De første kvinder i Kommunalpolitik - Versionshistorie

Ravn: Rettet småfejl, tilføjet links

2025-01-31T10:36:17Z

Rettet småfejl, tilføjet links

Egedal Arkiv med 25. okt 2017, 09:33

2017-10-25T09:33:29Z

Egedal Arkiv med 25. okt 2017, 09:31

2017-10-25T09:31:55Z

Egedal Arkiv med 25. okt 2017, 09:23

2017-10-25T09:23:44Z

Egedal Arkiv med 25. okt 2017, 09:00

2017-10-25T09:00:19Z

Egedal Arkiv med 25. okt 2017, 08:59

2017-10-25T08:59:57Z

Egedal Arkiv med 25. okt 2017, 08:59

2017-10-25T08:59:22Z

Egedal Arkiv med 25. okt 2017, 08:59

2017-10-25T08:59:09Z

Egedal Arkiv med 25. okt 2017, 08:58

2017-10-25T08:58:51Z

Egedal Arkiv med 25. okt 2017, 08:55

2017-10-25T08:55:51Z

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
 [[File:Stenløsesogneråd1909.jpg|285px|thumbnail|right|Stenløse Sogneråd 1912 med den første valgte kvinde Anna Petersen fra Søsum]]
 I 1908 blev et lovforslag, der gav kommunal valgret til alle danske kvinder og mænd over 25 år, vedtaget i begge ting.  Kvinderne kunne nu for første gang stille op til kommunevalgene og blive valgt ind i sogne/kommunerådene, på samme vilkår som mændene. Hvilket betød at de skulle være over 25 år, ikke skylde i skat og fattighjælp.
 I valgprotokollerne for 1909 - det første kommunevalg med kvindelig repræsentation, ses fordelingen af valgte kvinder i i de mindre landkommuner, der senere blev [[Egedal Kommune]].
-Ølstykke		: Ingen
+Ølstykke: Ingen
-Stenløse-Veksø	: 1
+Stenløse-Veksø: 1
-Slagslunde-Ganløse	: 1
+Slagslunde-Ganløse: 1
-Ledøje-Smørum	: Ingen
+Ledøje-Smørum: Ingen
-Jørlunde		: Ingen
+Jørlunde: Ingen
-Ved kommunevalget marts 1909 var kvinderepræsentationen på landsplan 1,3 % svarerende til 127 valgte kvinder, heraf 10 kvinder i hovedstadsområdet.  Det var ikke ligegyldigt, hvor på partilisten kvindens navn stod opført. Indtil lovændringen i 1923 stemte man på partiet og ikke på personen, det betød at de der stod øverst på kandidatlisten var sikre på at blive valgte, hvis der blev afgivet stemmer på partilisten. 50 % af de stemmeberettigede kvinder satte deres kryds på stemmesedlen.
+Ved kommunevalget marts 1909 var kvinderepræsentationen på landsplan 1,3 % svarerende til 127 valgte kvinder, heraf 10 kvinder i hovedstadsområdet. Det var ikke ligegyldigt, hvor på partilisten kvindens navn stod opført. Indtil lovændringen i 1923 stemte man på partiet og ikke på personen, det betød at de der stod øverst på kandidatlisten var sikre på at blive valgte, hvis der blev afgivet stemmer på partilisten. 50 % af de stemmeberettigede kvinder satte deres kryds på stemmesedlen.
 Allerede i 1908 var kvinder dog blevet repræsenteret i Hjælpekasse-udvalgene. At det var svært for samtidens mænd, at forholde sig til den kvindelige deltagelse i politik får vi en ide om via valgprotokollerne. Her står kvinderne godt nok opført med navn, men samtidig også som NN’s hustru.
-Tiderne og holdningerne ændre sig over tid og kommunerne i Egedal har i perioder efter 1970 haft kvindelige borgmestre.  I Ledøje-Smørum  [[Elin Jakobsen]],  i Stenløse [[Lone Lunding]], og i Ølstykke [[Birthe Hansen]]. Elin Jakobsen var foregangskvinde og en af kun 4 kvindelige borgmestre i 1978.
+Tiderne og holdningerne ændre sig over tid og kommunerne i Egedal har i perioder efter 1970 haft kvindelige borgmestre.  I [[Ledøje-Smørum Kommune|Ledøje-Smørum]]  [[Elin Jakobsen]],  i [[Stenløse Kommune|Stenløse]] [[Lone Lunding]], og i [[Ølstykke Kommune|Ølstykke]] [[Birthe Hansen]]. Elin Jakobsen var foregangskvinde og en af kun 4 kvindelige borgmestre i 1978.
-−
 == Kilder og Litteratur ==

