Egedal Leksikon - Brugerbidrag [da]

Ølstykke Skytteforening

2026-06-10T09:29:57Z

Khi: Rettet link

Den 13 februar 1971, blev der sendt indbydelse ud til stiftende generalforsamling på Toftehøj skolen i Ølstykke.

15 mennesker var mødt op, og blev budt velkommen af P.A. Kristiansen.

Efter at være valgt til dirigent redegjorde P.A. Kristiansen for det hidtidige, forberedende arbejde der havde været formålet, med at oprette en skytteforening, evt. som en afdeling under [[Ølstykke Idræts Forening]]. Der har tidligere eksisteret en Ølstykke Skytteforening, 11. KREDS, så man ville gerne igen have dette kredsnummer.

Der var almindelig tilslutning til oprettelse af en skytteforening, kun holdt en repræsentant for Jørlunde Skytteforening på, at evt. interesserende burde tilslutte sig denne, da den også dækkede Ølstykke.

Resultatet af diskussionen blev en klar vedtagelse af oprettelsen af "Ølstykke Skytteforening".

''Tonny Poulsen

11. december 2017''

== Kilder og litteratur: ==

http://www.oelstykke-skytteforening.dk/

[[Kategori:Ølstykke]][[Kategori:Forlystelser og Fritid]][[Kategori:Klubber]]

Ølstykke Rådhus

2026-06-10T09:18:31Z

Khi: rettet et ord

[[Ølstykke Rådhus]] lå fra 1970 til 2014 på Frederiksborgvej 5, i [[Ølstykke Stationsby]].
Inden da husede [[Frederiksborgvej 17]], Ølstykke Sogneråds administration.

Kommunekontoret rummede hele den offentlige forvaltning for [[Ølstykke]], der indtil kommunalreformen 1. april 1970, kun havde omfattet Ølstykke sogn.

Det nye rådhus som kom til at ligge på Frederiksborgvej 5, havde været længe undervejs. Allerede i 1965 lå arkitekterne J. Bekker-Olsen og J. Leschly Jacobsen skitseprojekt klar til godkendelse, men først i maj 1968 kom byggeriet i gang.

Rådhuset blev indviet den 27. februar 1970, og blev i Frederiksborg Amts Avis omtalt som Ølstykkes Kommunes nye "hjerte"

Bygningerne blev opført i pavillon stil, tre pavilloner forbundet indbyrdes med forbindelsesgange.
Alle tre bygninger var med fuld kælder og det bebyggede areal udgjorde i alt 3260 m2.
De tre bygninger husede henholdsvis, den økonomiske forvaltning og den tekniske forvaltning.
Den sidste bygning indeholdt sognerådets mødesal, udvalgsværelser, kontorer for sognerådsformand og kommunesekretær samt sekretariatet og bogholderiet.
Sognerådssalen var i sin arkitektur inspireret af landsbysamfundets væsentligste bygninger: Kirken og laden.

Rådhuset gennemgik fra sin start i 1970 og frem til 1980 yderligere to udvidelser i form af ekstra bygninger.

I 2007 trådte en ny kommunalreform i kraft, og dette betød at de tre tidligere kommuner [[Ølstykke]], [[Stenløse]] og [[Ledøje-Smørum]] blev til en, - [[Egedal Kommune]].

Et nyt og tidssvarende rådhus blev bygget og taget i brug i oktober 2014, for at samle hele den nye kommune under et tag.

Det nye [[Egedal Rådhus]] har adresse på Dronning Dagmars Vej 200, 3650 Ølstykke.

Det gamle rådhus er nu revet ned og på grunden skal opføres 88 lejeboliger.
De nye boliger kommer til at have adresse på Rådhusvænget.

== Kilder og Litteratur ==

Frederiksborg Amts Avis fra 1969 og 1970.

''Forfatter: Charlotte Haubye''

''31-03-2016''

[[Kategori: Ølstykke]] [[Kategori: Kommune og Politik]] [[ Kategori: Administrationsbygninger]]

Ølstykke Rådhus

2026-06-10T09:17:44Z

Khi: Rettet link

[[Ølstykke Rådhus]] lå fra 1970 til 2014 på Frederiksborgvej 5, i [[Ølstykke Stationsby]].
Inden da husede [[Frederiksborgvej 17]], Ølstykke Sogneråds administration.

Kommunekontoret rummede hele den offentlige forvaltning for [[Ølstykke]], der indtil kommunalreformen 1. april 1970, kun havde omfattet Ølstykke sogn.

Det nye rådhus som kom til at ligge på Frederiksborgvej 5, havde været længe undervejs. Allerede i 1965 lå arkitekterne J. Bekker-Olsen og J. Leschly Jacobsen skitseprojekt klar til godkendelse, men først i maj 1968 kom byggeriet i gang.

Rådhuset blev indviet den 27. februar 1970, og blev i Frederiksborg Amts Avis omtalt som Ølstykkes Kommunes nye "hjerte"

Bygningerne blev opført i pavillon stil, tre pavilloner forbundet indbyrdes med forbindelsesgange.
Alle tre bygninger var med fuld kælder og det bebyggede areal udgjorde i alt 3260 m2.
De tre bygninger husede henholdsvis, den økonomiske forvaltning og den tekniske forvaltning.
Den sidste bygning indeholdt sognerådets mødesal, udvalgsværelser, kontorer for sognerådsformand og kommunesekretær samt sekretariatet og bogholderiet.
Sognerådssalen var i sin arkitektur inspireret af landsbysamfundets væsentligste bygninger: Kirken og laden.

Rådhuset gennemgik fra sin start i 1970 og frem til 1980 yderligere to udvidelser i form af ekstra bygninger.

I 2007 trådte en ny kommunalreform i kraft, og dette betød at de tre tidligere kommuner [[Ølstykke]], [[Stenløse]] og [[Ledøje-Smørum 1960-2006|Ledøje-Smørum]] blev til en, - [[Egedal Kommune]].

Et nyt og tidssvarende rådhus blev bygget og taget i brug i oktober 2014, for at samle hele den nye kommune under et tag.

Det nye [[Egedal Rådhus]] har adresse på Dronning Dagmars Vej 200, 3650 Ølstykke.

Det gamle rådhus er nu revet ned og på grunden skal opføres 88 lejeboliger.
De nye boliger kommer til at have adresse på Rådhusvænget.

== Kilder og Litteratur ==

Frederiksborg Amts Avis fra 1969 og 1970.

''Forfatter: Charlotte Haubye''

''31-03-2016''

[[Kategori: Ølstykke]] [[Kategori: Kommune og Politik]] [[ Kategori: Administrationsbygninger]]

Ølstykke Julemærke 2017

2026-06-10T07:56:06Z

Khi: indsat billede

[[File:ØlstykkeJulemærke2017.jpg|285px|thumb|left|Motiv: Pogeskolen]]

Se [[Ølstykke Julemærke]]

Se også [[Pogeskolen]]

''Bodil Rasmussen

15-11-2018''

[[Kategori: Postvæsen]][[Kategori:Fester og Traditioner]][[Kategori:Ølstykke]]

Ølstykke Julemærke 2017

2026-06-10T07:53:32Z

Khi: indsat billede

[[File:ØlstykkeJulemærke2017.jpg|285px|thumb|right|Foto: Ølstykkespejderne]]

Se [[Ølstykke Julemærke]]

Se også [[Pogeskolen]]

''Bodil Rasmussen

15-11-2018''

[[Kategori: Postvæsen]][[Kategori:Fester og Traditioner]][[Kategori:Ølstykke]]

Fil:ØlstykkeJulemærke2017.jpg

2026-06-10T07:52:02Z

Khi: https://www.oelstykkespejderne.dk/oelstykke-julemaerke

https://www.oelstykkespejderne.dk/oelstykke-julemaerke

Ole Bjørn Andersen

2026-06-10T07:38:54Z

Khi: rettet et ord

[[Fil:oelstykkekirketegn.jpg|285px|thumb|right|Ølstykke Kirke i Ole Bjørn Andersens streg, 1984]]

Ole Bjørn Andersen, grafiker og tegner, er født 1945 i København. Efter realeksamen i 1963 ville han være litograf, fordi han kunne tegne. Han blev udlært som reprofotograf i 1967, fik arbejde på Aller Press 1968 og var der i 34 år. Han blev viet til Winnie i 1970 og flyttede til Ølstykke 1972.

Ole Bjørn Andersen gik bort i december 2018.

'''En kreativ samler'''

I 2004 startede Ole sin pensionisttilværelse som frivillig på Ølstykke Lokalhistorisk Arkiv, med arkivets billedsamling som speciale. Året 2008 blev Ole medlem af [[Ølstykke Historiske Forening]], og blev valgt ind i bestyrelsen hvor han er sekretær. Ole er forfatter og grafiker bag flere af foreningens udgivelser bl.a. jubilæumsbogen "[[Stormfulde højder i 40 år]]" og " Ølstykkes historie fortalt via Ølstykke julemærke" en historisk bog, hvor man også kan se Oles grafiske tuschtegninger i stort format. Ole Bjørn Andersen var desuden medredaktør af Historisk Forening Ølstykkes medlemsblad, 'Nyt om gammelt'.

'''Kunst i miniformat'''

Det lokale Ølstykke Julemærke er Ole Bjørn Andersens hjertebarn. Siden det første mærke i 1984 har han hvert år fundet en markant bygning, som han har omdannet til et kunstværk i miniformat. De naturalistiske, let forenklede tegninger sættes ind i rammer af skiftende farver og design, hvilket er med til at gøre mærkerne til små kulturhistoriske tidsbilleder. Alle ark indtil år 2000 var rent håndarbejde, men derefter er mærkerne fremstillet via computer. Arbejdsgangen, fra fotografi over rentegning til færdigt julemærke, beskriver Ole Bjørn selv i artiklen > [[Fra glaserede æbler til Ølstykke Julemærke]]

Se også [[Ølstykke Julemærke]]

[[Fil:olebjorn.jpg|285px|thumb|right|Ole Bjørn Andersen foran udstillingen af 24 års julemærkeark i Udlejre Kirke, 2007]]

== Kilder og litteratur ==

Lokalavisen Ugenyt den 27. november 2007 (interview)

''Oprindelig forfatter: Lene Olesen og Ole Bjørn Andersen''

''05-12-2007''

[[Kategori: Kunstnere]]
[[Kategori: Ølstykke]]

Ølstykke Julemærke

2026-06-10T07:38:11Z

Khi: Indsat tegnerens dødsår

[[Fil:julemaerke1984-225.jpg|285px|thumb|right|Motiv på det første julemærke: 
[[Ølstykke Kirke]]]]

Udgivelsen af Ølstykke Julemærket startede i 1984. Alle mærkerne forestiller markante lokale bygninger tegnet af [[Ole Bjørn Andersen]]. Arkene er øverst forsynet med en historisk tekst. Ølstykke Julemærke er en forening, som støtter de blå spejdere i [[Erik Harefods Gruppe]], Ølstykke, hvor Oles to børn har været medlemmer. Indtil 2013 har spejderne modtaget omkring 800.000 kr. Julemærket udgives i dag af Foreningen Erik Harefods Venner, hvor Ole var æresmedlem.

