Egedal Leksikon - Brugerbidrag [da]

Ølstykke Gymnastikforening

2018-07-02T08:06:31Z

TOPO:

[[File:Ølstykke Kro.jpg|285px|thumbnail|right|Ølstykke Kro ca. 1920 / Hyldal Foto]]

Ølstykke Gymnastik Forening

Ølstykke Gymnastik Forening var en del af Ølstykke Idræts Forening (ØIF) som blev etableret 18. maj 1918.
Foreningslivet blev afhold på Ølstykke kro som her ses fra 1920'erne.
I foråret 1974 fortsatte Ølstykke Gymnastik Forening som en selvstændig forening, men der har været dyrket gymnastik længe før 1918 iflg. billeder og andet materiale fundet på Lokalhistorisk Arkiv i forbindelse med 90 års jubilæet. Her kan man finde optegnelser over en Gymnastik og Skytteforening i Ølstykke helt tilbage til 1860'erne.

Som afslutningen på sæsonen i 2008-2009 fejrede Ølstykke Gymnastik Forening 90 års fødselsdagen i forbindelse med Forårsopvisningen, marts 2009. I den anledning havde foreningen lånt den gamle fane fra 1869 fra Lokalhistorisk Arkiv, der sammen med foreningens andre to faner hilste på ved ind- og udmarch.
Det sociale netværk man fik og alle de dejlige børn, betød ALT. Jeg kan huske, at vi havde 45 børn fra 3-6 år, og det var man alene om, så der havde man sved på panden, når man var færdig, fortalte Gudrun Burchardt i forbindelse med 90 års jubilæet.
Gudrun var instruktør i Ølstykke Gymnastik Forening fra 1963 til 1975.

''Tonny Poulsen''

''December 2017''

== Ølstykke Gymnastik Forening: https://oegf.dk/index.php/new-foreningen/new-historien ==

[[Kategori:Klubber]][[Ølstykke]]

Ølstykke Gymnastikforening

2018-04-20T08:04:57Z

TOPO:

Ølstykke Gymnastik Forening

Ølstykke Gymnastik Forening var en del af Ølstykke Idræts Forening (ØIF) som blev etableret 18. maj 1918.
Foreningslivet blev afhold på Ølstykke kro som her ses fra 1920'erne.
I foråret 1974 fortsatte Ølstykke Gymnastik Forening som en selvstændig forening, men der har været dyrket gymnastik længe før 1918 iflg. billeder og andet materiale fundet på Lokalhistorisk Arkiv i forbindelse med 90 års jubilæet. Her kan man finde optegnelser over en Gymnastik og Skytteforening i Ølstykke helt tilbage til 1860'erne.

Som afslutningen på sæsonen i 2008-2009 fejrede Ølstykke Gymnastik Forening 90 års fødselsdagen i forbindelse med Forårsopvisningen, marts 2009. I den anledning havde foreningen lånt den gamle fane fra 1869 fra Lokalhistorisk Arkiv, der sammen med foreningens andre to faner hilste på ved ind- og udmarch.
Det sociale netværk man fik og alle de dejlige børn, betød ALT. Jeg kan huske, at vi havde 45 børn fra 3-6 år, og det var man alene om, så der havde man sved på panden, når man var færdig, fortalte Gudrun Burchardt i forbindelse med 90 års jubilæet.
Gudrun var instruktør i Ølstykke Gymnastik Forening fra 1963 til 1975.