←Ældre version		Versionen fra 25. okt 2017, 09:33
Linje 17:		Linje 17:

	Allerede i 1908 var kvinder dog blevet repræsenteret i Hjælpekasse-udvalgene. At det var svært for samtidens mænd, at forholde sig til den kvindelige deltagelse i politik får vi en ide om via valgprotokollerne. Her står kvinderne godt nok opført med navn, men samtidig også som NN’s hustru.		Allerede i 1908 var kvinder dog blevet repræsenteret i Hjælpekasse-udvalgene. At det var svært for samtidens mænd, at forholde sig til den kvindelige deltagelse i politik får vi en ide om via valgprotokollerne. Her står kvinderne godt nok opført med navn, men samtidig også som NN’s hustru.
−	Tiderne og holdningerne ændre sig over tid og kommunerne i Egedal har i perioder efter 1970 haft kvindelige borgmestre. I Ledøje-Smørum [[Elin Jakobsen]], i Stenløse [[Lone Lunding]], og i Ølstykke [[Birthe Hansen]].	+	Tiderne og holdningerne ændre sig over tid og kommunerne i Egedal har i perioder efter 1970 haft kvindelige borgmestre. I Ledøje-Smørum [[Elin Jakobsen]], i Stenløse [[Lone Lunding]], og i Ølstykke [[Birthe Hansen]]. Elin Jakobsen var foregangskvinde og en af kun 4 kvindelige borgmestre i 1978.

@@ Linje 14: / Linje 14: @@
 Jørlunde		: Ingen
-Ved kommunevalget marts 1909 var kvinderepræsentationen på landsplan 1,3 % svarerende til 127 valgte kvinder, heraf 10 kvinder i hovedstadsområdet.  Det var ikke ligegyldigt, hvor på partilisten kvindens navn stod opført. Indtil lovændringen i 1923 stemte man på partiet og ikke på personen, det betød at de der stod øverst på kandidatlisten var sikre på at blive valgte, hvis der blev afgivet stemmer på partilisten.
+Ved kommunevalget marts 1909 var kvinderepræsentationen på landsplan 1,3 % svarerende til 127 valgte kvinder, heraf 10 kvinder i hovedstadsområdet.  Det var ikke ligegyldigt, hvor på partilisten kvindens navn stod opført. Indtil lovændringen i 1923 stemte man på partiet og ikke på personen, det betød at de der stod øverst på kandidatlisten var sikre på at blive valgte, hvis der blev afgivet stemmer på partilisten. 50 % af de stemmeberettigede kvinder satte deres kryds på stemmesedlen.
 Allerede i 1908 var kvinder dog blevet repræsenteret i Hjælpekasse-udvalgene. At det var svært for samtidens mænd, at forholde sig til den kvindelige deltagelse i politik får vi en ide om via valgprotokollerne. Her står kvinderne godt nok opført med navn, men samtidig også som NN’s hustru.