Motivet er hemmeligt, indtil det afsløres af borgmesteren, hvor der er pressemøde. Alle ark indtil år 2000 var håndarbejde, men derefter er mærkerne fremstillet via computer.

Ole Bjørn Andersen gik bort i 2018.

[[Ølstykke Julemærke 1985]]

[[Ølstykke Julemærke 1986]]

[[Ølstykke Julemærke 1987]]

[[Ølstykke Julemærke 1988]]

[[Ølstykke Julemærke 1989]]

[[Ølstykke Julemærke 1990]]

[[Ølstykke Julemærke 1991]]

[[Ølstykke Julemærke 1992]]

[[Ølstykke Julemærke 1993]]

[[Ølstykke Julemærke 1994]]

[[Ølstykke Julemærke 1995]]

[[Ølstykke Julemærke 1996]]

[[Ølstykke Julemærke 1997]]

[[Ølstykke Julemærke 1998]]

[[Ølstykke Julemærke 1999]]

[[Ølstykke Julemærke 2000]]

[[Ølstykke Julemærke 2001]]

[[Ølstykke Julemærke 2002]]

[[Ølstykke Julemærke 2003]]

[[Ølstykke Julemærke 2004]]

[[Ølstykke Julemærke 2005]]

[[Ølstykke Julemærke 2006]]

[[Ølstykke Julemærke 2007]]

[[Ølstykke Julemærke 2008]]

[[Ølstykke Julemærke 2009]]

[[Ølstykke Julemærke 2010]]

[[Ølstykke Julemærke 2011]]

[[Ølstykke Julemærke 2012]]

[[Ølstykke Julemærke 2013]]

[[Ølstykke Julemærke 2014]]

[[Ølstykke Julemærke 2015]]

[[Ølstykke Julemærke 2016]]

[[Ølstykke Julemærke 2017]]

[[Ølstykke Julemærke 2018]]

Se også [[Fra glaserede æbler til Ølstykke Julemærke]]

== Kilder og litteratur ==
Ølstykkes historie fortalt via Ølstykke Julemærke, 2008

''Oprindelig forfatter: Ole Bjørn Andersen''

''17-11-2007''
[[Kategori: Postvæsen]]
[[Kategori: Fester og Traditioner]]
[[Kategori: Ølstykke]]

Ølstykke Fotoklub

2026-06-10T07:05:41Z

Khi: rettet et ord

Med 34 medlemmer fordelt på 29 mænd og fem kvinder kunne Ølstykke Fotoklub fejre 40 års jubilæum i januar 2016 med fuldt hus på medlemstallet.

Klubben holder til på [[Græstedgård]] i [[Ølstykke]], hvor medlemmerne mødes til klubaften hver torsdag.

Så det var en god ide tidligere beredskabschef [[Poul Rasmussen]] fik sammen med bestyreren af Ølstykke Foto og Lædervarer Leif Christoffersen og butiksejerens kone Irene Nielsen.

- Vi blev enige om, at det kunne være sjovt at høre, om der var interesse for at starte en klub, fortæller Poul Rasmussen, og efter et formøde på Lokalhistorisk Arkiv og en stiftende generalforsamling på [[Jørlunde Skole]] den 15. januar 1976 var foreningen en realitet. Klubbens første formand blev Poul Rasmussen, der har bestredet formandsposten i mange år over flere omgange og stadig er medlem af klubben.

== Kilder og Litteratur ==

[http://sn.dk/Egedal/Fyrre-og-fed-fotoklub/artikel/546261 SN.dk]

[http://oelstykke-fotoklub.dk/ Ølstykke Fotoklub]

''Forfatter: Charlotte Haubye''

01-04-2016

[[Kategori: Ølstykke]] [[Kategori: Klubber]]

Ølstykke Fotoklub

2026-06-10T07:02:25Z

Khi: rettet et ord

Med 34 medlemmer fordelt på 29 mænd og fem kvinder kunne Ølstykke Fotoklub fejre 40 års jubilæum i januar 2016 med fuldt hus på medlemstallet.

Klubben holder til på [[Græstedgård]] i [[Ølstykke]], hvor medlemmerne mødes til klubaften hver torsdag.

Så det var en god ide tidligere beredskabschef Poul Rasmussen fik sammen med bestyreren af Ølstykke Foto og Lædervarer Leif Christoffersen og butiksejerens kone Irene Nielsen.

- Vi blev enige om, at det kunne være sjovt at høre, om der var interesse for at starte en klub, fortæller Poul Rasmussen, og efter et formøde på Lokalhistorisk Arkiv og en stiftende generalforsamling på [[Jørlunde Skole]] den 15. januar 1976 var foreningen en realitet. Klubbens første formand blev Poul Rasmussen, der har bestredet formandsposten i mange år over flere omgange og stadig er medlem af klubben.

== Kilder og Litteratur ==

[http://sn.dk/Egedal/Fyrre-og-fed-fotoklub/artikel/546261 SN.dk]

[http://oelstykke-fotoklub.dk/ Ølstykke Fotoklub]

''Forfatter: Charlotte Haubye''

01-04-2016

[[Kategori: Ølstykke]] [[Kategori: Klubber]]

Vores Egedal

2026-06-08T09:10:46Z

Khi: indsat billede

Vores Egedal er en hjemmeside hvor, man på ét sted skal kan finde alt, hvad man har brug for at vide om mulighederne i Egedal. Det skal være nemt at få et overblik over alle de aktiviteter, foreninger, begivenheder og lokaliteter, der findes i området.
[[File:Vores Egedal forside 2026.jpg|285px|thumb|right|Foto: voresegedal.dk ]]
Siden bestyres af Pernille Bloch Madsen, der bor i [[Ølstykke]] med sin mand og to drenge.
Hun har drevet hjemmesiden og Facebooksiden siden juni 2013, og brænder for at skrive positive historier om lokalområdet, og fortælle om alt det liv og de aktiviteter, vi har her i Vores Egedal.

Pernille Bloch Madsen har et godt og tæt samarbejde med en masse foreninger og klubber, som sender hende tips om, hvad der rører sig hos dem – og hun skriver også om kommunens mange tilbud til borgerne.

Vores Egedal er et sted, hvor man finder inspiration til, hvad man kan lave, oplysninger om klub- og foreningslivet, inspiration til ture, læse om de gode, lokale virksomheder og kommunens tilbud – og hvor man selv har mulighed for at skrive indhold til siden.

== Kilder og Litteratur ==

[http://voresegedal.dk/hvem-staar-bag-vores-egedal/ Vores Egedal]

''Forfatter: Charlotte Haubye''

''Dato: 2-1-2017
''

[[ Kategori: Lokalsamfundets Liv]][[Kategori: Ølstykke]][[Kategori: Egedal]]

Fil:Vores Egedal forside 2026.jpg

2026-06-08T09:07:50Z

Khi: Kopieret 08-06-2026 fra https://voresegedal.dk/

Kopieret 08-06-2026 fra https://voresegedal.dk/

Viggo Clausen

2026-06-08T08:13:28Z

Khi:

Viggo Clausen (1916-1992) var kunsthandler. I 1953 åbnede han Clausens Kunsthandel i Toldbodgade i København, på et tidspunkt, hvor der var få kunstgallerier i Danmark. 

Allerede 1954 udstillede han værker af bl.a. Helle Thorborg. Andre kunstnere, der blev knyttet til galleriet var Poul Ekelund, Seppo Mattinen, Reidar Magnus, Albert Mertz, Henry Heerup, Palle Nielsen samt Svend Wiig Hansen, som har skrevet om Clausen: 

Der er mange Huse – men et var noget særligt – Clausens Kunsthandel Toldbodgade 9 – det er Navnet – men det var ogsaa Stedet, hvor Mennesker kom for at tale og se med Clausen – af nogle blev der sagt, at det var en Livsnødvendighed at komme der – en Oase – nogle af dem, der kom, var os – vi, der udstillede, for os blev det et Hjemsted og Lærested – her mødtes vi uden Aftale med hinanden i festlige og alvorlige Samtaler og Diskussioner omkring Clausen – varme Samvær, der kunde bryde en mørk Tilstand.
Men de bedste Timer, var nok dem, hvor man var alene med ham og forberedte en Udstilling – den første spændende Dag – da alle Arbejderne blev lagt ud på Gulvet – hans granskende Blik, disse Sekunders lange Tavshed – og den Venten paa Godkendelsen – det var Tid, der kunne huskes – og med hans befriende Ord og Tro paa, at det nok skulle gaa godt, kunde man gaa derfra i Ro. Meget har vi at takke Clausen for, og det Træ, han plantede i dette særlige Hus, gror stadig. (Svend Wiig Hansen i indbydelsen til udstillingen Erindring, oktober 1992) 

I 1985 modtog han N.L. Høyen Medaljen for sin pionérindsats i dansk kunstliv.

Galleriet eksisterede helt til marts 2026, hvor Lis Clausen valgte at lukke Clausens Kunsthandel efter 42 år.
Banja Rathnov galleri og kunsthandel fortsætter i lokalerne i Studiestræde og vil fremover også repræsentere flere af de kunstnere, som tidligere har været tilknyttet Clausens Kunsthandel.

'''Viggo Clausen og Stenløse Lokalarkiv'''

Clausen boede i [[Veksø]] på Dyrlægevej i et gammelt hus med en eventyrhave med drivhus. Hustruen stod for blomsterne, han for værkstedet. Han var udlært snedker. 

Clausen og hans datter Lis registrerede sammen med Tytter Helms alle huse og træer i Veksø. Clausen fotograferede. Udover dette fotoarbejde havde Clausen for [[Stenløse Historisk Forening]] fotograferet og registreret samtlige gravsteder og gravsten i hele kommunen (Stenløse). Han havde også en finger med i Veksøbogen. 

Han ydede et stort arbejde på [[Stenløse Lokalarkiv]].
 

== Kilder og litteratur ==

Tytter Helms: Mennesker jeg mødte - i Veksø, Stenløse Historiske Forening nr. 71, august 2010, 20-23

== Links ==

http://www.clausenskunsthandel.dk/

''Oprindelig forfatter: Lene Olesen Bro''

''10-06-2011''

[[Kategori: lokalsamfundets Liv]]
[[Kategori: Veksø]] [[Kategori:Stenløse]]

Veksømose Vandløb

2026-06-08T07:58:27Z

Khi: rettet et link

[[Fuglesø|Fuglesødalen]] strækker sig fra Stenløse i vest til Værebro Å i øst. Dalen bliver afvandet til [[Værebro Å]] af Veksømose Vandløb, men den uddybning og regulering, som Hedeselskabet udførte af Værebro Å, blev ikke ført videre vestpå i Veksømose Vandløb. 

Derfor kan man stadig se en stor del af tørvegravene efter Første og Anden Verdenskrigs tørveproduktion som smukke, vandfyldte søer. Selv om vandløbet gennem [[Spangebæk]] og [[Fuglesø]] modtager kloakvand fra [[Slagslunde Rensningsanlæg]], virker vandet rent. Flere steder er der set dammuslinger på bunden. 

