Egedal Leksikon - Brugerbidrag [da]

Ledøje-Smørum Kunstforening

2026-04-20T09:35:42Z

Khi:

[[File:LSkunstforening.jpg|285px|thumb|right|Foto: https://lskunst.dk/ ]]

Ledøje-Smørum Kunstforening blev stiftet den 23. oktober 1989 af en kreds af kunstinteresserede borgere med Hans Christensen, Ledøje, som første formand. Han blev afløst af Karen Roswall. Den nuværende formand er Jessie Seehuusen.

Foreningen har ca. 120 medlemmer. Den tilbyder besøg på kunstudstillinger og foredrag m.m. Foreningen står desuden for en årlig kunstudstilling i [[Kulturhuset i Smørum|Kulturhuset]].

Foreningen har hjemsted på [[Flodvej]] 89, 2765 Smørum.

== Links ==
http://lskunst.dk/

''Oprindelig forfatter: Lene Olesen Bro''

''23-02-2010''

[[Kategori: Lokalsamfundets Liv]][[Kategori: Ledøje]][[Kategori: Smørum]]

Ledøje-Smørum Kunstforening

2026-04-20T09:35:08Z

Khi:

Ledøje-Smørum Kunstforening

2026-04-20T09:34:43Z

Khi: indsat billede

[[File:LSkunstforening.jpg|285px|thumb|right|Foto: https://lskunst.dk/ ]]
Ledøje-Smørum Kunstforening blev stiftet den 23. oktober 1989 af en kreds af kunstinteresserede borgere med Hans Christensen, Ledøje, som første formand. Han blev afløst af Karen Roswall. Den nuværende formand er Jessie Seehuusen.

Foreningen har ca. 120 medlemmer. Den tilbyder besøg på kunstudstillinger og foredrag m.m. Foreningen står desuden for en årlig kunstudstilling i [[Kulturhuset i Smørum|Kulturhuset]].

Foreningen har hjemsted på [[Flodvej]] 89, 2765 Smørum.

== Links ==
http://lskunst.dk/

''Oprindelig forfatter: Lene Olesen Bro''

''23-02-2010''

[[Kategori: Lokalsamfundets Liv]][[Kategori: Ledøje]][[Kategori: Smørum]]

Fil:LSkunstforening.jpg

2026-04-20T09:32:16Z

Khi: https://lskunst.dk/projekter

https://lskunst.dk/projekter

Lange Maren

2026-04-20T09:05:45Z

Khi:

[[File:langemaren.jpg|285px|thumbnail|right|]]

Lange Maren er det eneste af de gamle vådområder omkring [[Stenløse]] by, der fortsat eksisterer. Et vådområde blev tidligere kaldt en "made". I bestemt form hed det "maden", hvilket i sjællandsk dialekt nemt kan blive til Maren.

Lange Maren ligger mellem Bygvænget og Kornvænget. Udspringet i nordvest er tilsluttet regnvandsafløbet fra Frederikssundsvej og området mod nord op til Møllevangen. Vandløbet er i dag ikke meget mere end en lille grøft, der jævnligt renses op og brinken graves af, så vandet kan løbe af. Der er adgang til Lange Maren fra Kornvænget mellem nummer 17 og 19, men området er ikke let at færdes i på grund af afskårne grene mv.

I dette vådområde lå engang Mølledammen ved den daværende [[Stenløse Mølle]]. Lange Maren er forbundet med [[Helledemose]] Vandløb, der løber ud i [[Værebro Å]].

== Kilder og litteratur ==
Arne Navne: En sejltur omkring Stenløse by, Stenløse Historiske Forening nr. 44, 2003, 13-16 (med kortskitse)

''Oprindelig forfatter: Thyge C. Bro''

''16-03-2006''

[[Kategori: søer, Moser og Vandløb]][[Kategori: Stenløse]]

Landsbyløbet

2026-04-20T08:50:19Z

Khi:

[[File:Landsbylobet.jpg|285px|thumb|right|Foto: Landsbyløbet.dk ]]

Lørdag den 4. juni 2016 genopstod Landsbyløbet i [[Smørum]], der ellers havde været skrinlagt siden 2012. Det var Stenløse Ølstykke Atletik og Motion, [[SØAM - Stenløse-Ølstykke Atletik og Motion|SØAM]], der i samarbejde med medlemmer af den tidligere Landsbyløbsgruppe genoplivede løbet.

Formanden for SØAM Helle Bidstrup oplyste, at samarbejdet var kommet i stand, fordi klubben havde fået en henvendelse fra Landsbyløbsgruppen og de havde sagt ja til at bidrage med nye kræfter.

- Vi er interesseret i at udbrede løb i hele [[Egedal]], og ser det som en spændende mulighed. Det er jo et løb, der har været der før med utroligt stor tilslutning, begrundede formanden for SØAM.

Det nye løb blev afholdt i samme ånd som tidligere. Løbet bestod af tre motionsløb, så deltagerne kunne vælge imellem fem, 10 eller et halvmaraton på godt 21 kilometer. Ruterne startede ved [[Kulturhuset i Smørum|Smørum Kulturhus]] på Flodvej i Smørum og gik alle gennem én eller flere af landsbyerne omkring Smørum. Desuden var der et børneløb på 3,2 kilometer, hvor børnene løb på de store stier i Smørum uden at komme i nærheden af biler.