''Tonny Poulsen''

''December 2017''

== Ølstykke Gymnastik Forening: https://oegf.dk/index.php/new-foreningen/new-historien ==

[[Kategori:Klubber]][[Ølstykke]]

[[File:Ølstykke Kro.jpg|285px|thumbnail|right|Ølstykke Kro ca. 1920 / Hyldal Foto]]

Fil:Ølstykke Kro.jpg

2018-04-20T08:03:35Z

TOPO: Ølstykke Kro ca. 1920 Hyldal Foto

Ølstykke Kro ca. 1920
Hyldal Foto

2017-12-11T07:48:45Z

TOPO:

Ved siden af [[Stenløse Kirke]] er der et såkaldt ”bystævne”. Placeringen ved siden af det gamle sprøjtehus er nok ikke tilfældig, men bystævnet er nok kommet først.
Bystævnet er ikke et af de gamle; men det ligner.
Bystævner er en kreds af tilhuggede sten, der normalt er anbragt på en plads i midten af landsbyen. Her samledes de mest betydende af bønderne, for at drøfte fælles anliggender.
Ingen ved præcist, hvornår dette bystævne er anlagt, og det har nok ikke været brugt som de oprindelige, men det er etableret i 1864.
På flere af stenene er der hugget nogle bogstaver, formentlig initialer på nogle af de større bønder i området, men vi ved det ikke.

''Tonny Poulsen
April 2017
''

== Lokalhistorisk forening ==

[[Kategori:Kommune og Politik]][[Stenløse]]

Bystævnet i Stenløse

TOPO:

[[File:Volvo røveren.jpg|285px|thumbnail|right|Matti Markkanen]]

Matti Markkanen var finne og fik i slutningen af 1960'erne en nærmest kultagtig status i Danmark, som en slags folkehelt, der drev gæk med politiet og altid flygtede i en stjålet Volvo, når han havde begået sine bankrøverier. Han koncentrerede sig primært om København. Men med tiden, søgte han nye jagtterritorier, hvilket bl.a. bragte ham til Ganløse. Da han nu søgte udenbys, måtte han også have en lidt hurtigere bil, end hvad Volvo kunne præsterer på det tidspunkt. Valget faldt på en Jaguar.

Lørdag d. 9. september 1967, røvede han Sparekassen i Ganløse. Matti Markkanen parkerede den stjålne Jaguar, med motoren i gang, uden for Sparekassen Bygaden 37. Han trak sin pistol, og gik hen til kassereren, hvor han forlangte, at få kassebeholdningen udleveret. Kassereren blev godt sur, da han pludselig blev truet med en pistol. Han bad røveren om, at holde op med det pjat.
Så gik der panik i Markkanen. Han affyrede pistolen, og ramte ind i væggen kun få centimeter fra bankmandens hoved. Herefter fik han omgående pengene udleveret – i alt 17.500 kr.

Han flygtede fra banken i Jaguaren, men blev straks forfulgt af nogle mennesker, der havde overværet bankrøverriet. Dette blev starten på en intens biljagt gennem Nordsjælland. Men allerede i Slagslunde, var det nær gået galt. I krydset ved forsamlingshuset havde en bonde tabt noget møg. Markkanen mistede for en stund kontrollen over den store bil, og snurrede to gange rundt. Han fik dog hurtig rettet køretøjet op, og fortsatte flugten, skarpt forfulgt af de to vidner. Det lykkedes endelig for Matti Markkanen, at ryste sine forfølgere af, og i Gribskov skilte han sig af med Jaguaren. Han begyndte at gå mod København. Efter en tid blaffede han, og blev samlet op af en motorcykel. På denne måde, kom han til København med alle pengene i lommerne.

Matti Markkanen fortsatte med sine forbrydelser frem til begyndelsen af marts måned 1968, hvor han blev anholdt under et indbrud hos en købmand i Hornbæk. Han blev dømt for 141 forhold, og blev idømt 16 års fængsel samt udvisning af Danmark. Efter et par års afsoning, blev han udleveret til finsk politi, der også havde et regnskab at gøre op med ham. Kun ti år efter dommen i Danmark, blev han atter taget på fersk gerning ved et bankrøveri i Oslo.

