Skåltegn - Versionshistorie

Egedal Arkiv med 20. nov 2014, 12:57

2014-11-20T12:57:08Z

Egedal Arkiv med 20. nov 2014, 12:56

2014-11-20T12:56:32Z

Egedal Arkiv med 20. nov 2014, 11:45

2014-11-20T11:45:56Z

Egedal Arkiv med 20. nov 2014, 11:44

2014-11-20T11:44:56Z

Egedal Arkiv med 20. nov 2014, 11:44

2014-11-20T11:44:30Z

Egedal Arkiv med 20. nov 2014, 11:41

2014-11-20T11:41:29Z

Egedal Arkiv med 20. nov 2014, 11:41

2014-11-20T11:41:05Z

Egedal Arkiv: Oprettede siden med 'I Stenløse Kommune findes et par sten med skåltegn: Myrestenen i Ganløse Eged er den største. En enligt beliggende sten med flere skåltegn findes i Ganløse Ore, lige...'

2014-11-20T11:22:55Z

Oprettede siden med 'I Stenløse Kommune findes et par sten med skåltegn: Myrestenen i Ganløse Eged er den største. En enligt beliggende sten med flere skåltegn findes i Ganløse Ore, lige...'

Ny side

I Stenløse Kommune findes et par sten med skåltegn:

Myrestenen i Ganløse Eged er den største.

En enligt beliggende sten med flere skåltegn findes i Ganløse Ore, lige nord for Rævemosevej, ca. 40-50 meter inde i skoven. Græs og bregner kan skjule stenen, så se godt efter.

I Slagslunde Skov er der en sten med skåltegn på nordsiden af skovvejen Sandvej lige nord for Guldbjerg Mose. Placeringen er ved foden af bakken, hvor der på toppen er en bålplads med udsigt over mosen.

Endvidere findes der en skålsten i den lille granskov ved østenden af Tranemosen øst for Søsum.

'''Helleristninger'''
Helleristninger er billeder, der er hugget (ristet) ind i sten eller klippeflader. Skåltegn, eller skålgruber, er de mest almindelige helleristningstegn. Det er samtidig de ældste, for de har været anvendt både i bronzealderen og helt tilbage til bondestenalderen, dvs. fra ca. 3.000 f.Kr.

Som navnet siger, er det skålformede fordybninger, der er hakket og boret ud i stenen. Der findes store og små skålgruber, men de er almindeligvis 4-5 cm i diameter og fra nogle få mm til omkring 1 cm dybe.
Helleristninger var en del af bronzealderfolkets religion. I et agerbrugssamfund er overlevelse afhængig af den årlige høst. Sol, regn og frugtbarhed har været væsentlige faktorer. Solsymboler og frugtbarhedssymboler er derfor de mest udbredte helleristninger.

'''En del af helheden'''
Der er mange tolkninger af helleristninger. En af de nyeste er fra Berit Johnsen, der er cand.mag. i dansk, engelsk og psykologi. Med udgangspunkt i Freuds teori om primærprocessen giver hun i bogen "Det kosmiske bryllup" sin tolkning af helleristninger, Stonehenge og andre udtryk for bronzealderens kult.

Primærprocessen er den oprindelige måde, mennesket fungerer på psykisk. Den er først og fremmest knyttet til det ubevidste. En række forhold er knyttet til primærprocessen, bl.a. "pars pro toto". Det betyder, at en del af en ting kan betragtes, som om den var hele tingen, fx kan en hårlok repræsentere hele personen.

'''Kosmos og det cykliske'''
Grundtanken i bogen er, at religionens vigtigste rolle var at sikre kosmos, den store orden, så livet kunne fortsætte. Kosmos var den guddommelige orden, som var evig, eller forandrede sig i overensstemmelse med en cyklisk orden, hvor afslutningen samtidig var en ny begyndelse. Det cykliske omfattede både døgnet, menneskelivet og årets cyklus.

Helleristningernes mange afbildninger af elskende par og af pløjescener er udtryk for en forening af det mandlige og kvindelige, som forudsætning for nyt liv. I kulten var det først og fremmest det nye år og jordens frugtbarhed, det gjaldt. Jorden skulle som den kvindelige part befrugtes af det mandlige: regnen, lyn eller allervigtigst, solen. Det kosmiske ægteskab blev fremstillet i et utal af billeder og symboler
.
To af de mest almindelige symboler er skålgruben og hjulkorset.

'''Frugtbarhed'''
Bortset fra, at der hersker almindelig enighed om, at skålgruber er frugtbarhedstegn, så har der i tidens løb været et utal af fortolkninger om deres betydning og anvendelse. Allerede i 1800-tallet forbindes skålgruberne med det indiske yoni/lingam-symbol fra Shiva-frugtbarhedskulten, hvor det symboliserer samlejet. Skålgruberne ligner også til forveksling de mærker, der efterlades i træ, når der laves ild. Og at lave ild ved at dreje en pind rundt i et stykke træ indgik i den indiske Shiva-kult som en symbolsk fremstilling af samlejet.