Interesserede kan læse mere på www.landsbyløbet.dk hvor det også er muligt at tilmelde sig til fremtidige løb.

Løbet er senest afhold i 2019, hvor der var 540 på startlisten. Efter perioden med Corona-nedlukning er løbet ikke blevet afviklet igen.

== Kilder og Litteratur ==

[http://sn.dk/Egedal/Populaert-motionsloeb-genopstaar/artikel/566662 SN.dk]

''Forfatter: Charlotte Haubye
''

''01-08-2016''

[[Kategori: Smørum]] [[Kategori: Forlystelser og Fritid]]

Fil:Landsbylobet.jpg

2026-04-20T08:42:40Z

Khi: Landsbylobet.dk

Landsbylobet.dk

Landsbyløbet

2026-04-20T08:41:20Z

Khi: indsat billede

[[File:Landsbylobet.jpg|285px|thumb|right|Foto: Landsbyløbet.dk ]]

Lørdag den 4. juni 2016 genopstod Landsbyløbet i [[Smørum]], der ellers havde været skrinlagt siden 2012. Det var Stenløse Ølstykke Atletik og Motion, [[SØAM - Stenløse-Ølstykke Atletik og Motion|SØAM]], der i samarbejde med medlemmer af den tidligere Landsbyløbsgruppe genoplivede løbet.

Formanden for SØAM Helle Bidstrup oplyste, at samarbejdet var kommet i stand, fordi klubben havde fået en henvendelse fra Landsbyløbsgruppen og de havde sagt ja til at bidrage med nye kræfter.

- Vi er interesseret i at udbrede løb i hele [[Egedal]], og ser det som en spændende mulighed. Det er jo et løb, der har været der før med utroligt stor tilslutning, begrundede formanden for SØAM.

Det nye løb blev afholdt i samme ånd som tidligere. Løbet bestod af tre motionsløb, så deltagerne kunne vælge imellem fem, 10 eller et halvmaraton på godt 21 kilometer. Ruterne startede ved [[Kulturhuset i Smørum|Smørum Kulturhus]] på Flodvej i Smørum og gik alle gennem én eller flere af landsbyerne omkring Smørum. Desuden var der et børneløb på 3,2 kilometer, hvor børnene løb på de store stier i Smørum uden at komme i nærheden af biler.

Interesserede kan læse mere på www.landsbyløbet.dk hvor det også er muligt at tilmelde sig til fremtidige løb.

== Kilder og Litteratur ==

[http://sn.dk/Egedal/Populaert-motionsloeb-genopstaar/artikel/566662 SN.dk]

''Forfatter: Charlotte Haubye
''

''01-08-2016''

[[Kategori: Smørum]] [[Kategori: Forlystelser og Fritid]]

KunstnerKælderen

2026-04-20T07:40:03Z

Khi:

KunstnerKælderen er en forening skabt for aktivt udøvende amatørkunstnere på alle niveauer. Et sted for grafikere og malere, keramikere, stenslibere og glaskunstnere m.m. Værkstedet danner rammen omkring et lokalt aktivt og attraktivt miljø. Det er et fristed, hvor man afslappet, men seriøst, kan afprøve ideer og virkemidler. Medlemmerne lærer af hinanden, og har fælles instruktioner og foredrag. Alt sammen til inspiration og fælles glæde.

Foreningen har ca. 300 kvadratmeter til rådighed under [[Toftehøjskolen]] i Ølstykke. I kælderen ved den dekorerede silo, Ny Toftegårdsvej 4, er pladsen fordelt på forskellige lokaler til grafik, litografi, maleri, stenslibning, glaskunst og keramik.

KunstnerKælderen arrangerer udstillinger med medlemmernes værker, både gruppeudstillinger og separate udstillinger hos Café Gugenhaim, Stenløse.

I 2021 blev foreningen flyttet fra Toftehøjskolen i Ølstykke til henholdsvis Stenløse Kulturhus (glas- og billedkunst og keramik/stentøj værkstederne) og Lærkeskolen (grafik)

Den var lukket ned ca. ¾ år, men kom derefter godt i gang i alle værksteder.

''Oprindelig forfatter: Lene Olesen Bro''

''20-11-2009''

[[Kategori: Kunstnere]][[Kategori: Ølstykke]]

Kronprins Frederiks Eg - Stenløse

2026-04-15T09:37:29Z

Khi: indsat billeder

[[Fil:EgenPlantes.png|thumbnail|Borgmester Willy Eliasen planter egen]]
[[Fil:KronprinsFrederiksEg.png|thumbnail|Kronprins Frederiks Eg 
(Kilde: Geodatastyrelsen)]]
Kronprins Frederiks Eg blev plantet den 6. maj 2003. Træet står på det lille trekantområde bag [[Stenløse Rådhus|rådhuset]], på den anden side af Damgårdsvej.

Plantningen af egetræet var en del af et landsdækkende arrangement. Det var næsten 15 år siden kronprins Frederik blev protektor for foreningen "Plant et Træ". Det gavnede sagen meget, og foreningen valgte at takke Kronprinsen med en "buket" af 275 stk. tre meter høje egetræer. Et eksemplar blev sendt til alle landets kommuner og plantet som Kronprins Frederiks Eg.