== Kilder og Litteratur ==
Gamle danske kriminalsager af Poul Fjeldgård
Frederiksborg Amtsavis

''Tonny Poulsen
Februar 2017 / redigeret november 2017
''

[[Kategori:Politi og Retsvæsen]][[Kategori:Ganløse]]

Fil:Volvo røveren.jpg

2017-12-04T09:27:33Z

TOPO:

Volvo røveren

2017-12-04T09:19:54Z

TOPO: Oprettede siden med 'Matti Markkanen var finne og fik i slutningen af 1960'erne en nærmest kultagtig status i Danmark, som en slags folkehelt, der drev gæk med politiet og altid flygtede i en ...'

Matti Markkanen var finne og fik i slutningen af 1960'erne en nærmest kultagtig status i Danmark, som en slags folkehelt, der drev gæk med politiet og altid flygtede i en stjålet Volvo, når han havde begået sine bankrøverier. Han koncentrerede sig primært om København. Men med tiden, søgte han nye jagtterritorier, hvilket bl.a. bragte ham til Ganløse. Da han nu søgte udenbys, måtte han også have en lidt hurtigere bil, end hvad Volvo kunne præsterer på det tidspunkt. Valget faldt på en Jaguar.

Lørdag d. 9. september 1967, røvede han Sparekassen i Ganløse. Matti Markkanen parkerede den stjålne Jaguar, med motoren i gang, uden for Sparekassen Bygaden 37. Han trak sin pistol, og gik hen til kassereren, hvor han forlangte, at få kassebeholdningen udleveret. Kassereren blev godt sur, da han pludselig blev truet med en pistol. Han bad røveren om, at holde op med det pjat.
Så gik der panik i Markkanen. Han affyrede pistolen, og ramte ind i væggen kun få centimeter fra bankmandens hoved. Herefter fik han omgående pengene udleveret – i alt 17.500 kr.

Han flygtede fra banken i Jaguaren, men blev straks forfulgt af nogle mennesker, der havde overværet bankrøverriet. Dette blev starten på en intens biljagt gennem Nordsjælland. Men allerede i Slagslunde, var det nær gået galt. I krydset ved forsamlingshuset havde en bonde tabt noget møg. Markkanen mistede for en stund kontrollen over den store bil, og snurrede to gange rundt. Han fik dog hurtig rettet køretøjet op, og fortsatte flugten, skarpt forfulgt af de to vidner. Det lykkedes endelig for Matti Markkanen, at ryste sine forfølgere af, og i Gribskov skilte han sig af med Jaguaren. Han begyndte at gå mod København. Efter en tid blaffede han, og blev samlet op af en motorcykel. På denne måde, kom han til København med alle pengene i lommerne.

Matti Markkanen fortsatte med sine forbrydelser frem til begyndelsen af marts måned 1968, hvor han blev anholdt under et indbrud hos en købmand i Hornbæk. Han blev dømt for 141 forhold, og blev idømt 16 års fængsel samt udvisning af Danmark. Efter et par års afsoning, blev han udleveret til finsk politi, der også havde et regnskab at gøre op med ham. Kun ti år efter dommen i Danmark, blev han atter taget på fersk gerning ved et bankrøveri i Oslo.

== Kilder og Litteratur ==
Gamle danske kriminalsager af Poul Fjeldgård
Frederiksborg Amtsavis

''Tonny Poulsen
Februar 2017 / redigeret november 2017
''

[[Kategori:Politi og Retsvæsen]][[Kategori:Ganløse]]

Hans Peter Mathiesen

2017-10-30T09:55:05Z

TOPO:

Hans Peter Mathiesen var sognepræst i Ølstykke 1945-1954. Han var student fra Haderslev i 1933 og præst i 1940, hvorefter han blev rejsesekretær i Sudan-missionen.
I 1944 blev han konstitueret præst i Højelse og Lellinge, inden han i 1945 blev sognepræst i Ølstykke.
I 1954 kom han til Sdr. Broby på Fyn, hvor han virkede indtil 1982, da han gik på pension. Død i Korinth ved Faaborg, 80 år gammel (1996).