== Kilder og litteratur ==

Den grønne rute, 1996, 31

''Oprindelig forfatte:r Lene Olsen Bro''

''22-11-2005''

[[Kategori: Søer, Moser og Vandløb]]
[[Kategori: Veksø]]

Veksø-revyen

2026-06-08T07:19:52Z

Khi: Indsat link

[[File:Veksoe-revyen-40aar.jpg|285px|thumb|top| ]]

Veksø-revyen opføres hvert efterår på [[Veksø Kro]]. Det er foreningen Veksø Amatør Teater af 1985 (eller blot VAT85) der står bag den lokale revy. 

Foreningen blev stiftet den 5. december 1985, som følge af et lokalt initiativ blandt borgerne i Veksø. VAT85 har til huse på Veksø Kro, hvor teatersalen danner rammen om foreningens arbejde.

Revyen havde 40 års jubilæum i 2025 med forestillingen "Lad Propperne Springe !"

== Links ==

http://www.vat85.dk/
http://egedal.lokalavisen.dk/veksørevyen-2009-er-klar/20091106/artikler/711109881/1045
https://voresegedal.dk/?ait-event-pro=veksoe-revyen-40-aars-jubilaeumsrevy

''Oprindelig forfatter Lene Olesen Bro''

''12-10-2007''

[[Kategori: Forlystelser og Fritid]][[Kategori: Teater og Dans]]
[[Kategori: Veksø]]

Veksø-revyen

2026-06-08T07:16:58Z

Khi: Indsat afsnit om 40 års jubilæumsforestilling m foto

[[File:Veksoe-revyen-40aar.jpg|285px|thumb|top| ]]

Veksø-revyen opføres hvert efterår på [[Veksø Kro]]. Det er foreningen Veksø Amatør Teater af 1985 (eller blot VAT85) der står bag den lokale revy. 

Foreningen blev stiftet den 5. december 1985, som følge af et lokalt initiativ blandt borgerne i Veksø. VAT85 har til huse på Veksø Kro, hvor teatersalen danner rammen om foreningens arbejde.

Revyen havde 40 års jubilæum i 2025 med forestillingen "Lad Propperne Springe !"

== Links ==

http://www.vat85.dk/
http://egedal.lokalavisen.dk/veksørevyen-2009-er-klar/20091106/artikler/711109881/1045

''Oprindelig forfatter Lene Olesen Bro''

''12-10-2007''

[[Kategori: Forlystelser og Fritid]][[Kategori: Teater og Dans]]
[[Kategori: Veksø]]

Fil:Veksoe-revyen-40aar.jpg

2026-06-08T07:10:42Z

Khi: Veksø Revyens 40 års jubilæumsforestilling: "Lad Propperne Springe"

Veksø Revyens 40 års jubilæumsforestilling: "Lad Propperne Springe"

Udskiftningen i Veksø

2026-06-03T09:38:38Z

Khi: rettet et ord

[[Fil:Vekso1813.jpg|285px|thumbnail|right]]
Til højre ses [[Veksø]] by efter kort fra 1813 med gårdenes beliggenhed før udskiftningen. De gårde, hvor bygningerne er markeret, blev liggende. De andre blev flyttet ud på marken.

A) [[Anneksgården]], B) [[Veksølund]], C) [[Korshøj]], D) [[Kelstedgård|Keldsted]], E) [[Maglehøj]],

F) [[Skelhøj]], G) [[Skibstedgård]], H) [[Hulhøj]], I) [[Brøndsted]], K) [[Katholm]], L) [[Stenlien]], M) [[Vaselund]], N) [[Rolandsbjerg]], O) [[Egedal]], P) [[Damsted]].

Egedal lå oprindelig syd for [[Veksølund]], på det sted, hvor skolen kom til at ligge.

== Kilder og litteratur ==
Historisk Forening for Stenløse og Omegn, 1974, 23

''Oprindelig forfatter: Lene Olesen Bro''

''14-07-2006''

[[Kategori:Bebyggelse]][[Kategori:Landbrug]][[Kategori:Veksø]]

Udlejregård

2026-06-03T09:11:44Z

Khi: rettet et ord

[[File:2837_325x215 udlejregaard.jpg|285px|thumb|right|Udlejregård]]

Resterne af Udlejregård ligger på Udlejrevej 4. Bygningerne var alle opførte 1848-50, til dels af grundmur. Jorden er nu udstykket til nyt villaområde. Her var i mange år æbleplantager og mosteri. Gården var hjemsted for den lokale sognefoged indtil 1970, da embedet blev nedlagt.

'''Emil Sylvest Udlejregaards Fond''' v/Merethe Stagetorn

Den sidste ejer var [[Emil Sylvest]] (1911-2008). Emil Sylvest var en velhavende mand, da han døde i august 2008. Inden han døde besluttede han, at hans formue på 26 millioner skulle placeres i en fond til fremme af avl af skimmelheste.''

''De skimlede fuldblods- og højt forædlede varmblodshestes fremme. Forædlingen skal ske ved tilskud til indkøb af sæd eller bedækning af blåskimmelhingste af højeste forædlede kvalitet, idet dette skal ske med henblik på fremme af det danske avlsarbejde.''

''Der kan uddeles præmie eller beløb til rideklubber, eller andre aktiviteter, der foregår inden for hestesporten med det formål at fremme børn og unge menneskers interesse for hestesport.''

Legatet uddeles kun een gang årligt på stifterens fødselsdag den 29. november. Der vil der være cirka en million kroner til uddeling hvert år.

Det var allerede for 30 år siden at Emil Sylvest talte om, at han ville oprette en fond til "Hvide Hingstes Vel." Og det formåede han at få etableret, inden han som 97-årig døde. Han var særlig glad for skimler og havde selv haft nogle.

Alle pengene skal dog ikke gå til hvide heste. Også rideklubber kan søge penge i fonden, og inden sin død besluttede Emil Sylvest, at de første 40.000 kroner kunne gives til to lokale rideklubber, der skulle bruge pengene på handicapridning. De første portioner uddeltes til [[Slangerup-Lynge Rideklub]] og Frederikssund Ridecenter, der hver fik 20.000 kroner til klubbernes handicapridning.

''Oprindelig forfatter Lene Olesen Bro''

''08-06-2011''

[[Kategori: Gårde]]
[[Kategori: Udlejre]] [[ Kategori: Ølstykke]]

Tunneldale ved Ganløse og Slagslunde

2026-06-03T08:55:02Z

Khi: rettet et ord

: [[File:tunneldalene.jpg|285px|thumbnail|right|Tunneldalene i Egedal Kommune er blevet fredet af Danmarks Naturfredningsforening i 2008.]]

Det mageløse istidslandskab findes lige syd for skovene [[Slagslunde Skov]], [[Ganløse Eged]] og [[Ganløse Ore]], hvor det strækker sig som et af Danmarks største og mest fantastiske systemer af tunneldale.

Tunneldalene er dannet i sidste istid af smeltevandsfloder, der under isdækket skar sig ned i undergrunden. Højtliggende skove markerer de dybe dale med stejle skråninger og de ujævne bunde har et væld af søer og moser.

'''Stisystem'''

Med fredningen i 2008 er der blevet skabt et sammenhængende system af stier gennem områdets enestående natur. Det blev muligt at færdes ad stier fra Slagslunde Skov over [[Klokkekilde Bakke]] og videre langs [[Damvad Å]]. Herfra løber stien ind i det allerede fredede område ved Nellesødalen og Langåsen og videre ind gennem Ganløse Eged, over [[Broskov Bakke(r)|Broskov Bakke]] ud og fanger Mørkhøjvej og ender i Ganløse Ore.

Ud over den gennemgående sti er en række eksisterende stier sikret for fremtiden, så man
fortsat kan bevæge sig rundt på kryds og tværs i det spændende område. Fredningen omfatter i alt 388 hektarer.

'''Tidligere fredninger'''

En stor del af tunneldalslandskabet er allerede fredet. Det såkaldte Egnsplanudvalg undersøgte omkring 1930 de mest udprægede natur- og kulturværdier i Københavnsegnen for at finde frem til en samlet fredningsplanlægning. Megen naturskønhed var allerede gået tabt, fordi forstadskvartererne voksede temmelig planløst frem. Derfor var der behov for en sammenhængende planlægning, der både kunne sikre de mest værdifulde landskaber og en sammenhængende grøn struktur af hensyn til hovedstadsbefolkningens rekreative muligheder.

Det er nu sket, og med den nye fredning er tunneldalene mellem Farum og Slangerup dækket af fredninger.

Se også [[Naturparken]]

''Oprindelig forfatter: Lene Olesen Bro''

''29-10-2008''

[[Kategori: Skove, Bakker og Enge]][[Kategori:Ganløse Eged]][[Kategori:Ganløse Ore]][[Kategori:Slagslunde Skov]]

Tungegård

2026-06-03T08:52:33Z

Khi: rettet et ord

[[File:tungegaard.jpg|285px|thumb|right|Tegning: Ole Bjørn Andersen, 2002]]

Udskiftningen i [[Skenkelsø landsby]] fandt sted i 1781. Herefter blev gårdene udflyttet. Tungegården fik sin nye placering yderst i Skenkelsø ejerlav på en tunge, der strakte sig ud i det fugtige område ved den tidligere [[Storesø]], nu [[Storesø Lyng]]; heraf navnet Tungegården.

Ejeren af Tungegård, Peter Petersen opførte i 1891 [[Skenkelsø Mølle]].

Tungegården har siden 2000 været skovbørnehave for den nordlige del af [[Ølstykke Kommune]]. Skovbørnehaven er nu et tilbud til alle, der bor i [[Egedal Kommune]].

''Oprindelig forfatter Rolf Kjær-Hansen''

''29-11-2007''

[[Kategori: Gårde]]
[[Kategori: Skenkelsø]] [[ Kategori: Ølstykke]]

Tungegård

2026-06-03T08:50:19Z

Khi: rettet et ord

[[File:tungegaard.jpg|285px|thumb|right|Tegning: Ole Bjørn Andersen, 2002]]

Udskiftningen i [[Skenkelsø landsby]] fandt sted i 1781. Herefter blev gårdene udflyttet. Tungegården fik sin nye placering yderst i Skenkelsø ejerlav på en tunge, der strakte sig ud i det fugtige område ved den tidligere [[Storesø]], nu Storesø Lyng; heraf navnet Tungegården.

Ejeren af Tungegård, Peter Petersen opførte i 1891 [[Skenkelsø Mølle]].

Tungegården har siden 2000 været skovbørnehave for den nordlige del af [[Ølstykke Kommune]]. Skovbørnehaven er nu et tilbud til alle, der bor i [[Egedal Kommune]].

''Oprindelig forfatter Rolf Kjær-Hansen''

''29-11-2007''

[[Kategori: Gårde]]
[[Kategori: Skenkelsø]] [[ Kategori: Ølstykke]]

Tove Søndergaard

2026-06-03T08:43:53Z

Khi: Indsat dødsår og sat artikel i datid

[[Fil:ToveSøndergaard.png|285px|thumb|left]]

Tove Aabjerg Søndergaard blev født den 24. januar 1937 i Oppe Sundby. Hun flyttede til Ølstykke som nyuddannet lærer i 1958. Medlem af kunstnersammenslutningen Gruppe 86, Frederikssund, siden 1990 og af KunstnerKælderen fra 2005. 

Tove Søndergaard var uddannet på Statens Tegnelærerkursus, på HF i billedkunst samt mange andre kurser inden for specielt stoftryk og batik, herunder studierejser til det fjerne Østen. 