Plantningen af de mange ege foregik under stor festivitas. I hver eneste kommune var borgmestre, kommunalpolitikere, ældre fra plejehjem og ikke mindst tusindvis af børn med til at plante deres eget kommunale eksemplar af Kronprins Frederiks Eg.

Begivenheden foregik på samme tid i samtlige kommuner den 6. maj 2003 kl. 11.00.

Egen i Stenløse blev desværre udsat for hærværk i nytåret 2003/04, men der er nu plantet et andet træ.

Træet kan blive op mod 2000 år gammelt.

== Kilder og litteratur ==
Begivenheden blev ført ind i borgmesterens gæstebog og underskrevet af flere vidner.

''Oprindelig forfatter: Lene Olesen Bro''

''07-01-2005 ''

[[Kategori: Begivenheder]]
[[Kategori: Vilde Dyr og Planter]][[Kategori: Stenløse]]

Fil:EgenPlantes.png

2026-04-15T09:36:51Z

Khi: Stenløse Lokalarkiv

Stenløse Lokalarkiv

Fil:KronprinsFrederiksEg.png

2026-04-15T09:29:02Z

Khi: Kilde: Geodatastyrelsen

Kilde: Geodatastyrelsen

Fil:KrestenSmedStræde.png

2026-04-15T09:04:16Z

Khi: Kilde: Geodatastyrelsen

Kilde: Geodatastyrelsen

Kresten Smed Stræde

2026-04-15T09:03:30Z

Khi: indsat billede

[[Fil:KrestenSmedStræde.png|thumbnail|Kilde: Geodatastyrelsen]]
Kresten Smed Stræde i [[Søsum]] er opkaldt efter smeden Kresten Rasmussen. Kresten Rasmussen kom i smedelære i Bjergsted, og arbejdede en tid som svend i Måløv. I 1885 blev han selvstændig i Søsum, idet har købte ejendommen "Oleshøj" af den daværende smed.

Krestens kone, Kirsten Marie (kaldet Sidse) blev i 1904 bestyrer af den nye telefoncentral i Søsum. Centralen var indrettet i smedeparets dagligstue. Der var 8 abonnenter.

En søn - Vilhelm Rasmussen - drev i en menneskealder el-installationsfirma i Søsum.
En anden søn - Karl Rasmussen - var tømrermester og byggede i 1925 hus og værksted på Stationsven 2 i Stenløse. Dennes søn - Ole Palm Rasmussen - drev i mange år el-installations forretning fra adressen.

Vejen har efter sigende fået navnet tildelt af daværende sognerådsformand i Stenløse [[Ejnar Thygesen]], der selv kom fra Søsum.

[[Kategori: Gader, Veje og Broer]][[Kategori:Håndværk og Industri]][[Kategori: Telefonvæsen]][[Kategori: Søsum]]

Knud Eskild Møhl

2026-04-15T08:14:15Z

Khi: Rettet foto titel

[[Fil:B07053.jpeg|thumbnail|Pastor Møhl (1805-1890)]]
Knud Eskild Møhl (1805-1890) var præst i [[Ølstykke]] fra 1836 til han døde den 15. juni 1890 som landets ældste præst.

Han blev født 17. januar 1805 i Øster Linnet i Sydslesvig, hvor hans far var præst. Han blev student fra Frederiksberg 1822, cand.theol. 1827. Umiddelbart før han kom til Ølstykke var han i perioden 1827-1835 missionær ved den danske kirke i Trankebar, der var en dansk koloni i Indien.

Hans første kone døde på rejsen hjem fra Trankebar. De blev gift i 1828. Hanne Marie Møhl (1808-1835) var hans kusine og datter af kammerråd Hans Christian Møhl og Marie Achthon Fabricius af Leirskov-Jordrup. De fik en søn og en datter.

[[Henriette Skram|Pastor Møhl]] giftede sig derefter 1836 med Inger Louise Augusta Schram (1805-1900), som var datter af konferensråd Christopher Schram, administrerende direktør ved Den almindelige Enkekasse, og Anna Johanne Christiane Jørgensen. De fik to sønner og to døtre.

K.E. Møhl var meget oldtids- og historisk interesseret. Han skrev flere historiske bøger, bl.a. en beskrivelse af oldtidsminderne i Ølstykke og Snostrup sogn. Pastor Møhl var desuden medlem af Oldskriftselskabet i København. I 1877 blev han udnævnt til Ridder af Dannebrog ved sit 50 års jubilæum som præst.

