Forskel mellem versioner af "Søsum Elektricitetsværk"
(Oprettede siden med 'Søsum og Helsinge var de to første landsbyer i Nordsjælland, der fik elektricitet. Allerede omkring 1909 fik Søsum et privat elektricitetsværk, som i 1911 kunne levere ...') |
Khi (diskussion | bidrag) m (Indsat en linie og et link) |
||
| (2 mellemliggende versioner af 2 brugere ikke vist) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
| − | Søsum og Helsinge var de to første landsbyer i Nordsjælland, der fik elektricitet. Allerede omkring 1909 fik Søsum et privat elektricitetsværk, som i 1911 kunne levere elektricitet til en del af byen. Bygningen blev opført på en lejet grund ved siden af købmandsforretningen, dengang Søsum Brugsforening.<br /> | + | Søsum og Helsinge var de to første landsbyer i Nordsjælland, der fik elektricitet. Allerede omkring 1909 fik Søsum et privat elektricitetsværk, som i 1911 kunne levere elektricitet til en del af byen. Bygningen blev opført på en lejet grund ved siden af købmandsforretningen, dengang [[Søsum Brugs|Søsum Brugsforening]].<br /> |
Den 15. september 1911 blev der foretaget en beskrivelse og vurdering af bygningerne til brandforsikring. Bygningens længde er 30 alen (19 fag), dybden 12 alen og højden 4 alen (en alen er 62,77 cm). Det er et grundmuret pakhus med tag af brædder, dækket af pap. Pakhuset er i stueetagen også indrettet til mølleri. I en del af kælderen (7 fags længde) er der maskinrum. Resten er indrettet til akkumulatorbatteriet og til pakhus. I maskinrummet er der flisegulv og gipsloft.<br /> | Den 15. september 1911 blev der foretaget en beskrivelse og vurdering af bygningerne til brandforsikring. Bygningens længde er 30 alen (19 fag), dybden 12 alen og højden 4 alen (en alen er 62,77 cm). Det er et grundmuret pakhus med tag af brædder, dækket af pap. Pakhuset er i stueetagen også indrettet til mølleri. I en del af kælderen (7 fags længde) er der maskinrum. Resten er indrettet til akkumulatorbatteriet og til pakhus. I maskinrummet er der flisegulv og gipsloft.<br /> | ||
| Linje 5: | Linje 5: | ||
Både mølleri og elektricitetsværk blev trukket af en stor petroleumsmotor i kælderen. Desuden var der en lille elektromotor.<br /> | Både mølleri og elektricitetsværk blev trukket af en stor petroleumsmotor i kælderen. Desuden var der en lille elektromotor.<br /> | ||
| + | Som man kan se [[Søsum Elektricitetsværk – foto 1911|her]] skulle der også en hel del folk til i 2011.<br /> | ||
Se også [[Købmandsforretning - Søsum Bygade 31]] | Se også [[Købmandsforretning - Søsum Bygade 31]] | ||
| Linje 21: | Linje 22: | ||
''15-02-2006'' | ''15-02-2006'' | ||
| + | |||
| + | [[Kategori: Vand og Energiforsyning]] | ||
[[Kategori: Søsum]] | [[Kategori: Søsum]] | ||
[[Kategori: Stenløse]] | [[Kategori: Stenløse]] | ||
Nuværende version fra 1. jun 2026, 11:27
Søsum og Helsinge var de to første landsbyer i Nordsjælland, der fik elektricitet. Allerede omkring 1909 fik Søsum et privat elektricitetsværk, som i 1911 kunne levere elektricitet til en del af byen. Bygningen blev opført på en lejet grund ved siden af købmandsforretningen, dengang Søsum Brugsforening.
Den 15. september 1911 blev der foretaget en beskrivelse og vurdering af bygningerne til brandforsikring. Bygningens længde er 30 alen (19 fag), dybden 12 alen og højden 4 alen (en alen er 62,77 cm). Det er et grundmuret pakhus med tag af brædder, dækket af pap. Pakhuset er i stueetagen også indrettet til mølleri. I en del af kælderen (7 fags længde) er der maskinrum. Resten er indrettet til akkumulatorbatteriet og til pakhus. I maskinrummet er der flisegulv og gipsloft.
Både mølleri og elektricitetsværk blev trukket af en stor petroleumsmotor i kælderen. Desuden var der en lille elektromotor.
Som man kan se her skulle der også en hel del folk til i 2011.
Se også Købmandsforretning - Søsum Bygade 31
Kilder og litteratur
Bent Stiesdal: Stenløse Kommune - før og nu, 1998, 77, 79
Bent Stiesdal: Kend din egn, 1993, 57
Brand- og vurderingsprotokol for Søsum m.m., Stenløse Lokalhistoriske Arkiv
Oprindelig forfatter Lene Olesen Bro
15-02-2006