Under overskriften ”Når præsten får en tur”, kunne man d. 4. maj 1945 i dagbladet BT læse følgende artikel:

Når præsten får en tur
Præsten fra Ølstykke, der scorede fire mål ved den lokale fodboldkamp, fortæller lidt om, hvordan det er, i det ene øjeblik at stå på prædikestol og i det næste, at befinde sig på fodboldbanen.
I Ølstykke kan de sagtens være glade for deres nye sognepræst. Han virker nemlig ikke alene på prædikestolen i kirken, men også blandt spillerne på fodboldbanen.
I påsken var der stor fodboldkamp mellem Ølstykke og en anden kommune, og ikke alene havde præsten på fremragende vis trænet Ølstykkes hold, men han spille også selv med, og scorede fire af holdets fem sejrende mål.
BT, har her til morgen, haft en telefonisk samtale med den gæve fodboldpræst, der hedder Mathiesen og som er sikker på populariteten blandt sine sognebørn.

- Er det ikke lidt underligt i det ene øjeblik at stå på prædikestolen og i det næste at være midt i en drabelig fodboldkamp mellem sine sognebørn.
Pastoren siger:
- Ikke det fjerneste. Om formiddagen står jeg i præstekjole og præker, om eftermiddagen trækker jeg i korte bukser og fodboldstøvler og går ud på den grønne plads og sparker løs. Når man har været sportsmand hele sit liv, hvorfor skulle man så pludselig holde op, fordi man virker som præst?
- Hvordan har de fået tid til at holde sporten ved lige – en præst har jo meget at gøre?
- Det er også knebet lidt med tiden, og når jeg har stunder til at tage mig af så jordiske ting her i sognet, så er det fordi, der kun er én kirke at passe. I lang tid har vi trænet et par gange om ugen og tilmed et par søndage, således at jeg måtte mere løbe end gå, for at nå hjem og skifte og komme i kirke.
- Hvad siger nabosognets præster til, at de spiller fodbold?
- Pastor Blessinge fra Stenløse lo hjerteligt og sagde, at han oprigtig misundte mig, at jeg kunne dyrke den herlige sport. Desværre kunne han ikke være med, skønt det ikke manglede på vilje. Pastoren er nemlig over 60 år.

At forbedre tonen
- Er det deres mening, at føre Guds ord ud på fodboldbanen?
- At jeg spiller blandt mine sognebørn, skyldes nok også den bagtanke, at jeg måske kunne forbedre tonen lidt der ude. Den er jo ikke altid den bedste på sportspladserne.
- Kommer der nogle af de andre ”fodboldhelte” i kirke for at høre Dem?
- Det tør jeg ikke udtale mig om endnu, da jeg kun har været her en tre uger og har svært ved, at skelne det ene ansigt ud fra det andet, når jeg står på prædikestolen. Men jeg håber det – eller i hvert fald, at de efterhånden vil komme. Det sogn jeg kom fra, hvor jeg også spillede fodbold med mine sognebørn, opnåede jeg da, at alle fodboldspillerne var til stede, når jeg prædikede – det var en stor glæde, kan de tro.
- Dyrker De anden sport?
- Ja, tennis og badminton – og det første har jeg også chancer for at komme til at dyrke her, idet vi har en udmærket tennisbane. Nu må vi se, om jeg også kan få tid til det.
- Omgives De ikke med megen respekt og ærbødighed på fodboldbanen?
- Jo, til at begynde med kunne det nok volde visse vanskeligheder med at falde til. Men nu går det godt. Nu er der ingen, der vægrer sig ved, at give mig en tur, så jeg bider i græsset – på fodboldbanen skal der heller ikke være noget med: Det er præsten, ham skal vi tage hensyn til. En præst er et ganske almindelig menneske, og derfor bør han også færdes ganske naturligt blandt andre. At spille fodbold og dyrke sport blandt mine sognebørn, er nu min måde at bryde den dumme skranke, som der længe har været mellem Gejstlighed og det jævne folk.