Hun arbejdede hele sit liv som pædagog og underviser. Det sideløbende arbejde med de mange kunstneriske interesser inden for billedkunst og tekstilarbejde gjorde, at hun var medstifter af Ølstykke Kunstforening i 1980. Hun har også været medlem af [[Kulturelt Samråd]] som kunstforeningens repræsentant. 

[[Fil:tove.jpg|285px|thumb|right]]

'''Værker'''

Ud over at arbejde både naturalistisk og abstrakt i flere forskellige materialer, beskæftigede Tove Søndergaard sig også med silkemalingens mange udtryksmuligheder. Som medlem af Gruppe 86 og [[KunstnerKælderen]] fik hun inspiration og pladsmuligheder til sit arbejde. Blandt de senere resultater kan nævnes arbejdet med netværk. Her førte trangen til at eksperimentere nærmest til tredimensionale lærreder. Også arbejdet med glas er et resultat af samarbejdet med andre, der kan lide at tegne, male, lave keramik og glaskunst m.m. 

'''Udstillinger'''

Siden 1974 har Tove Søndergaard udstillet egne værker, både solo og på fællesudstillinger, arrangeret af kunstnersammenslutningen Gruppe 86 og af KunstnerKælderen.

Det var Toves efterkommers ønske at hendes kunst skulle gøre gavn lokalt, derfor arvede "Svaneungerne" i 2025 størstedelen af billedkunsten med henblik på salg, hvor overskuddet gik 100% til spejderne, grej og aktiviteter.

== Links ==

Kunstnerens hjemmeside: http://www.kunstner-kaelderen.dk/medlemmer/tove_soendergaard/tove_soendergaard.htm

''Oprindelig forfatter Lene Olesen Bro''

''24-11-2009''
[[Kategori: Kunstnere]]
[[Kategori: Ølstykke]]

Fil:ToveSøndergaard.png

2026-06-03T08:33:14Z

Khi:

Thorvald Larsen

2026-06-03T07:56:46Z

Khi: rettet et ord

[[File:thorvaldlarsen.jpg|285px|thumbnail|right|Thorvald Larsen ved sit staffeli]]

Peter Thorvald Kristiansen Larsen (1881-1947) var født på Fyn og startede som malersvend. Han gik på Teknisk Skole i Odense og blev senere uddannet på Kunstakademiet i København.

'''Kildebakken'''

Han flyttede til [[Veksø]] i 1918, hvor han købte huset Kildebakken ved [[Løje Sø]]. Her boede han i 30 år indtil sin død. Det var et husmandssted og den lille jordlod blev grundlaget for hans eksistens. Han dyrkede sin have og samlede svampe, havde i mange år biavl og hønseopdræt, holdt gæs og grise og fiskede i søen.

De fleste af hans motiver er hentet fra egnen omkring Veksø og Stenløse. Han var inspireret af L.A. Ring og fangede det karakteristiske ved egnens natur, bakkernes store linier. Han malede udendørs i al slags vejr, også om vinteren. Malerierne viser årstidernes skiftende indflydelse på farver og former i landskabet og han opnåede stor anerkendelse for disse friske, naturalistiske billeder. Fra egnens forskellige bysamfund malede han også nogle stemningsbilleder, der har en vis historisk værdi.

[[File:thorvaldlarsen1922.jpg|285px|thumbnail|left|Løje Sø, 1922. Tilhører Plejecentret Damgårdsparken.]]

'''Skønheden i hverdagen'''

Thorvald Larsen havde ikke nogen stor omgangskreds; alene det at han holdt Land og Folk, var nok til at egnens bønder omgik ham med en vis forsigtighed. Men alle kunne forstå hans billeder og i de senere år solgte han jævnligt til de lokale, til brude- og sølvbryllupsgaver.

Da hans hustru døde i marts 1946, mistede han sit holdepunkt i tilværelsen. Han døde året efter og blev begravet på [[Veksø Kirkegård]]. Til gravstenen skrev hans ven, forfatteren [[Martin Andersen Nexø]]:

''Saa mangen søgte kun Fest og Særdag;
du Skønheden fandt i den dagligste Hverdag.
Og ingen gav mere end den, der fandt
en Verden af Liv paa en Grøftekant
''

'''Udstillinger'''

Thorvald Larsen debuterede på Kunstnernes Efterårsudstilling i 1905 og udstillede på Charlottenborg hvert år fra 1913 til 1947. På Skibstedgård, Veksø, blev der vist en mindeudstilling i 1971 og efteråret 1997 blev han hædret med en stor udstilling på Plejehjemmet [[Damgårdsparken]], Stenløse. Flere af hans billeder var med på udstillingen "De fire årstider" på Munkeruphus 2002.

Thorvald Larsen er bl.a. repræsenteret på Fyns Kunstmuseum med maleriet "Gråvejr. Motiv fra landevejen" (1921), men de fleste af hans malerier er i privateje. I en periode var han ansat hos Bing & Grøndahl, hvor han ca. 1910-18 malede landskaber og marinemotiver på vaser.

Han modtog Bindesbøll Medaljen 1940.

== Kilder og litteratur ==
Weilbach, dansk kunstnerleksikon, 1994-2000

Lokalavisen 7. oktober 1997; 14. oktober 1997

Frederiksborg Amts Avis 18. marts 1971

Land og Folk 9. juni 1947 (nekrolog, Martin Andersen Nexø)

== Links ==
http://www.kulturarv.dk/kid/VisKunstner.do?kunstnerId=3707

http://www.gravsted.dk/person.php?navn=thorvaldlarsen

''Oprindelig forfatter. Lene Olesen Bro''

''04-07-2005 0''

[[Kategori: Maleri]][[Kategori:Kunstnere]][[Kategori:Stenløse]][[Kategori: Veksø]]

Thomas Krohn

2026-06-03T07:42:47Z

Khi: rettet et ord

[[File:ThomasCKrohn_Profil.png|220px|thumb|left ]]

Med en uddannelse som biolog fra Syddansk Universitet og en ph.d. fra Landbohøjskolen ligger en titel som thrillerforfatter ikke lige i kortene. Til gengæld ligger det måske i generne, at Thomas Krohn fra [[Stenløse]] i 2015 udgav sin første roman »Dragon«. Han er nemlig ud af Krohn-familien, der har fostret digteren bag den kendte »Peters jul«, Johan Krohn, skriver Frederiksborg Amts Avis.

Thomas C. Krohn: født 1972.

[[File:ThomasCKrohn_Dragon.png|200px|thumb|right ]]

Debutromanen »Dragon« betegner Thomas selv som en biologisk thriller.

Hovedpersonen Anders Berggreen bliver ansat i biotek-virksomheden VirusGene, der er ved at udarbejde vaccinen »Dragon« imod en aggressiv og dødelig virus blandt beboerne i en landsby i Den Demokratiske Republik Congo.
»Men noget er galt. Hvorfor er udviklingen af vaccinen stoppet flere gange og har skiftet retning? Hvad har dødsfaldene i Congo med VirusGene at gøre? Hvorfor forsvinder forskningschefen pludselig? Hvilke grufulde hemmeligheder gemmer sig i den nordsjællandske idyl?

»Med alle midler«, er titlen på den næste psykologisk thriller af Stenløse-forfatteren Thomas Krohn. Romanen handler om den kvindelige forsker Sara Neuville, der er parat til at bruge sex, løgn, bedrag og sågar mord for at nå sine mål.

Hovedpersonen Sara lader ikke noget eller nogen stå i vejen for at blive den bedste. Hun står ikke tilbage for at bruge og udnytte de mennesker, som hun møder - men kun så længe hun ønsker, de skal være en del af hendes liv. Kapitel for kapitel følger man Saras udvikling fra en ambitiøs, målrettet forsker til en kalkulerende og skrupelløs psykopat, som tager alle midler i brug. Læseren bliver langsomt trukket ind i de mørkere dele af Saras personlighed, hvor hun kun følger sine egne regler.

Siden er der kommet mange andre spændende bøger til.

'''Udgivelser'''

- Ræven Sniff, 2013

- Dragon, december 2015
- Kampen om Dragon, 2018

- Med alle midler, februar 2018

- Truslen fra Kina, 2019
- Døden fra Syrien, 2020
- Virussen fra Svalbard, 2021

- Her er dit liv - 2035 : et kig ind i din fremtid, 2022

- Fanget, men fri, 2022

- Opløsning, 2023

- Hævnen fra Irland, 2024

- Overlevelse, 2024

- Døden og livet, 2025

- Opklaring, 2025

[[File:ThomasCKrohn_Serier.png|400px|thumb|center]]

== Kilder og Litteratur ==
[http://sn.dk/Egedal/Biologisk-thriller-fra-biolog/artikel/545778 Frederiksborg Amts Avis]

[https://sn.dk/Egedal/Roman-om-kvindelig-forsker-der-ikke-viger-tilbage-for-mord/artikel/718206 SN.dk]

[https://da.wikipedia.org/wiki/Johan_Krohn Wikipedia om Johan Krohn]

[https://www.thomasckrohn.dk/boger Thomas C. Krohns hjemmeside]

''Forfatter: Charlotte Haubye, 10-02-2016''

''Opdateret: 03-06-2026
''
[[Kategori: Forfattere]] [[ Kategori: Stenløse]]

Thomas Krohn

2026-06-03T07:41:52Z

Khi: Indsat billeder og opdateret

[[File:ThomasCKrohn_Profil.png|220px|thumb|left|Foto: Stenløse lokalarkiv ]]

Med en uddannelse som biolog fra Syddansk Universitet og en ph.d. fra Landbohøjskolen ligger en titel som thrillerforfatter ikke lige i kortene. Til gengæld ligger det måske i generne, at Thomas Krohn fra [[Stenløse]] i 2015 udgav sin første roman »Dragon«. Han er nemlig ud af Krohn-familien, der har fostret digteren bag den kendte »Peters jul«, Johan Krohn, skriver Frederiksborg Amts Avis.

Thomas C. Krohn: født 1972.

[[File:ThomasCKrohn_Dragon.png|200px|thumb|right|Foto: Stenløse lokalarkiv ]]

Debutromanen »Dragon« betegner Thomas selv som en biologisk thriller.

Hovedpersonen Anders Berggreen bliver ansat i biotek-virksomheden VirusGene, der er ved at udarbejde vaccinen »Dragon« imod en aggressiv og dødelig virus blandt beboerne i en landsby i Den Demokratiske Republik Congo.
»Men noget er galt. Hvorfor er udviklingen af vaccinen stoppet flere gange og har skiftet retning? Hvad har dødsfaldene i Congo med VirusGene at gøre? Hvorfor forsvinder forskningschefen pludselig? Hvilke grufulde hemmeligheder gemmer sig i den nordsjællandske idyl?

»Med alle midler«, er titlen på den næste psykologisk thriller af Stenløse-forfatteren Thomas Krohn. Romanen handler om den kvindelige forsker Sara Neuville, der er parat til at bruge sex, løgn, bedrag og sågar mord for at nå sine mål.