←Ældre version		Versionen fra 25. okt 2017, 09:23
Linje 1:		Linje 1:
−	[[File:~~kvindetog~~.jpg\|285px\|thumbnail\|right\|~~Dansk Kvindesamfunds kvindetog til Christiansborg i anledning af juni-grundloven~~]]	+	[[File:Stenløsesogneråd1909.jpg\|285px\|thumbnail\|right\|Stenløse Sogneråd 1912 med den første valgte kvinde Anna Petersen fra Søsum]]
	I 1908 blev et lovforslag, der gav kommunal valgret til alle danske kvinder og mænd over 25 år, vedtaget i begge ting. Kvinderne kunne nu for første gang stille op til kommunevalgene og blive valgt ind i sogne/kommunerådene, på samme vilkår som mændene. Hvilket betød at de skulle være over 25 år, ikke skylde i skat og fattighjælp.		I 1908 blev et lovforslag, der gav kommunal valgret til alle danske kvinder og mænd over 25 år, vedtaget i begge ting. Kvinderne kunne nu for første gang stille op til kommunevalgene og blive valgt ind i sogne/kommunerådene, på samme vilkår som mændene. Hvilket betød at de skulle være over 25 år, ikke skylde i skat og fattighjælp.

←Ældre version		Versionen fra 25. okt 2017, 09:00
Linje 1:		Linje 1:
	[[File:kvindetog.jpg\|285px\|thumbnail\|right\|Dansk Kvindesamfunds kvindetog til Christiansborg i anledning af juni-grundloven]]		[[File:kvindetog.jpg\|285px\|thumbnail\|right\|Dansk Kvindesamfunds kvindetog til Christiansborg i anledning af juni-grundloven]]
−
−
	I 1908 blev et lovforslag, der gav kommunal valgret til alle danske kvinder og mænd over 25 år, vedtaget i begge ting. Kvinderne kunne nu for første gang stille op til kommunevalgene og blive valgt ind i sogne/kommunerådene, på samme vilkår som mændene. Hvilket betød at de skulle være over 25 år, ikke skylde i skat og fattighjælp.		I 1908 blev et lovforslag, der gav kommunal valgret til alle danske kvinder og mænd over 25 år, vedtaget i begge ting. Kvinderne kunne nu for første gang stille op til kommunevalgene og blive valgt ind i sogne/kommunerådene, på samme vilkår som mændene. Hvilket betød at de skulle være over 25 år, ikke skylde i skat og fattighjælp.

←Ældre version		Versionen fra 25. okt 2017, 08:59
Linje 1:		Linje 1:
	[[File:kvindetog.jpg\|285px\|thumbnail\|right\|Dansk Kvindesamfunds kvindetog til Christiansborg i anledning af juni-grundloven]]		[[File:kvindetog.jpg\|285px\|thumbnail\|right\|Dansk Kvindesamfunds kvindetog til Christiansborg i anledning af juni-grundloven]]
−
−

←Ældre version		Versionen fra 25. okt 2017, 08:58
Linje 1:		Linje 1:
−	[[File:~~Filnavn~~.~~png~~\|285px\|thumbnail\|right\|~~Billedtekst~~]]	+	[[File:kvindetog.jpg\|285px\|thumbnail\|right\|Dansk Kvindesamfunds kvindetog til Christiansborg i anledning af juni-grundloven]]

←Ældre version		Versionen fra 25. okt 2017, 08:55
Linje 1:		Linje 1:
		+	[[File:Filnavn.png\|285px\|thumbnail\|right\|Billedtekst]]
		+
		+
		+
		+
	I 1908 blev et lovforslag, der gav kommunal valgret til alle danske kvinder og mænd over 25 år, vedtaget i begge ting. Kvinderne kunne nu for første gang stille op til kommunevalgene og blive valgt ind i sogne/kommunerådene, på samme vilkår som mændene. Hvilket betød at de skulle være over 25 år, ikke skylde i skat og fattighjælp.		I 1908 blev et lovforslag, der gav kommunal valgret til alle danske kvinder og mænd over 25 år, vedtaget i begge ting. Kvinderne kunne nu for første gang stille op til kommunevalgene og blive valgt ind i sogne/kommunerådene, på samme vilkår som mændene. Hvilket betød at de skulle være over 25 år, ikke skylde i skat og fattighjælp.