Se også > [[Pastor Møhls Høj]]

== Kilder og litteratur ==
Svend Esbech: Ølstykke til alle tider, 1994, 107-110

S.V. Wiberg: Personalhistoriske, statistiske og genealogiske Bidrag til en almindelig dansk
Præstehistorie, 1870-71, genoptryk 1959-60, bind 3, 667, bind 4, 188

K.E. Møhl: Beskrivelse over Snostrup og Ølstykke Sogne, Annaler for Nordisk Oldkyndighed, 1838
(fotografisk optryk udgivet af Lokalhistorisk Forening i Ølstykke, 1975, kan lånes eller købes på Ølstykke Bibliotek)

== Links ==
[http://runeberg.org/annordoldk/18381839/0345.html Beskrivelse over Snostrup og Ølstykke Sogne, Annaler for Nordisk Oldkyndighed, 1838 ]

''Oprindelig forfatter: Rolf Kjær-Hansen''

''30-01-2007''

[[Kategori: Præster]][[Kategori: Lokalhistorikere]][[Kategori: Ølstykke]]

Knud Eskild Møhl

2026-04-15T08:11:07Z

Khi: rettet et ord

[[Fil:B07053.jpeg|thumbnail|Pastor Møhl]]
Knud Eskild Møhl (1805-1890) var præst i [[Ølstykke]] fra 1836 til han døde den 15. juni 1890 som landets ældste præst.

Han blev født 17. januar 1805 i Øster Linnet i Sydslesvig, hvor hans far var præst. Han blev student fra Frederiksberg 1822, cand.theol. 1827. Umiddelbart før han kom til Ølstykke var han i perioden 1827-1835 missionær ved den danske kirke i Trankebar, der var en dansk koloni i Indien.

Hans første kone døde på rejsen hjem fra Trankebar. De blev gift i 1828. Hanne Marie Møhl (1808-1835) var hans kusine og datter af kammerråd Hans Christian Møhl og Marie Achthon Fabricius af Leirskov-Jordrup. De fik en søn og en datter.

[[Henriette Skram|Pastor Møhl]] giftede sig derefter 1836 med Inger Louise Augusta Schram (1805-1900), som var datter af konferensråd Christopher Schram, administrerende direktør ved Den almindelige Enkekasse, og Anna Johanne Christiane Jørgensen. De fik to sønner og to døtre.

K.E. Møhl var meget oldtids- og historisk interesseret. Han skrev flere historiske bøger, bl.a. en beskrivelse af oldtidsminderne i Ølstykke og Snostrup sogn. Pastor Møhl var desuden medlem af Oldskriftselskabet i København. I 1877 blev han udnævnt til Ridder af Dannebrog ved sit 50 års jubilæum som præst.

Se også > [[Pastor Møhls Høj]]

== Kilder og litteratur ==
Svend Esbech: Ølstykke til alle tider, 1994, 107-110

S.V. Wiberg: Personalhistoriske, statistiske og genealogiske Bidrag til en almindelig dansk
Præstehistorie, 1870-71, genoptryk 1959-60, bind 3, 667, bind 4, 188

K.E. Møhl: Beskrivelse over Snostrup og Ølstykke Sogne, Annaler for Nordisk Oldkyndighed, 1838
(fotografisk optryk udgivet af Lokalhistorisk Forening i Ølstykke, 1975, kan lånes eller købes på Ølstykke Bibliotek)

== Links ==
[http://runeberg.org/annordoldk/18381839/0345.html Beskrivelse over Snostrup og Ølstykke Sogne, Annaler for Nordisk Oldkyndighed, 1838 ]

''Oprindelig forfatter: Rolf Kjær-Hansen''

''30-01-2007''

[[Kategori: Præster]][[Kategori: Lokalhistorikere]][[Kategori: Ølstykke]]

Fil:B07053.jpeg

2026-04-15T08:10:23Z

Khi: Pastor Møhl

Pastor Møhl

Knud Eskild Møhl

2026-04-15T08:04:22Z

Khi: indsat billede

[[Fil:B07053.tif|thumbnail|Pastor Møhl]]
Knud Eskild Møhl (1805-1890) var præst i [[Ølstykke]] fra 1836 til han døde den 15. juni 1890 som landets ældste præst.

Han blev født 17. januar 1805 i Øster Linnet i Sydslesvig, hvor hans far var præst. Han blev student fra Frederiksberg 1822, cand.theol. 1827. Umiddelbart før han kom til Ølstykke var han i perioden 1827-1835 missionær ved den danske kirke i Trankebar, der var en dansk koloni i Indien.

Hans første kone døde på rejsen hjem fra Trankebar. De blev gift i 1828. Hanne Marie Møhl (1808-1835) var hans kusine og datter af kammerråd Hans Christian Møhl og Marie Achthon Fabricius af Leirskov-Jordrup. De fik en søn og en datter.

[[Henriette Skram|Pastor Møhl]] giftede sig derefter 1836 med Inger Louise Augusta Schram (1805-1900), som var datter af konferensråd Christopher Schram, administrerende direktør ved Den almindelige Enkekasse, og Anna Johanne Christiane Jørgensen. De fik to sønner og to døtre.

K.E. Møhl var meget oldtids- og historisk interesseret. Han skrev flere historiske bøger, bl.a. en beskrivelse af oldtidsminderne i Ølstykke og Snostrup sogn. Pastor Møhl var desuden medlem af Oldskriftselskabet i København. I 1877 blev han udnævnt til Ridder af Dannebrog ved sit 50 års jubilæum som præst.