Strøtanker
Om der er tale om en rent tilfældighed, eller om Grete Frische har kendt lidt til historien om Hans Peter Mathiesen, må stå hen i det uvisse. Men når man læser BT’s artikel om den fodboldspillende præst fra Ølstykke, ledes tankerne uvægerligt hen på ASA filmen FODBOLDPRÆSTEN med Jørgen Reenberg i hovedrollen.

Fodboldpræsten er en dansk film fra 1951, manuskriptet er skrevet af Grete Frische og instrueret af Alice O'Fredericks.
Den unge teologistuderende Søren Holm (Jørgen Reenberg) er også på fodboldlandsholdet. Da Søren er færdig med sit teologistudie, gifter han sig med den unge direktørdatter Inger Dahl (Grethe Thordahl) og flytter til Harslev, hvor Søren har fået embede. I byen Harslev er der problemer dels med de unge rødder – karle og gårdmandssønner, der svirrer, drikker og laver ballade, og dels med "vildfarne" piger fra optagelseshjemmet "Stormly".
Søren forsøger, til stor forargelse for menighedens spidser, at få kontakt til de unge rødder ved at involvere sig i fodboldklubben. Forsøget lykkedes, og da Mads, holdets målmand og karl på en stor gård, dør af sine kvæstelser som følge af en faldulykke i en lade, møder alle de unge rødder op ved dødslejet, og melder sig samtidig som faste kirkegængere om søndagen.

''Forfatter Tonny Poulsen''

''Juli 2017''

'''Kilder:'''
Egedal Leksikonet /
Dagbladet BT /
Filmogtro.dk

[[Kategori: Præster]]
[[Kategori: Ølstykke]]

Hans Peter Mathiesen

2017-10-30T09:54:22Z

TOPO:

Hans Peter Mathiesen var sognepræst i Ølstykke 1945-1954. Han var student fra Haderslev i 1933 og præst i 1940, hvorefter han blev rejsesekretær i Sudan-missionen.
I 1944 blev han konstitueret præst i Højelse og Lellinge, inden han i 1945 blev sognepræst i Ølstykke.
I 1954 kom han til Sdr. Broby på Fyn, hvor han virkede indtil 1982, da han gik på pension. Død i Korinth ved Faaborg, 80 år gammel (1996).

Under overskriften ”Når præsten får en tur”, kunne man d. 4. maj 1945 i dagbladet BT læse følgende artikel:

Når præsten får en tur
Præsten fra Ølstykke, der scorede fire mål ved den lokale fodboldkamp, fortæller lidt om, hvordan det er, i det ene øjeblik at stå på prædikestol og i det næste, at befinde sig på fodboldbanen.
I Ølstykke kan de sagtens være glade for deres nye sognepræst. Han virker nemlig ikke alene på prædikestolen i kirken, men også blandt spillerne på fodboldbanen.
I påsken var der stor fodboldkamp mellem Ølstykke og en anden kommune, og ikke alene havde præsten på fremragende vis trænet Ølstykkes hold, men han spille også selv med, og scorede fire af holdets fem sejrende mål.
BT, har her til morgen, haft en telefonisk samtale med den gæve fodboldpræst, der hedder Mathiesen og som er sikker på populariteten blandt sine sognebørn.

- Er det ikke lidt underligt i det ene øjeblik at stå på prædikestolen og i det næste at være midt i en drabelig fodboldkamp mellem sine sognebørn.
Pastoren siger:
- Ikke det fjerneste. Om formiddagen står jeg i præstekjole og præker, om eftermiddagen trækker jeg i korte bukser og fodboldstøvler og går ud på den grønne plads og sparker løs. Når man har været sportsmand hele sit liv, hvorfor skulle man så pludselig holde op, fordi man virker som præst?
- Hvordan har de fået tid til at holde sporten ved lige – en præst har jo meget at gøre?
- Det er også knebet lidt med tiden, og når jeg har stunder til at tage mig af så jordiske ting her i sognet, så er det fordi, der kun er én kirke at passe. I lang tid har vi trænet et par gange om ugen og tilmed et par søndage, således at jeg måtte mere løbe end gå, for at nå hjem og skifte og komme i kirke.
- Hvad siger nabosognets præster til, at de spiller fodbold?
- Pastor Blessinge fra Stenløse lo hjerteligt og sagde, at han oprigtig misundte mig, at jeg kunne dyrke den herlige sport. Desværre kunne han ikke være med, skønt det ikke manglede på vilje. Pastoren er nemlig over 60 år.