Hovedpersonen Sara lader ikke noget eller nogen stå i vejen for at blive den bedste. Hun står ikke tilbage for at bruge og udnytte de mennesker, som hun møder - men kun så længe hun ønsker, de skal være en del af hendes liv. Kapitel for kapitel følger man Saras udvikling fra en ambitiøs, målrettet forsker til en kalkulerende og skrupelløs psykopat, som tager alle midler i brug. Læseren bliver langsomt trukket ind i de mørkere dele af Saras personlighed, hvor hun kun følger sine egne regler.

Siden er der kommet mange andre spændende bøger til.

'''Udgivelser'''

- Ræven Sniff, 2013

- Dragon, december 2015
- Kampen om Dragon, 2018

- Med alle midler, februar 2018

- Truslen fra Kina, 2019
- Døden fra Syrien, 2020
- Virussen fra Svalbard, 2021

- Her er dit liv - 2035 : et kig ind i din fremtid, 2022

- Fanget, men fri, 2022

- Opløsning, 2023

- Hævnen fra Irland, 2024

- Overlevelse, 2024

- Døden og livet, 2025

- Opklaring, 2025

[[File:ThomasCKrohn_Serier.png|400px|thumb|center|Foto: Stenløse lokalarkiv ]]

== Kilder og Litteratur ==
[http://sn.dk/Egedal/Biologisk-thriller-fra-biolog/artikel/545778 Frederiksborg Amts Avis]

[https://sn.dk/Egedal/Roman-om-kvindelig-forsker-der-ikke-viger-tilbage-for-mord/artikel/718206 SN.dk]

[https://da.wikipedia.org/wiki/Johan_Krohn Wikipedia om Johan Krohn]

[https://www.thomasckrohn.dk/boger Thomas C. Krohns hjemmeside]

''Forfatter: Charlotte Haubye, 10-02-2016''

''Opdateret: 03-06-2026
''
[[Kategori: Forfattere]] [[ Kategori: Stenløse]]

Fil:ThomasCKrohn Serier.png

2026-06-03T07:22:22Z

Khi:

Thomas Krohn

2026-06-03T06:50:34Z

Khi: indsat billede

[[File:ThomasCKrohn_Profil.png|285px|thumb|right|Foto: Stenløse lokalarkiv ]]

Med en uddannelse som biolog fra Syddansk Universitet og en ph.d. fra Landbohøjskolen ligger en titel som thrillerforfatter ikke lige i kortene. Til gengæld ligger det måske i generne, at Thomas Krohn fra [[Stenløse]] netop har udgivet sin første roman »Dragon«. Han er nemlig ud af Krohn-familien, der har fostret digteren bag den kendte »Peters jul«, Johan Krohn, skriver Frederiksborg Amts Avis.

Thomas Krohn: født 1972.

Resultatet er foreløbig debutromanen »Dragon«, som Thomas selv betegner som en biologisk thriller.
[[File:ThomasCKrohn_Dragon.png|285px|thumb|right|Foto: Stenløse lokalarkiv ]]

Hovedpersonen Anders Berggreen bliver ansat i biotek-virksomheden VirusGene, der er ved at udarbejde vaccinen »Dragon« imod en aggressiv og dødelig virus blandt beboerne i en landsby i Den Demokratiske Republik Congo.
»Men noget er galt. Hvorfor er udviklingen af vaccinen stoppet flere gange og har skiftet retning? Hvad har dødsfaldene i Congo med VirusGene at gøre? Hvorfor forsvinder forskningschefen pludselig? Hvilke grufulde hemmeligheder gemmer sig i den nordsjællandske idyl?

Med alle midler, er titlen på den nye psykologisk thriller af Stenløse-forfatteren Thomas Krohn. Romanen handler om den kvindelige forsker Sara Neuville, der er parat til at bruge sex, løgn, bedrag og sågar mord for at nå sine mål.

Hovedpersonen Sara lader ikke noget eller nogen stå i vejen for at blive den bedste. Hun står ikke tilbage for at bruge og udnytte de mennesker, som hun møder - men kun så længe hun ønsker, de skal være en del af hendes liv. Kapitel for kapitel følger man Saras udvikling fra en ambitiøs, målrettet forsker til en kalkulerende og skrupelløs psykopat, som tager alle midler i brug. Læseren bliver langsomt trukket ind i de mørkere dele af Saras personlighed, hvor hun kun følger sine egne regler.

Udgivelse:

Dragon, december 2015

Med alle midler, februar 2018

== Kilder og Litteratur ==
[http://sn.dk/Egedal/Biologisk-thriller-fra-biolog/artikel/545778 Frederiksborg Amts Avis]

[https://sn.dk/Egedal/Roman-om-kvindelig-forsker-der-ikke-viger-tilbage-for-mord/artikel/718206 SN.dk]

[https://da.wikipedia.org/wiki/Johan_Krohn Wikipedia om Johan Krohn]

''Forfatter: Charlotte Haubye''

''10-02-2016
''
[[Kategori: Forfattere]] [[ Kategori: Stenløse]]

Fil:ThomasCKrohn Profil.png

2026-06-03T06:49:16Z

Khi:

Thomas Krohn

2026-06-03T06:45:13Z

Khi: indsat billede

Med en uddannelse som biolog fra Syddansk Universitet og en ph.d. fra Landbohøjskolen ligger en titel som thrillerforfatter ikke lige i kortene. Til gengæld ligger det måske i generne, at Thomas Krohn fra [[Stenløse]] netop har udgivet sin første roman »Dragon«. Han er nemlig ud af Krohn-familien, der har fostret digteren bag den kendte »Peters jul«, Johan Krohn, skriver Frederiksborg Amts Avis.

Thomas Krohn: født 1972.

Resultatet er foreløbig debutromanen »Dragon«, som Thomas selv betegner som en biologisk thriller.
[[File:ThomasCKrohn_Dragon.png|285px|thumb|right|Foto: Stenløse lokalarkiv ]]

Hovedpersonen Anders Berggreen bliver ansat i biotek-virksomheden VirusGene, der er ved at udarbejde vaccinen »Dragon« imod en aggressiv og dødelig virus blandt beboerne i en landsby i Den Demokratiske Republik Congo.
»Men noget er galt. Hvorfor er udviklingen af vaccinen stoppet flere gange og har skiftet retning? Hvad har dødsfaldene i Congo med VirusGene at gøre? Hvorfor forsvinder forskningschefen pludselig? Hvilke grufulde hemmeligheder gemmer sig i den nordsjællandske idyl?

Med alle midler, er titlen på den nye psykologisk thriller af Stenløse-forfatteren Thomas Krohn. Romanen handler om den kvindelige forsker Sara Neuville, der er parat til at bruge sex, løgn, bedrag og sågar mord for at nå sine mål.

Hovedpersonen Sara lader ikke noget eller nogen stå i vejen for at blive den bedste. Hun står ikke tilbage for at bruge og udnytte de mennesker, som hun møder - men kun så længe hun ønsker, de skal være en del af hendes liv. Kapitel for kapitel følger man Saras udvikling fra en ambitiøs, målrettet forsker til en kalkulerende og skrupelløs psykopat, som tager alle midler i brug. Læseren bliver langsomt trukket ind i de mørkere dele af Saras personlighed, hvor hun kun følger sine egne regler.

Udgivelse:

Dragon, december 2015

Med alle midler, februar 2018

== Kilder og Litteratur ==
[http://sn.dk/Egedal/Biologisk-thriller-fra-biolog/artikel/545778 Frederiksborg Amts Avis]

[https://sn.dk/Egedal/Roman-om-kvindelig-forsker-der-ikke-viger-tilbage-for-mord/artikel/718206 SN.dk]

[https://da.wikipedia.org/wiki/Johan_Krohn Wikipedia om Johan Krohn]

''Forfatter: Charlotte Haubye''

''10-02-2016
''
[[Kategori: Forfattere]] [[ Kategori: Stenløse]]

Fil:ThomasCKrohn Dragon.png

2026-06-03T06:44:36Z

Khi:

Thomas Krohn

2026-06-03T06:43:01Z

Khi: Indsat billede

Med en uddannelse som biolog fra Syddansk Universitet og en ph.d. fra Landbohøjskolen ligger en titel som thrillerforfatter ikke lige i kortene. Til gengæld ligger det måske i generne, at Thomas Krohn fra [[Stenløse]] netop har udgivet sin første roman »Dragon«. Han er nemlig ud af Krohn-familien, der har fostret digteren bag den kendte »Peters jul«, Johan Krohn, skriver Frederiksborg Amts Avis.

Thomas Krohn: født 1972.

Resultatet er foreløbig debutromanen »Dragon«, som Thomas selv betegner som en biologisk thriller.
[[File:ThomasCKrohn_Dragon.jpeg|285px|thumb|right|Foto: Stenløse lokalarkiv ]]

Hovedpersonen Anders Berggreen bliver ansat i biotek-virksomheden VirusGene, der er ved at udarbejde vaccinen »Dragon« imod en aggressiv og dødelig virus blandt beboerne i en landsby i Den Demokratiske Republik Congo.
»Men noget er galt. Hvorfor er udviklingen af vaccinen stoppet flere gange og har skiftet retning? Hvad har dødsfaldene i Congo med VirusGene at gøre? Hvorfor forsvinder forskningschefen pludselig? Hvilke grufulde hemmeligheder gemmer sig i den nordsjællandske idyl?

Med alle midler, er titlen på den nye psykologisk thriller af Stenløse-forfatteren Thomas Krohn. Romanen handler om den kvindelige forsker Sara Neuville, der er parat til at bruge sex, løgn, bedrag og sågar mord for at nå sine mål.

Hovedpersonen Sara lader ikke noget eller nogen stå i vejen for at blive den bedste. Hun står ikke tilbage for at bruge og udnytte de mennesker, som hun møder - men kun så længe hun ønsker, de skal være en del af hendes liv. Kapitel for kapitel følger man Saras udvikling fra en ambitiøs, målrettet forsker til en kalkulerende og skrupelløs psykopat, som tager alle midler i brug. Læseren bliver langsomt trukket ind i de mørkere dele af Saras personlighed, hvor hun kun følger sine egne regler.

Udgivelse:

Dragon, december 2015

Med alle midler, februar 2018

== Kilder og Litteratur ==
[http://sn.dk/Egedal/Biologisk-thriller-fra-biolog/artikel/545778 Frederiksborg Amts Avis]

[https://sn.dk/Egedal/Roman-om-kvindelig-forsker-der-ikke-viger-tilbage-for-mord/artikel/718206 SN.dk]

[https://da.wikipedia.org/wiki/Johan_Krohn Wikipedia om Johan Krohn]

''Forfatter: Charlotte Haubye''

''10-02-2016
''
[[Kategori: Forfattere]] [[ Kategori: Stenløse]]

Søsum Elektricitetsværk

2026-06-01T09:27:13Z

Khi: Indsat en linie og et link

Søsum og Helsinge var de to første landsbyer i Nordsjælland, der fik elektricitet. Allerede omkring 1909 fik Søsum et privat elektricitetsværk, som i 1911 kunne levere elektricitet til en del af byen. Bygningen blev opført på en lejet grund ved siden af købmandsforretningen, dengang [[Søsum Brugs|Søsum Brugsforening]]. 