Se også > [[Pastor Møhls Høj]]

== Kilder og litteratur ==
Svend Esbech: Ølstykke til alle tider, 1994, 107-110

S.V. Wiberg: Personalhistoriske, statistiske og genealogiske Bidrag til en almindelig dansk
Præstehistorie, 1870-71, genoptryk 1959-60, bind 3, 667, bind 4, 188

K.E. Møhl: Beskrivelse over Snostrup og Ølstykke Sogne, Annaler for Nordisk Oldkyndighed, 1838
(fotografisk optryk udgivet af Lokalhistorisk Forening i Ølstykke, 1975, kan lånes eller købes på Ølstykke Bibliotek)

== Links ==
[http://runeberg.org/annordoldk/18381839/0345.html Beskrivelse over Snostrup og Ølstykke Sogne, Annaler for Nordisk Oldkyndighed, 1838 ]

''Oprindelig forfatter: Rolf Kjær-Hansen''

''30-01-2007''

[[Kategori: Præster]][[Kategori: Lokalhistorikere]][[Kategori: Ølstykke]]

Klokkekilde Bakke

2026-03-25T10:39:28Z

Khi: Indsat kort

Klokkekilde Bakke er i dag en lille skov. Det er et spændende sted, ikke mindst på grund af den store højdeforskel mellem bakkens top og moserne nedenfor (ca. 40 meter).

Klokkekilde Skov er en såkaldt hundeskov, dvs. hunde kan luftes uden snor.

På toppen af bakken ved Klokkekildevej er der en parkeringsplads med gode stiforbindelser i forskellige retninger:

Langs [[Damvad Å]] til Hesselvej
Forbi Skovly til Langåsen
Forbi Skovly til [[Ganløse Eged]] eller til [[Buresø]]

[[Fil:Skærmbillede 2026-03-25 113307.png|400x300px|frameless|Klokkekilde Bakke mellem Slagslunde og Buresø]]

Se også [[Klokkekilde]]

Se også [[Mindesten ved Klokkekilde]]

== Kilder og litteratur ==
Bent Stiesdal: Kend din egn, 1993, 22-23

Fil:Skærmbillede 2026-03-25 113307.png

2026-03-25T10:34:54Z

Khi: Klokkekilde Bakke mellem Slagslunde og Buresø Kilde: OpenStreetMap

Klokkekilde Bakke mellem Slagslunde og Buresø
Kilde: OpenStreetMap

Klavs Becker-Larsen

2026-03-25T10:18:11Z

Khi: Indsat dødsdato

[[Fil:becker.jpg|285px|thumb|right|Klavs Becker-Larsen]]

Klavs Becker-Larsen er født i København den 4. august 1927 og flyttede til [[Ølstykke]] i 1967.
Som ganske ung, 16 år gammel, blev Becker-Larsen i 1943 medlem af sabotageorganisationen BOPA, men måtte sammen med andre medlemmer af sin gruppe flygte til Sverige. Her indgik han i Den danske Brigade.

Efter krigen opholdt Becker-Larsen sig tre år i Kenya og Congo bl.a. beskæftiget med skovhugst, forretning og jagt. I 1951 forsøgte han at bestige Mount Everest med meget beskedent udstyr og nåede op i 6.800 meters højde. Først to år senere nåede de første bjergbestigere toppen. I slutningen af 1950'erne vandt Becker-Larsen toppræmien på 10.000 kr. i DR's quizprogram "Kvit eller dobbelt" på sin viden om bjergbestigning. Det var også i disse år han foretog indsamling af fugle i Nepal til Zoologisk Museum i København.

Becker-Larsen uddannede sig til lærer og arbejdede i folkeskolen fra 1960 til 1975 først på [[Jørlunde Skole]] og siden på [[Toftehøjskolen]] i Ølstykke. Han har foretaget mange rejser i tidens løb, bl.a. som fotograf på Pearyland-ekspeditionen i 1964 og senere i Uganda i 1977 for at kunne beskrive forholdene under diktatoren Idi Amin.

Klavs Becker-Larsen døde Skærtorsdag d. 29. marts 2018, 91 år gammel.

'''Bøger'''

Becker-Larsen debuterede som forfatter i 1976, og hans forfatterskab, der primært retter sig mod børn og unge, falder i tre dele:

Romaner, der for fleres vedkommende bygger på forfatterens egne oplevelser, og hvor handlingen er henlagt til Afrika eller Asien: 

Den enøjede kæmpe, 1976 

Den sidste nat, 1978 

Mørke over Uganda, 1979 

Slangens hule, 1998 

Jagten på den afskyelige snemand, 1999 

Farlig elefant, 2000 

Mount Everest – det hemmelige mål, 2000 

Romaner, der har hentet stof i forfatterens egne oplevelser, og som emne har Anden Verdenskrig og modstandskampen under besættelsen: 

Dobbeltspil, 1976 

Sabotør, 2005 

Den hemmelige brigade, 2009

'''Faglitteratur:'''

Tunestillingen: Feltbefæstningen fra Roskilde fjord til Køge bugt + Tillæg: Stillingens værker på fem kortblade, 1986. Et stort og grundigt værk om det fremskudte befæstningsanlæg, der gik fra Tune til Køge bugt og blev anlagt 1915-18.
Everest udfordringen. En danskers dagbog fra en hemmelig færd, 1991. Bogen beskriver forfatterens forsøg på at bestige Mount Everest i 1951.