At forbedre tonen
- Er det deres mening, at føre Guds ord ud på fodboldbanen?
- At jeg spiller blandt mine sognebørn, skyldes nok også den bagtanke, at jeg måske kunne forbedre tonen lidt der ude. Den er jo ikke altid den bedste på sportspladserne.
- Kommer der nogle af de andre ”fodboldhelte” i kirke for at høre Dem?
- Det tør jeg ikke udtale mig om endnu, da jeg kun har været her en tre uger og har svært ved, at skelne det ene ansigt ud fra det andet, når jeg står på prædikestolen. Men jeg håber det – eller i hvert fald, at de efterhånden vil komme. Det sogn jeg kom fra, hvor jeg også spillede fodbold med mine sognebørn, opnåede jeg da, at alle fodboldspillerne var til stede, når jeg prædikede – det var en stor glæde, kan de tro.
- Dyrker De anden sport?
- Ja, tennis og badminton – og det første har jeg også chancer for at komme til at dyrke her, idet vi har en udmærket tennisbane. Nu må vi se, om jeg også kan få tid til det.
- Omgives De ikke med megen respekt og ærbødighed på fodboldbanen?
- Jo, til at begynde med kunne det nok volde visse vanskeligheder med at falde til. Men nu går det godt. Nu er der ingen, der vægrer sig ved, at give mig en tur, så jeg bider i græsset – på fodboldbanen skal der heller ikke være noget med: Det er præsten, ham skal vi tage hensyn til. En præst er et ganske almindelig menneske, og derfor bør han også færdes ganske naturligt blandt andre. At spille fodbold og dyrke sport blandt mine sognebørn, er nu min måde at bryde den dumme skranke, som der længe har været mellem Gejstlighed og det jævne folk.

Strøtanker
Om der er tale om en rent tilfældighed, eller om Grete Frische har kendt lidt til historien om Hans Peter Mathiesen, må stå hen i det uvisse. Men når man læser BT’s artikel om den fodboldspillende præst fra Ølstykke, ledes tankerne uvægerligt hen på ASA filmen FODBOLDPRÆSTEN med Jørgen Reenberg i hovedrollen.

Fodboldpræsten er en dansk film fra 1951, manuskriptet er skrevet af Grete Frische og instrueret af Alice O'Fredericks.
Den unge teologistuderende Søren Holm (Jørgen Reenberg) er også på fodboldlandsholdet. Da Søren er færdig med sit teologistudie, gifter han sig med den unge direktørdatter Inger Dahl (Grethe Thordahl) og flytter til Harslev, hvor Søren har fået embede. I byen Harslev er der problemer dels med de unge rødder – karle og gårdmandssønner, der svirrer, drikker og laver ballade, og dels med "vildfarne" piger fra optagelseshjemmet "Stormly".
Søren forsøger, til stor forargelse for menighedens spidser, at få kontakt til de unge rødder ved at involvere sig i fodboldklubben. Forsøget lykkedes, og da Mads, holdets målmand og karl på en stor gård, dør af sine kvæstelser som følge af en faldulykke i en lade, møder alle de unge rødder op ved dødslejet, og melder sig samtidig som faste kirkegængere om søndagen.

''Forfatter Tonny Poulsen''

''Juli 2017''

'''Kilder:'''''Kursiv tekst''
Egedal Leksikonet
Dagbladet BT
Filmogtro.dk

[[Kategori: Præster]]
[[Kategori: Ølstykke]]