Den 15. september 1911 blev der foretaget en beskrivelse og vurdering af bygningerne til brandforsikring. Bygningens længde er 30 alen (19 fag), dybden 12 alen og højden 4 alen (en alen er 62,77 cm). Det er et grundmuret pakhus med tag af brædder, dækket af pap. Pakhuset er i stueetagen også indrettet til mølleri. I en del af kælderen (7 fags længde) er der maskinrum. Resten er indrettet til akkumulatorbatteriet og til pakhus. I maskinrummet er der flisegulv og gipsloft. 

Både mølleri og elektricitetsværk blev trukket af en stor petroleumsmotor i kælderen. Desuden var der en lille elektromotor. 

Som man kan se [[Søsum Elektricitetsværk – foto 1911|her]] skulle der også en hel del folk til i 2011. 

Se også [[Købmandsforretning - Søsum Bygade 31]]

== Kilder og litteratur ==

Bent Stiesdal: Stenløse Kommune - før og nu, 1998, 77, 79 

Bent Stiesdal: Kend din egn, 1993, 57 

Brand- og vurderingsprotokol for Søsum m.m., Stenløse Lokalhistoriske Arkiv 

''Oprindelig forfatter Lene Olesen Bro''

''15-02-2006''

[[Kategori: Vand og Energiforsyning]]
[[Kategori: Søsum]]
[[Kategori: Stenløse]]

Sørup Rende

2026-06-01T09:14:56Z

Khi: Rettet link

Sørup Rende afvander et kombineret mose- og engområde i Ballerup Kommune. Vandet fortsætter via [[Værebro Å]] til Roskilde Fjord. 

Nær Sørup Rende fandt man [[Ti tyndnakkede økser|ti tyndnakkede flintøkser]] (offerfund) i 2001-2002.

''Oprindelig forfatter Thyge C. Bro''

''13-10-2009''

[[Kategori: Søer, Moser og Vandløb]][[Kategori: Smørumnedre]]

Sørup Rende

2026-06-01T09:13:17Z

Khi: rettet et ord

Sørup Rende afvander et kombineret mose- og engområde i Ballerup Kommune. Vandet fortsætter via [[Værebro Å]] til Roskilde Fjord. 

Nær Sørup Rende fandt man ti tyndnakkede flintøkser (offerfund) i 2001-2002.
Se [[Ti tyndnakkede økser]]

''Oprindelig forfatter Thyge C. Bro''

''13-10-2009''

[[Kategori: Søer, Moser og Vandløb]][[Kategori: Smørumnedre]]

Sørisgård

2026-06-01T09:10:22Z

Khi: Rettet link

Gård med økologisk landbrug, blandt andet gulerødder.

Sørisgård ligger imellem Ølstykke og Slangerup.
Landskabet er en såkaldt "tunneldal" fra istiden og er en del af [[Naturparken|Farum Naturpark]].

Gården blev købt af [[Skytte Algreen-Petersen]] i 1930'erne, overtaget af Hans Algreen-Petersen i 1960'erne. Da Hans havde overtaget gården, satsede han på at dyrke gulerødder på den gamle søbund. I 1986 var Knud Enna, [[Damgaard|Damgården]], landmand og nabo til Søris. Efter at have arbejdet et års tid for Hans Algreen, begyndte han at presse på for en omlægning til økologisk drift. Da Hans længe havde haft det samme ønske, var sagen klar: De startede en omlægning og Jan Algreen gik med på projektet. De fik dog en forhåndsaftale med en af de store butikskæder om at aftage de økologiske produkter.

Senere blev også Damgården omlagt, og i 1993 overtog Knud og Jan driften og stiftede "Søris I/S". Nu er virksomheden vokset til at være en af landets største leverandører af økologiske grøntsager til supermarkeder og cateringsektoren. I 2008 købte Jan Algreen firmaet.

På Sørisgård dyrkes økologiske gulerødder, kartofler og kål i alle afskygninger. Når deres egne varer slipper op, supplerer de med varer fra danske og udenlandske avlere. Gulerødder, løg og tomater har de året rundt. De økologiske varer fås i Irma, Kvickly, SuperBrugsen og Netto, samt i deres egen gårdbutik. Desuden forhandles det populære Søris-mel.

== Kilder og litteratur ==

Niels B. Thomsen: Med Hans på markvandring, SDAnyt nr. 3, 2005, 12-13

== Links ==

http://egedal.lokalavisen.dk/article/20081031/ARTIKLER/681666871

[http://www.soeris.dk/ www.soeris.dk/]

''Oprindelig forfatter: Lene Olesen Bro''

''01-07-2009''

[[Kategori: Landbrug]]
[[Kategori: Gårdsalg]]
[[Kategori: Handel]][[Kategori:Ølstykke]]

Svend Esbech

2026-06-01T08:26:17Z

Khi: Indsat link

[[Fil:SvendEsbech.jpg|285px|thumbnail|left|Svend Esbech]]

Svend Esbech (1928-1999) blev født i Torslev, Øster Han Herred. Han blev uddannet som bibliotekar fra Danmarks Biblioteksskole 1954. I 1964 flyttede han med sine kone, tidligere arkiv- og museumsleder [[Anna Esbech]], til Ølstykke. Da ægtefællerne begge gik på pension i 1996, flyttede de til Løgstør.

'''Bibliotekarisk virke'''

Svend Esbech var ansat som bibliotekar ved Farum Kaserne og lærer ved Forsvarets Civilundervisning 1956-61; ledende bibliotekar ved Farum Bibliotek 1961-63; sekretariatschef i Danmarks Biblioteksforening 1963-73 og stadsbibliotekar i Frederiksberg Kommune 1973-96.

Inden for biblioteksvæsenet havde Esbech gennem årene mange tillidsposter. Han ydede blandt andet en væsentlig indsats som formand for bestyrelsen i Folkebibliotekernes Depotbibliotek. I 1985 blev Svend Esbech udnævnt til Ridder af Dannebrog.

'''Kommunalpolitisk virke'''

Svend Esbech sad i [[Ølstykke Sogneråd]] for Det konservative Folkeparti fra 1966 til 1970. Ved kommunesammenlægningen i 1970 blev han indvalgt i [[Ølstykke Byråd]], hvor han havde sæde indtil 1982.

Det var en periode, hvor kommunens indbyggertal voksede kraftigt, og hvor det kunne være svært at følge med udviklingen. Planlægning var derfor vigtig. Esbech havde som formand for byplanudvalget i to perioder stor indflydelse på denne udvikling. Det kulturelle område havde hans særlige interesse. Allerede som medlem af sognerådet blev Svend Esbech formand for biblioteksudvalget og havde dermed sin store andel i, at man i 1971 kunne tage et nyt, velindrettet bibliotek i brug. Fra 1970-78 var Svend Esbech formand for kulturelt udvalg. I perioden fra 1974 til 1978 bestred Esbech posten som 1. viceborgmester.

'''Lokalhistorisk virke'''

Svend Esbech var meget interesseret i lokalhistorie og var i 1969 med til at stifte [[Ølstykke Historiske Forening|Ølstykke Lokalhistoriske Forening]]. Denne interesse gav sig udslag i udgivelsen af [[Svend Esbechs bøger og artikler|en del bøger]], mindre publikationer og artikler om Ølstykke og omegn. Derudover har Esbech skrevet om Frederiksberg Kommune, hvor han bl.a. som stadsbibliotekar var sekretær for Historisk-topografisk Selskab. En særlig interesse viede Esbech salmedigteren, biskop Thomas Kingo, der var født og i en periode virkede som præst i Slangerup. Denne interesse førte til udgivelsen af en omfattende bibliografi over Kingos forfatterskab.

== Forfatter til bl.a. ==

Thomas Kingo. En bibliografi, 1988

== Kilder og litteratur ==

Kraks Blå Bog, 1999

Diverse udklip, interviews m.v., Ølstykke Lokalarkiv

''Oprindelig forfatter: John Rosengaard''

''24-04-2008''

[[Kategori:Lokalhistorikere]][[Kategori: Politikere]][[Kategori: Kommune og Politik]][[Kategori:Ølstykke]]

Susanne Barfoed

2026-06-01T08:08:46Z

Khi: rettet et ord

[[Fil:barfoed.jpg|285px|thumb|right|Foto: Maria Barfoed]]
Susanne Ele Lund Barfoed er født 1958 i København, og arbejder som salgssupportkonsulent i Fair forsikring. Hun var medlem af Byrådet i [[Stenløse]] Kommune 1998-2006 og af Sammenlægningsudvalget 2006. Susanne Barfoed fortsatte som medlem af Egedal Kommunalbestyrelse fra 2007.

Hun har især beskæftiget sig med børne- og ungdomspolitik, borgerinddragelse, socialpolitik samt samarbejde mellem de forskellige aktører i kommunen (kommunen, borgerne og erhvervslivet).

Susanne Barfoed var initiativtager og formand for [[Natteravnene]] i Stenløse fra år 2000 og koordinator for [[Danmarks Naturfredningsforening Egedal|Danmarks Naturfredningsforenings]] Affaldskampagne i Egedal fra år 2007. Desuden var hun initiativtager til at få [[Stenløse Bio]] malet af frivillige borgere i 2008.

Susanne Barfoed fik Folkeprisen 2008 for sin indsats.

''Oprindelig forfatter: Lene Olesen Bro''

''04-09-2009''

[[Kategori: Politikere]]
[[Kategori: Stenløse]]

Susanne Barfoed

2026-06-01T08:08:23Z

Khi: rettet et ord

[[Fil:barfoed.jpg|285px|thumb|right|Foto: Maria Barfoed]]
Susanne Ele Lund Barfoed er født 1958 i København, og arbejder som salgssupportkonsulent i Fair forsikring. Hun var medlem af Byrådet i [[Stenløse]] Kommune 1998-2006 og af Sammenlægningsudvalget 2006. Susanne Barfoed fortsatte som medlem af Egedal Kommunalbestyrelse fra 2007.

Hun har især beskæftiget sig med børne- og ungdomspolitik, borgerinddragelse, socialpolitik samt samarbejde mellem de forskellige aktører i kommunen (kommunen, borgerne og erhvervslivet).

Susanne Barfoed var initiativtager og formand for [[Natteravnene]] i Stenløse fra år 2000 og koordinator for [[Danmarks Naturfredningsforening Egedal|Danmarks Naturfredningsforening]] Affaldskampagne i Egedal fra år 2007. Desuden var hun initiativtager til at få [[Stenløse Bio]] malet af frivillige borgere i 2008.

Susanne Barfoed fik Folkeprisen 2008 for sin indsats.

''Oprindelig forfatter: Lene Olesen Bro''

''04-09-2009''

[[Kategori: Politikere]]
[[Kategori: Stenløse]]

Stenløsesværdet

2026-06-01T07:38:33Z

Khi: Rettet billedtekst

[[Fil:stenlosesvaerd.jpg|285px|thumb|right|Sværdet fra middelalderen er ca. 110 cm langt]]

Ved Møbjerggård i Stenløse fandt man i sommeren 1969 nogle rustne stykker jern. Det viste sig at være et meget velbevaret sværd fra omkring år 1200. Sværdet har haft en sølvindlagt indskrift på klingen. Der er kun bevaret to bogstaver, så man kan ikke se, hvad der har stået. Men det er et fint våben, der sikkert har tilhørt en stormand. Stenløsesværdet befinder sig nu på Nationalmuseet.

