		+	[[Fil:B07053.tif\|thumbnail\|Pastor Møhl]]
	Knud Eskild Møhl (1805-1890) var præst i [[Ølstykke]] fra 1836 til han døde den 15. juni 1890 som landets ældste præst.		Knud Eskild Møhl (1805-1890) var præst i [[Ølstykke]] fra 1836 til han døde den 15. juni 1890 som landets ældste præst.