På nogle helleristninger er skålgruben placeret, så den markerer kønnet hos en kvinde. Men der kendes også eksempler på, at skålgrubens placering er med til at fremhæve det mandlige aspekt.

'''Ofring af gammel vane'''
Skålgruber kom med landbokulturen i stenalderen, men frugtbarhedskulten er fortsat langt op i tiden. I Frankrig og Indien banker man stadig i skåltegnet og spiser stenmelet eller kommer blomster i skåltegnet, hvis man ikke kan få børn. Det er ikke mere end 100 år siden, at de gamle koner på Bornholm kom smør eller fedt i skåltegnene, når de kærnede smør eller slagtede. De vidste måske ikke hvorfor, de ofrede noget. Det var bare blevet en gammel vane.

== Kilder og litteratur ==
Helle Hellmann: Hvis klipper kunne tale, Politiken 14. oktober 2004

Berit Johnsen: Det kosmiske bryllup, 2003

Jørgen Jensen: Danmarks Oldtid. Bronzealderen, 2002

Inger Byrjalsen: Nordiske Helleristninger, 1983

P.V. Glob: Helleristninger i Danmark, 1969

R. Broby-Johansen: Oldnordiske stenbilleder, 1967 og senere udgaver

== Links ==
www.beritjohnsen.dk

www.guderoggrave.dk

Helleristninger på Bornholm: www.bornholmsmuseer.dk/ranebornholm

''Oprindelig forfatter: Preben Stenalt''

''08-09-2004''

[[Kategori: Helleristninger]][[Kategori:Bronzealder]][[Kategori:Slagslunde]][[Kattegori.Ganløse Eged]] [[Kategori:Slagslunde skov]][[Kategori:Ølstykke]]

←Ældre version		Versionen fra 20. nov 2014, 12:57
Linje 1:		Linje 1:

	[[File:Skåltegn.jpg\|285px\|thumbnail\|right]]		[[File:Skåltegn.jpg\|285px\|thumbnail\|right]]
		+

←Ældre version		Versionen fra 20. nov 2014, 12:56
Linje 1:		Linje 1:

	[[File:Skåltegn.jpg\|285px\|thumbnail\|right]]		[[File:Skåltegn.jpg\|285px\|thumbnail\|right]]
		+
		+
		+

	I Stenløse Kommune findes et par sten med skåltegn:		I Stenløse Kommune findes et par sten med skåltegn:

←Ældre version		Versionen fra 20. nov 2014, 11:45
Linje 70:		Linje 70:
	''08-09-2004''		''08-09-2004''

−	[[Kategori: Helleristninger]][[Kategori:Bronzealder]][[Kategori:Søsum]][[Kategori:Ganløse Eged]] [[Kategori:Slagslunde Skov]][[Kategori:Ganløse Ore]]	+	[[Kategori: Helleristninger]][[Kategori:Stenalder]][[Kategori:Bronzealder]][[Kategori:Søsum]][[Kategori:Ganløse Eged]] [[Kategori:Slagslunde Skov]][[Kategori:Ganløse Ore]]

←Ældre version		Versionen fra 20. nov 2014, 11:44
Linje 70:		Linje 70:
	''08-09-2004''		''08-09-2004''

−	[[Kategori: Helleristninger]][[Kategori:Bronzealder]][[Kategori:Søsum]][[Kategori:Ganløse Eged]] [[Kategori:Slagslunde Skov]][[Ganløse Ore]]	+	[[Kategori: Helleristninger]][[Kategori:Bronzealder]][[Kategori:Søsum]][[Kategori:Ganløse Eged]] [[Kategori:Slagslunde Skov]][[Kategori:Ganløse Ore]]

←Ældre version		Versionen fra 20. nov 2014, 11:44
Linje 70:		Linje 70:
	''08-09-2004''		''08-09-2004''

−	[[Kategori: Helleristninger]][[Kategori:Bronzealder]][[Kategori:~~Slagslunde~~]][[Kategori:Ganløse Eged]] [[Kategori:Slagslunde Skov]][[~~Kategori:Ølstykke~~]]	+	[[Kategori: Helleristninger]][[Kategori:Bronzealder]][[Kategori:Søsum]][[Kategori:Ganløse Eged]] [[Kategori:Slagslunde Skov]][[Ganløse Ore]]

←Ældre version		Versionen fra 20. nov 2014, 11:41
Linje 63:		Linje 63:
	[http://www.guderoggrave.dk www.guderoggrave.dk]		[http://www.guderoggrave.dk www.guderoggrave.dk]