I de senere år har Klavs Becker-Larsen, udover sin forfattervirksomhed, holdt foredrag i skoler og foreninger om sin oplevelser under besættelsen og om sit liv på rejser i den store verden. Desuden har han de sidste 15 år haft glæde af at arbejde med stenhugning hjemme i sin have i Jørlunde.

== Kilder og litteratur ==

Kenneth Tanzer: I kamp for Danmark (interview), Lokalavisen 6. maj 2010
Klavs Becker-Larsen: Everest udfordringen. Heri: Optakt. Et selvbiografisk rids, 1991, 119-130
Diverse udklip, interviews m.v., Ølstykke Lokalarkiv

== Links ==
[http://www.litteratursiden.dk www.litteratursiden.dk]

''Oprindelig forfatter: John Rosengaard''

''14-01-2011''

[[Kategori: Forfattere]]
[[Kategori: Ølstykke]]

Kirkestien fra Søsum

2026-03-25T09:15:16Z

Khi: indsat billede

En af de stier, der stadig benyttes, er kirkestien fra Svinemosevej og Lillevangsvej i [[Søsum]] til Svanekærvej i [[Stenløse]]. I dag er den nok mest benyttet som ridesti og til luftning af hunde.

Oprindelig blev stien trådt af beboerne i Søsum Svinemose og Lillevang, når de skulle til [[Stenløse Kirke|sognekirken i Stenløse]]. Det var meget nærmere at benytte stien end at følge vejen omkring Søsum.

Kirkestien løber langs et skel fra Lillevangsvej ved gården Tornehøj og ned til den lille mose, [[Tyvekrog]], videre langs denne til [[Spangebæk]] og derfra over til Svanekærvej. Herfra er der forbindelse via en markvej belagt med stabilgrus til Stenlillevej i Stenløse.

Ridning på stier har alle dage været årsag til konflikter, når det gælder færdsel på jordstier, fordi det ødelægger muligheden for at cykle og til dels at færdes til fods. Forhåbentlig vil det engang være muligt at få kirkestien anlagt i to formelle spor, et for ryttere og et for gående og cykler.

Der har været tale om, at stien skulle ændres, så den kommer til at følge skellet fra Spangebæk til hjørnet af Svanekærvej.

 
 
[[Fil:Kirkestien.png|400x300px|frameless|Kortudsnit af Kirkestien mellem Stenløse og Søsum]]
== Kilder og litteratur ==
Bent Stiesdal: Kend din egn, 1993, 49-50

''Oprindelig forfatter: Thyge C. Bro''

''10-01-2008''

[[Kategori: Gader, Veje og Broer]][[Kategori: Stenløse]][[Kategori: Søsum]]

Fil:Kirkestien.png

2026-03-25T09:10:19Z

Khi: Kortudsnit med Kirkestien mellem Stenløse og Søsum. Kilde: OpenStreetMap

Kortudsnit med Kirkestien mellem Stenløse og Søsum.
Kilde: OpenStreetMap

Kirkebakken

2026-03-25T08:55:39Z

Khi: indsat billede

Før 1976 var adressen Frederikssundsvej, men efter den nye omfartsvej fik vejen i Veksø navnet Kirkebakken. Før den første omfartsvej hed vejen Veksø Bygade. Dvs. dette vejstykke har skiftet vejnavn tre gange, men det er der flere gader i Veksø, der har.
 
 

[[Fil:Kirkebakken.jpg|Kirkebakken i Veksø]]

''Oprindelig forfatter: Arne Navne''

''18-01-2006 ''

[[Kategori: Gader, Veje og Broer]][[Kategori: Veksø]]

Fil:Kirkebakken.jpg

2026-03-25T08:51:19Z

Khi: Kildebakken i Veksø. Kortudsnit fra OpenStreetMap

Kildebakken i Veksø. Kortudsnit fra OpenStreetMap

Kirkebakken

2026-03-25T08:40:34Z

Khi: indsat billede

Før 1976 var adressen Frederikssundsvej, men efter den nye omfartsvej fik vejen i Veksø navnet Kirkebakken. Før den første omfartsvej hed vejen Veksø Bygade. Dvs. dette vejstykke har skiftet vejnavn tre gange, men det er der flere gader i Veksø, der har.

[[Fil:Kirkebakken.jpg|Kirkebakken i Veksø]

''Oprindelig forfatter: Arne Navne''

''18-01-2006 ''

[[Kategori: Gader, Veje og Broer]][[Kategori: Veksø]]

Karl Gustav Jørgensen

2026-03-11T08:28:12Z

Khi: Indsat dødsdato

[[Fil:karlgustav.jpg|285px|thumb|right|Akvarel, 1980'erne]]

Karl Gustav Jørgensen, maler, er født 14.7.1917 i København og død i 2012. Han boede i Stenløse og var medlem af Kunstnergruppen M/K. 

'''Lyset som motiv'''

Karl Gustav Jørgensen har tegnet siden han var barn og fik senere undervisning af Rikard Sneum. Han maler abstrakt, med naturen som udgangspunkt. Lyset er den store inspiration, eller rettere selve motivet, men det er gråvejrets blide farver, ikke det klare lys, der især har interesseret ham. Lyset kommer frem gennem billedfladen, som gennem disen, og luftperspektivet skaber en sart rumlighed i de billeder, hvor farveskalaen er begrænset til sort, hvidt og gråtoner.