Se også [[Møbjerggård]] 

== Kilder og litteratur ==

Rikke Behrend: Sværd må man have, Skalk nr. 3, 1970, 4-9

''Oprindelig forfatter Lene Olesen Bro''

''19-09-2006''

[[kategori: Militærvæsen]]
[[Kategori: Lokale fund]] [[Kategori: Middelalder]]
[[Kategori: Stenløse]]

Stenløse Kirkepostil

2026-05-27T09:33:48Z

Khi: rettet et ord

[[Fil:Stenløse Kirkepostil_v2.jpg|185px|thumbnail|right|Stenløse Kirkepostil - Prædikener et kirkeår igennem af Morten Pontoppidan]]

Stenløse Kirkepostil blev udgivet 1909 af Morten Pontoppidan. En postil er en prædikensamling med tolkninger af kirkeårets bibeltekster. 

Morten Pontoppidan var sognepræst ved [[Stenløse Kirke|Stenløse]] og [[Veksø Kirke|Veksø kirker]]. Bogen indeholder de prædikener, han holdt i kirkeåret 1907-08.

Se også [[Morten Oxenbøll Pontoppidan|Morten Pontoppidan]]

== Kilder og litteratur ==

Morten Pontoppidan: Stenløse Kirkepostil. Prædikener et Kirkeaar igennem, Gyldendal 1909

''Oprindelig forfatter Lene Olesen Bro''

''21-02-2006''

[[Kategori: Litteratur]][[Kategori: Religiøst liv]]
[[Kategori: Stenløse]]

Fil:Stenløse Kirkepostil v2.jpg

2026-05-27T09:32:46Z

Khi: Hæftet paperback udgivet 1909

Hæftet paperback udgivet 1909

Stenløse Kirkepostil

2026-05-27T09:30:10Z

Khi: indsat billede

[[Fil:Stenløse Kirkepostil_v2.jpg|285px|thumbnail|right|Stenløse Kirkepostil - Prædikener et kirkeår igennem af Morten Pontoppidan]]

Stenløse Kirkepostil blev udgivet 1909 af Morten Pontoppidan. En postil er en prædikensamling med tolkninger af kirkeårets bibeltekster. 

Morten Pontoppidan var sognepræst ved [[Stenløse Kirke|Stenløse]] og [[Veksø Kirke|Veksø kirker]]. Bogen indeholder de prædikener, han holdt i kirkeåret 1907-08.

Se også [[Morten Oxenbøll Pontoppidan|Morten Pontoppidan]]

== Kilder og litteratur ==

Morten Pontoppidan: Stenløse Kirkepostil. Prædikener et Kirkeaar igennem, Gyldendal 1909

''Oprindelig forfatter Lene Olesen Bro''

''21-02-2006''

[[Kategori: Litteratur]][[Kategori: Religiøst liv]]
[[Kategori: Stenløse]]

Stenløse Kirkes orgel

2026-05-27T07:38:54Z

Khi: rettet et ord

Orglet fra A.H. Busch og Sønner blev i 1898 skænket til [[Stenløse Kirke]] af den daværende kirkesangers søn.

[[Carl Fischer Hansen]] (1867-1950) var søn af læreren Carl Edv. Hansen (1838-1897) ved [[Rytterskolen i Stenløse|Stenløse Rytterskole]]. Han var også kirkesanger. Hans mor (Olivia Juliane f. Fischer) døde allerede i 1869 af mæslinger. Faderen blev derefter gift med sin kones gode veninde, Susanne Frederikke Bang (1843-1932), datter af pastor Bang.

Carl Fischer Hansen kom i købmandslære i Roskilde og flyttede som 18-årig i 1885 til København. I 1889 udvandrede Carl til Amerika, og blev sagfører. Først på sommeren 1896 var han blevet gift med en mangemillionærs datter i New York, Nelly Brokaw. Det unge par ville besøge Danmark på deres bryllupsrejse, og den 4. juli 1896 kom de til [[Stenløse]]. Byen var malet og pyntet, der var guirlander og flag, taler, sange og mad. Mange gik under bordet.

Kort efter festen forlod Nelly og Carl landet. Han havde ikke aftjent værnepligt. Mange mennesker tog afstand fra hele sceneriet, og bagefter meldte forargelsen sig. Lærer Hansen og pastor Jessen blev bl.a. kritiseret for at have ladet kirkeklokkerne røre. Imidlertid døde lærer Hansen den følgende januar og kort efter pastor Jessen.

Til minde om sin far skænkede Carl Fischer Hansen 2000 kr. til orglet i [[Stenløse Kirke]].

== Kilder og litteratur ==

Bent Stiesdal: Hvordan Stenløse Kirke fik sit orgel, i: Nils Erik Andersen (red.): Levende lokalhistorie, Stenløse Historiske Forening 1968-2008, 2008, 31-35

''Oprindelig forfatter: Marie Arby''

''22-08-2014''

[[Kategori:Kirker og Kirkekunst]][[Kategori:Stenløse]]

Stenløse Kirke - et folkesagn

2026-05-27T07:14:51Z

Khi: rettet link

Grunden til, at døren sidder mod nord i [[Stenløse Kirke]], skal være den, at der ud af et ældgammelt træ på [[Stenløse Kirkegård - den gamle del | Stenløse Kirkegård]] i sin tid er krøbet en stor lindorm (en kæmpestor, menneskeædende slange). Den krøb hen og spærrede indgangen til kirken på sydsiden, så ingen mennesker hverken kunne eller turde gå ind i kirken ad den vej. Folk var i vildrede med, hvordan de skulle bære sig ad med at få det farlige dyr dræbt, fordi man på den tid hverken kendte til kugler eller krudt.

De samledes på gaden og rådslog om, hvad de skulle gøre. Så besluttede de at opdrætte en tyr med bar sød mælk. Alle folk fra byen bar i spandevis af sød mælk til tyren, for at den kunne blive rigtig kraftig og uvan (vild, olm). Da tyren var halvfjerde (3,5) år gammel og i kraftig foderstand, trak de den op på kirkegården, hvor den dræbte lindormen.

Men i løbet af det tidsrum havde de besluttet at sætte kirkedøren i på nordsiden, hvor den sidder den dag i dag.

== Kilder og litteratur ==
Anders Uhrskov: Folkesagn, Nordsjællandsk Folkeliv bd. 2, 1922, 160-161

[[Kategori:Kirker og Kirkekunst]][[Kategori:Fortællinger og Sagn]][[Kategori:Stenløse]]

Stenløse Kirke - et folkesagn

2026-05-27T07:10:15Z

Khi: rettet et ord

Grunden til, at døren sidder mod nord i [[Stenløse Kirke]], skal være den, at der ud af et ældgammelt træ på [[Stenløse Kirkegård]] i sin tid er krøbet en stor lindorm (en kæmpestor, menneskeædende slange). Den krøb hen og spærrede indgangen til kirken på sydsiden, så ingen mennesker hverken kunne eller turde gå ind i kirken ad den vej. Folk var i vildrede med, hvordan de skulle bære sig ad med at få det farlige dyr dræbt, fordi man på den tid hverken kendte til kugler eller krudt.

De samledes på gaden og rådslog om, hvad de skulle gøre. Så besluttede de at opdrætte en tyr med bar sød mælk. Alle folk fra byen bar i spandevis af sød mælk til tyren, for at den kunne blive rigtig kraftig og uvan (vild, olm). Da tyren var halvfjerde (3,5) år gammel og i kraftig foderstand, trak de den op på kirkegården, hvor den dræbte lindormen.

Men i løbet af det tidsrum havde de besluttet at sætte kirkedøren i på nordsiden, hvor den sidder den dag i dag.

== Kilder og litteratur ==
Anders Uhrskov: Folkesagn, Nordsjællandsk Folkeliv bd. 2, 1922, 160-161

[[Kategori:Kirker og Kirkekunst]][[Kategori:Fortællinger og Sagn]][[Kategori:Stenløse]]

Stenløse Bio

2026-05-20T09:17:28Z

Khi: Fjernet link

[[File:bio.jpg|285px|thumb|right|Stenløse Biograf]]

Stenløse Bio blev opført 1956-59 på Gartnervænget 23. Den markante bygning ud mod [[Frederikssundsvej]] er i dag lidt indeklemt mellem vejen, den omgivende bebyggelse og parkeringspladsen til [[Damgårdsparken]]. Placeringen blev valgt ud fra en forventning om at tiltrække kunder fra den voksende trafik på [[Frederikssundsvej]] og fra de omkringliggende bysamfund. Indbyggertallet i [[Stenløse]] var i sig selv ikke stort nok til at bære en biograf. Før Stenløse Bio blev bygget, var der kun en rejsebiograf, der med mellemrum besøgte [[Stenløse Kro]] og viste film i krosalen.

'''Bygningen'''

Stenløse blev udpeget til såkaldt biografby i 1955. Dengang krævede en biograf bevilling samt kendskab til forretning og kunstneriske forudsætninger. I dag er drift af biograf fri næring. Biografen blev bygget mellem 1956 og 1959 af murermester [[Sigurd Philipsen]], efter at han havde fået bevilling, med hjælp fra hustruen [[Else Philipsen]], murerarbejdsmand Ole Jensen og den dengang halvvoksne søn [[Torben Philipsen]]. Byggeriet trak ud på grund af mangel på materialer og hans øvrige kunder skulle også passes. Derfor var det fritidsarbejde.

[[Sigurd Philipsen]] var sin egen arkitekt og ingeniør. Inden bygningen fik sin endelig udformning, foretog han grundige studier af amerikanske biografer. Bygningens særprægede ydre var resultat af et ønske om at skabe en idealbiograf med den bedst mulige oplevelse af billede og lyd for publikum. Det ydre måtte indordne sig efter de indre krav, samtidig med at bygningen skulle signalere biograf. Facaden er udformet som blikfang. Byggestilen kan betegnes som dekorativ udnyttet funktionalisme. Kunstmaleren [[Povl Larsen]] fra [[Veksø]] var Sigurd Philipsens kunstneriske rådgiver omkring farvevalg og dekoration i øvrigt.

Stenløse Bio blev i 2005 omtalt (med billede) i Kulturarvsstyrelsens oversigt over modernismens huse, sammen med bygninger af fx Arne Jacobsen.

'''Interiør og inventar'''

[[Sigurd Philipsen]] sørgede for, at biografen fik Nordsjællands største lærred på 12 x 5 meter af hensyn til de store amerikanske film, der i det såkaldte cinemascope format krævede et stort og bredt lærred. Maskinerne, der i 1959 blev installeret i operatørrummet, kom fra Bio Lyngby. Lofter og vægge er vigende af hensyn til akustikken, der også er godt hjulpet af den anvendte beklædning. Al unødig støj forsvandt, så de 18 højtaleres lyd gik tydeligt igennem.

Ved indvielsen havde biografen 15 rækker med 329 pladser. Stolene står på trin, så der er en niveauforskel på to meter fra prosceniet til bagerste række. Stolene blev købt fra en tidligere udgave af biografen Palladium i København, og opstillet med Danmarks største rækkeafstand på 102 centimeter. I dag er antallet af stole reduceret til 286, ligesom nye stole har afløst de gamle og udtjente fra dengang.