−	~~Helleristninger på Bornholm:~~ [http://www.bornholmsmuseer.dk/ranebornholm www.bornholmsmuseer.dk/ranebornholm]	+	[http://www.bornholmsmuseer.dk/ranebornholm www.bornholmsmuseer.dk/ranebornholm]

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
 I Stenløse Kommune findes et par sten med skåltegn:
-Myrestenen i Ganløse Eged er den største.
+Myrestenen i [[Ganløse Eged]] er den største.
-En enligt beliggende sten med flere skåltegn findes i Ganløse Ore, lige nord for Rævemosevej, ca. 40-50 meter inde i skoven. Græs og bregner kan skjule stenen, så se godt efter.
+En enligt beliggende sten med flere skåltegn findes i [[Ganløse Ore]], lige nord for Rævemosevej, ca. 40-50 meter inde i skoven. Græs og bregner kan skjule stenen, så se godt efter.
-I Slagslunde Skov er der en sten med skåltegn på nordsiden af skovvejen Sandvej lige nord for Guldbjerg Mose. Placeringen er ved foden af bakken, hvor der på toppen er en bålplads med udsigt over mosen.
+I [[Slagslunde Skov]] er der en sten med skåltegn på nordsiden af skovvejen Sandvej lige nord for Guldbjerg Mose. Placeringen er ved foden af bakken, hvor der på toppen er en bålplads med udsigt over mosen.
-Endvidere findes der en skålsten i den lille granskov ved østenden af Tranemosen øst for Søsum.
+Endvidere findes der en skålsten i den lille granskov ved østenden af [[Tranemosen]] øst for Søsum.
 '''Helleristninger'''
 Helleristninger er billeder, der er hugget (ristet) ind i sten eller klippeflader. Skåltegn, eller skålgruber, er de mest almindelige helleristningstegn. Det er samtidig de ældste, for de har været anvendt både i bronzealderen og helt tilbage til bondestenalderen, dvs. fra ca. 3.000 f.Kr.
@@ Linje 17: / Linje 21: @@
 '''En del af helheden'''
 Der er mange tolkninger af helleristninger. En af de nyeste er fra Berit Johnsen, der er cand.mag. i dansk, engelsk og psykologi. Med udgangspunkt i Freuds teori om primærprocessen giver hun i bogen "Det kosmiske bryllup" sin tolkning af helleristninger, Stonehenge og andre udtryk for bronzealderens kult.
@@ Linje 22: / Linje 27: @@
 '''Kosmos og det cykliske'''
 Grundtanken i bogen er, at religionens vigtigste rolle var at sikre kosmos, den store orden, så livet kunne fortsætte. Kosmos var den guddommelige orden, som var evig, eller forandrede sig i overensstemmelse med en cyklisk orden, hvor afslutningen samtidig var en ny begyndelse. Det cykliske omfattede både døgnet, menneskelivet og årets cyklus.
@@ Linje 29: / Linje 35: @@
 '''Frugtbarhed'''
 Bortset fra, at der hersker almindelig enighed om, at skålgruber er frugtbarhedstegn, så har der i tidens løb været et utal af fortolkninger om deres betydning og anvendelse. Allerede i 1800-tallet forbindes skålgruberne med det indiske yoni/lingam-symbol fra Shiva-frugtbarhedskulten, hvor det symboliserer samlejet. Skålgruberne ligner også til forveksling de mærker, der efterlades i træ, når der laves ild. Og at lave ild ved at dreje en pind rundt i et stykke træ indgik i den indiske Shiva-kult som en symbolsk fremstilling af samlejet.
@@ Linje 52: / Linje 59: @@
 == Links ==
-www.beritjohnsen.dk
+[http://www.beritjohnsen.dk www.beritjohnsen.dk]
-www.guderoggrave.dk
+[http://www.guderoggrave.dk www.guderoggrave.dk]
-Helleristninger på Bornholm: www.bornholmsmuseer.dk/ranebornholm
+Helleristninger på Bornholm: [http://www.bornholmsmuseer.dk/ranebornholm www.bornholmsmuseer.dk/ranebornholm]
@@ Linje 63: / Linje 70: @@
 ''08-09-2004''
-[[Kategori: Helleristninger]][[Kategori:Bronzealder]][[Kategori:Slagslunde]][[Kattegori.Ganløse Eged]] [[Kategori:Slagslunde skov]][[Kategori:Ølstykke]]
+[[Kategori: Helleristninger]][[Kategori:Bronzealder]][[Kategori:Slagslunde]][[Kategori:Ganløse Eged]] [[Kategori:Slagslunde Skov]][[Kategori:Ølstykke]]