'''Serier og gentagelser'''

Karl Gustav Jørgensen arbejder gerne i serier eller temaer. Motiverne gennemarbejdes i forskellige variationer, fra den umiddelbare naturalisme til ren abstraktion. Flere billeder danner ofte et sammenhængende hele eller en frise.
På rejser har Karl Gustav Jørgensen på samme måde studeret det samme motiv i blyant, grisaille og akvarel. Fra Rom er der fx tegninger og akvareller af kirker og fontæner, set og malet i skiftende belysninger.

'''Farver og former'''

Kompositionen i de nonfigurative billeder består ofte af geometriske elementer, men med bløde kanter. Det giver dem en stoflig følsomhed. Gennem de senere år er der kommet flere kulører i hans billeder. Fx er de religiøse højtider symboliseret med farver i en række variationer over en grov korsform. Påske og pinse er domineret af gule farver, mens langfredag er blåviolet. Naturens grønne sættes sammen med lavendelblå og giver fornemmelse af sommer alene ved farvekombinationen. Dystre stemninger skabes med mørkerøde, gyldne og gråblå farver. Desuden har Karl Gustav Jørgensen i en række portrætter arbejdet mere ekspressivt med farven. Han har også udført nogle små impressionistiske blomsterstudier og rene farvekompositioner på papir, der igen er klippet op og samlet til collager. 

{|
|-
| [[Fil:karlgustav1.jpg|285px|thumb|left|]] || [[Fil:karlgustav2.jpg|285px|thumb|right|]]
|}

'''Udstillinger'''

Karl Gustav Jørgensen havde sin første udstilling i 1948 hos Binger, København. Derefter debuterede han på Kunstnernes Efterårsudstilling 1949.
Her fandt han sammen med nogle andre malere, der også var inspireret af naturen. De dannede Malersammenslutningen af 1959 (M 59), der åbnede for første gang i Den Frie Udstillings bygning i august 1959. Her udstillede han frem til 1981.
Derefter var han med til at starte Stenløse Kommunes Kunstnergruppe (senere omdøbt til Kunstnergruppen M/K). Han deltager fortsat i gruppens årlige udstillinger.
Senere har Karl Gustav Jørgensen også udstillet i Gjethuset, Frederiksværk 1993-94 (s.m. Bruno Jensen og Søren Poulsen).
Han er repræsenteret med malerier på bl.a. Statens Museum for Kunst og Vejle Kunstmuseum.

'''Undervisning'''

Allerede fra omkring 1972 begyndte Karl Gustav Jørgensen at undervise i kunstmaling på aftenskole. Han har også haft adskillige private elever. Hans undervisning og engagement har været af stor betydning for en lang række kunstinteresserede i Stenløse og omegn. For nogle af de lokale talentspirer er det ført til en egentlig kunstnerisk udvikling.
Karl Gustav Jørgensens store interesse for klassisk musik har desuden medført, at han var med til at genoplive [[Stenløse Musik Arena]]. Han har også undervist i klaverspil, og har glædet beboerne på [[Damgårdsparken]] ved at synge og spille klaver. 

== Kilder og litteratur ==

Samtale med Karl Gustav Jørgensen 31. marts 2005 

LokalAvisen Uge Nyt 16. marts 2004 

Weilbach, dansk kunstnerleksikon, 1994-2000
Berlingske Tidende 13. juli 1987 

M 59, 20 års jubilæumskatalog 1979, 6 

== Links ==

[http://www.kid.dk www.kid.dk]

''Oprindelig forfatter Lene Olesen Bro''

''27-04-2005''

[[Kategori: Maleri]][[Kategori: Kunstnere]]
[[Kategori: Stenløse]]

Karen Hansen

2026-03-11T08:17:08Z

Khi: rettet et ord

[[File:Karenhansen.jpg|285px|thumbnail|right|Gemser, Afrika. 2002]]

Karen Hansen, maler, blev født 2.6.1937 i København, men voksede op på Langeland. Hun boede i [[Stenløse]] og var medlem (og medstifter) af Kunstnergruppen M/K. Karen Hansen døde d. 15.3.2024 og blev begravet ved Stenløse kirke 5.4.2024.

Karen Hansen blev uddannet hos professor E. Molakidez, l'Ecole Nationale supérieure des Beaux-Arts de Paris. Hun boede 15 år i Frankrig, havde eget galleri i Sydfrankrig, La Petite Galerie d'Art Danois i Marquixanes, og var medlem af Modern d'Art Perpignan.

Siden 1979 har hun udstillet flere steder i ind- og udland, bl.a. oktober 1994 på den censurerede udstilling på Palais des Rois de Majorque i Perpignan.

Karen Hansens malerier i olie på lærred er dels impressionistiske, naturalistiske, dels mere abstrakte kompositioner. De skæve malerier, med motiver fra havbunden, blev lanceret i 1975. Billederne af havets flora er præget af vandets kølige farver, der i nogle figurkompositioner går helt over i en blå farveskala. Hun har senere udført en række billeder af "drittelpiger" med lange, folderige kjoler, mens hun i nogle næsten abstrakte opstillinger søgte at give udtryk for forskellige stemninger ved hjælp af farver og kontraster, lys og skygge. Et andet tilbagevendende tema er naturfantasier med dyr, der har titler som "Forår" eller "Eventyr i skoven". Efter en rejse til Afrika har Karen Hansen i flere billeder søgt at skildre landets specielle lys, der smelter sammen med dyrenes yndefulde, stiliserede former og danner et rytmisk forløb på billedfladen.