'''Ikke kun film'''

Foran lærredet er der en scene på 60 kvadratmeter, der kan bruges til forskellige former for optræden og revyforestillinger. Der er senere blevet tilføjet en selvstændig indgang til scenen udefra. Ud over filmforevisninger har Stenløse Bio også lagt lokaler til underholdning med blandt andre Birgitte Grimstad, Ove Sprogøe, Jens Jørgen Thorsen, Mabel, [[Stenløse Musikskole]] og [[Stenløse Ungdomsskole]]s årlige teaterkoncerter over flere dage.

'''Indvielse og drift'''

Stenløse Bio åbnede den 9. september 1959 med "Sejren over Atlanten" - en film om Lindbergs første soloflyvning over Atlanterhavet.

[[Sigurd Philipsen]] døde i 1960, kort tid efter indvielsen i 1959. Frem til 1989 drev hans enke [[Else Philipsen]] biografen videre. Sønnen [[Torben Philipsen|Torben]] drev derefter biografen frem til sin død i 2005. Efter hans død førte hans enke [[Mona Philipsen]] sammen med børnene biografen videre en kort periode. Senere samme år solgte hun den til de to ægtepar, Pia og Claus Fuglstrøm samt Marianne og Kim Larsen. De nye ejere har tidligere kørt [[Stenløse Børnefilmklub]] og har flere fremtidsplaner for biografen.

Den mere end 50 år gamle Stenløse Bio lukkede i 2011. Bygningen har efterfølgende stået tom, og i 2015 blev den sat til salg.
Onsdag den 4. maj 2016 opstod der brand i den gamle biograf. Branden var så voldsom at hele bygningen udbrændte. Kun murene står tilbage.

== Kilder og litteratur ==

Claus M. Smidt og Ola Wedebrunn: Modernismens Huse. Udgivet af Kulturarvsstyrelsen i forbindelse med Bygningskulturens Dag 2005, 34-35

Ole Taudal Poulsen: Sjællands biografer, 1995, 271

Bent Stiesdal: Kend din egn, 1993, 73

Diverse udklip fra Frederiksborg Amts Avis og Lokalavisen, Stenløse Lokalarkiv

== Links ==

[http://www.kulturstyrelsen.dk/fileadmin/user_upload/kulturarv/publikationer/emneopdelt/bygninger/aarshefte/2005/modernismens_huse.pdf Modernismens Huse]

''Oprindelig forfatter Thyge C. Bro''

''11-01-2008''

[[Kategori: Forlystelser og Fritid]]
[[Kategori: Biografer]]
[[Kategori: Stenløse]]

Stendyssen ved Dyssegårdsvej

2026-05-20T09:00:06Z

Khi: sat flyvestationen i datid

[[Fil:dysse1.jpg|285px|thumb|right|]]

Stendyssen ved Dyssegårdsvej er en af de flotteste og bedst bevarede stendysser i kommunen. Den ligger ca. 100 meter sydøst for svinget på [[Bundsvej]], mellem [[Ganløse]] og Kirke Værløse. Beklageligvis er den skjult af et hegn langs Bundsvej og Moseskrænten, men kører man ind på den lille parkeringsplads (juletræsalg i december) ved Dyssegårdsvej, kan man nyde udsigten til dyssen.
Fredet i 1874. Opført ca. 3.500-3.200 f. Kr. 

'''Fakta''' 

Runddysse, diameter 10,04 m, randsten mangler.
Dyssekammer: 4 bæresten og 1 dæksten.
Længde 2,58 m, bredde 1,09 m. Orientering: Nord-syd. 

'''Et helligt sted''' 

Dysserne var viet til gravlæggelse og dyrkelse af slægtens forfædre. Det var et helligt sted, hvilket er blevet markeret med en kreds af sten, randsten, uden om dyssen. Ofringer til forfædrene foregik også foran disse randsten, hvilket er konstateret i form af knust keramik foran randstenene på mange dysser og jættestuer. Adgangen til dyssekammeret var forbeholdt den person, der havde ansvaret for forbindelsen til forfædrene. 

'''Beboet område i sten- og bronzealder''' 

Et par hundrede meter nordøst for dyssen ligger et par overpløjede høje. Ikke så langt herfra er der fundet et sjældent, kugleformet køllehoved, der kan dateres til enkeltgravsperioden (2.800-2.400 f. Kr.). Nordvest for dyssen og Bundsvej er der i forbindelse med dybdepløjning fundet mange spor efter ildsteder og kogegruber samt opsamlet keramik fra en affaldsgrube, dateret til yngre bronzealder (1.000-500 f.Kr.). Der har altså været ressourcer i området, som man forstod at udnytte i flere perioder af oldtiden. 

Dyssen ligger på et areal, der i nord, øst og syd afgrænses af [[Bundsåen|Bundså]]. Jorden i området er sandet, en såkaldt "let" jord. Denne jordtype blev foretrukket af bønderne i stenalderen. For at kunne udnytte arealet til korndyrkning blev buske og træer fældet, tørrede i nogle år, og blev derefter afbrændt (svedjebrug). Nu kunne der plantes i asken. Jorden blev pløjet med ard, en primitiv plov, der ikke kunne vende jorden, men blot trække en fure. Efter få år var jorden udpint, og man måtte afbrænde et nyt område. Markerne var relativt små, og blev indhegnet for at beskytte afgrøderne mod dyr. Husdyrene, kvæg og får, havde gode græsningsmuligheder bl.a. på engene langs Bundsåen. Der har sikkert været rige jagtmuligheder, og fiske kunne man både i Bundsåen og den nærliggende Borupsø, der nu er afvandet, og hvor en del af Flyvestation Værløse lå. 

Agerbrug og kvægavl kom til Europa, mere præcist Balkanhalvøen (Grækenland etc.) omkring år 6.000 f. Kr. Derfra gik der ca. 2.000 år før agerbruget kom til Danmark. 

'''Trekroner''' 

Syd og sydøst for dyssen har der ligget yderligere to dysser. De var fjernet før 1874. Stenene blev brugt til bygning af søfortet Trekroner. 

Søfortet Trekroner ved København blev anlagt med jordopfyldning og indrammet af stenfundamenter i perioden fra 1787 til 1827. Selvom Trekroner kun var under opbygning, gjorde fortet nytte under Slaget på Rheden i 1801. Det var hovedårsagen til, at den engelske admiral Nelson søgte kampen standset ved våbenhvile. På grund af vindretningen havde hans skibe ikke havde andet tilbagetog end lige forbi beskydningen fra Trekroner, og fortet var på det tidspunkt forsynet med 66 kanoner af forladertypen. 

Man kan undre sig over, at der blev hentet sten helt ude fra Ganløse. Det er meget muligt, at man allerede lang tid før bygningen af Trekroner var begyndt at plyndre dysser i Københavns umiddelbare nærhed til diverse byggerier. Ved de middelalderlige stenhusbyggerier skulle der bruges rigtig mange store kampesten til fundamenter, og nogle af de sten, som er fundet under udgravninger, er enorme. 

Ingeniørtropperne ved Københavns fortifikation (befæstning) havde ansvaret for byggearbejderne. Det var almindelig praksis, at man ansatte forskellige håndværkere, og det er derfor meget sandsynligt, at man også har betalt nogen for at skaffe sten til fortet. Mange gårdejere har givetvis fundet det interessant at blive fri for stendysserne på marken, hvis de samtidig kunne få penge for dem. 

I middelalderen var det almindeligt at flytte større genstande om vinteren med en slæde. Det er umuligt at sige, om denne transportform også blev anvendt i forbindelse med stenenes transport de næsten 30 km fra Ganløse til Trekroner. Nogle af de største sten er givetvis flækket på stedet for at gøre dem mere transportable. 

Måske kan de ødelæggelser, der i dag er på dyssen, henføres til det tidspunkt, hvor man hentede sten til Trekroner. Foruden dækstenen, der delvist er gledet ned, mangler den sydligste endesten tilsyneladende i kammeret og en af de østlige sidesten er flækket.

== Kilder og litteratur ==

Preben Stenalt: Oldtidshøje i Stenløse Kommune 1, Stenløse Historiske Forening nr. 33, 2000, 8-14 

Sognebeskrivelse nr. 52, Ganløse sogn 

== Links ==
http://www.kulturarv.dk/fundogfortidsminder/Lokalitet/94940/

''Oprindelig forfatter: Preben Stenalt''

''17-12-2003''

[[Kategori: Gravhøje]]
[[Kategori: Stenalder]][[Kategori: Militærvæsen]]
[[Kategori: Ganløse]]

Smørum Kro

2026-05-20T06:55:58Z

Khi: Rettet småting i tekst

[[Fil:Smorumkro ny.jpg|285px|thumbnail|right|Smørum Kro, 2009]]
[[Fil:Smorumkro gl.jpg|285px|thumbnail|right|Smørum Kro og købmand, ca. 1914]]

Smørum Kro stammer fra omkring 1680. Den hørte under [[Edelgave - ejerne|Edelgave]] og havde indtil 1880 skiftende forpagtere, der supplerede deres indtægt med hestehandel m.m. Omkring 1880 blev der indrettet en købmandsbutik i en del af kroen.

I 1924 overtog Carl Johansen kroen, og kroen blomstrede op. Laura, Inga og Birthe er tre kvinder, der altid vil blive kædet sammen med Smørum Kro. Laura var datter af Johansen og havde kroen i mange år efter faderen. Inga købte den omkring 1968-69, men solgte den omkring 1980. Birthe var en trofast medhjælper under både Laura og Inga, og Birthe blev på Smørum Kro, til den lukkede i 1992.

== Kilder og litteratur ==
Rita Holm: Ledøje-Smørum i gamle postkort, 1996, 43

[[Kategori: Lokalsamfundets Liv]]
[[Kategori:Kroer og Beværtninger]][[Kategori:Smørumovre]] Min far Ruben overtog kroen i 1977 efter sin mor Inga, da hun døde i 1977.

Smørum Kirkes tilbygning

2026-05-20T06:52:36Z

Khi: Rettet en formulering

I april 2009 startede byggeriet af en lille tilbygning ved [[Smørum Kirke]]s nordside. Exners Tegnestue a/s i Århus har forestået projektet, der gør det muligt at udnytte overetagen i våbenhuset og have et samlingslokale i stueetagen, som kan anvendes i tilknytning til gudstjenester og kirkelige handlinger. Samtidig med til- og ombygningen af det nordre våbenhus udføres også en påkrævet renovering af kirkens elektriske installationer.

Det er absolut en udfordring for både arkitekter og håndværkere, når der skal bygges til en gammel kirke, som ikke udmærker sig ved lige linjer og rette vinkler. Det er meget usædvanligt, at middelalderkirker får moderne tilbygninger. Byggeriet blev indviet den 6. september 2009.

== Kilder og litteratur ==
Jens Kristian Krarup: Fra Slangerup til Roskilde. Den Danske Klosterrute. 2010, 79-80

== Links ==

[http://www.ls-kirker.dk/index.php?id=11495 Ledøje og Smørum Kirker]

''Oprindelig forfatter: Lene Olesen Bro''

''17-02-2011''

[[Kategori: Kirker og Kirkekunst]][[Kategori: Smørumovre]]