Karen Hansen har vundet en konkurrence om en turistplakat til Syndicat de boulangers des Pyrenees Orientales og i 1993 vandt hun konkurrencen om udsmykning af præsentationslokalerne i de sydfranske vinkooperativer.

== Kilder og litteratur ==
LokalAvisen Uge Nyt 20. juli 2004 (interview)

== Links ==
[http://www.dartdanois.dk/index.html Kunstnerens hjemmeside: www.dartdanois.dk]

''Oprindelig forfatter: Lene Olesen''

''17-03-2004''

[[Kategori: Kunstnere]][[Kategori: Stenløse]]

Karen Hansen

2026-03-11T08:16:21Z

Khi: rettet et par ord

[[File:Karenhansen.jpg|285px|thumbnail|right|Gemser, Afrika. 2002]]

Karen Hansen, maler, blev født 2.6.1937 i København, men opvoksede på Langeland. Hun boede i [[Stenløse]] og var medlem (og medstifter) af Kunstnergruppen M/K. Karen Hansen døde d. 15.3.2024 og blev begravet ved Stenløse kirke 5.4.2024.

Karen Hansen blev uddannet hos professor E. Molakidez, l'Ecole Nationale supérieure des Beaux-Arts de Paris. Hun boede 15 år i Frankrig, havde eget galleri i Sydfrankrig, La Petite Galerie d'Art Danois i Marquixanes, og var medlem af Modern d'Art Perpignan.

Siden 1979 har hun udstillet flere steder i ind- og udland, bl.a. oktober 1994 på den censurerede udstilling på Palais des Rois de Majorque i Perpignan.

Karen Hansens malerier i olie på lærred er dels impressionistiske, naturalistiske, dels mere abstrakte kompositioner. De skæve malerier, med motiver fra havbunden, blev lanceret i 1975. Billederne af havets flora er præget af vandets kølige farver, der i nogle figurkompositioner går helt over i en blå farveskala. Hun har senere udført en række billeder af "drittelpiger" med lange, folderige kjoler, mens hun i nogle næsten abstrakte opstillinger søgte at give udtryk for forskellige stemninger ved hjælp af farver og kontraster, lys og skygge. Et andet tilbagevendende tema er naturfantasier med dyr, der har titler som "Forår" eller "Eventyr i skoven". Efter en rejse til Afrika har Karen Hansen i flere billeder søgt at skildre landets specielle lys, der smelter sammen med dyrenes yndefulde, stiliserede former og danner et rytmisk forløb på billedfladen.

Karen Hansen har vundet en konkurrence om en turistplakat til Syndicat de boulangers des Pyrenees Orientales og i 1993 vandt hun konkurrencen om udsmykning af præsentationslokalerne i de sydfranske vinkooperativer.

== Kilder og litteratur ==
LokalAvisen Uge Nyt 20. juli 2004 (interview)

== Links ==
[http://www.dartdanois.dk/index.html Kunstnerens hjemmeside: www.dartdanois.dk]

''Oprindelig forfatter: Lene Olesen''

''17-03-2004''

[[Kategori: Kunstnere]][[Kategori: Stenløse]]

Karen Hansen

2026-03-11T08:14:38Z

Khi: Indsat dødsdato

[[File:Karenhansen.jpg|285px|thumbnail|right|Gemser, Afrika. 2002]]

Karen Hansen, maler, er født 2.6.1937 i København, men opvokset på Langeland. Hun bor i [[Stenløse]] og er medlem (og medstifter) af Kunstnergruppen M/K. Karen Hansen døde d. 15.3.2024 og blev begravet ved Stenløse kirke 5.4.2024.

Karen Hansen blev uddannet hos professor E. Molakidez, l'Ecole Nationale supérieure des Beaux-Arts de Paris. Hun boede 15 år i Frankrig, havde eget galleri i Sydfrankrig, La Petite Galerie d'Art Danois i Marquixanes, og var medlem af Modern d'Art Perpignan.

Siden 1979 har hun udstillet flere steder i ind- og udland, bl.a. oktober 1994 på den censurerede udstilling på Palais des Rois de Majorque i Perpignan.

Karen Hansens malerier i olie på lærred er dels impressionistiske, naturalistiske, dels mere abstrakte kompositioner. De skæve malerier, med motiver fra havbunden, blev lanceret i 1975. Billederne af havets flora er præget af vandets kølige farver, der i nogle figurkompositioner går helt over i en blå farveskala. Hun har senere udført en række billeder af "drittelpiger" med lange, folderige kjoler, mens hun i nogle næsten abstrakte opstillinger søgte at give udtryk for forskellige stemninger ved hjælp af farver og kontraster, lys og skygge. Et andet tilbagevendende tema er naturfantasier med dyr, der har titler som "Forår" eller "Eventyr i skoven". Efter en rejse til Afrika har Karen Hansen i flere billeder søgt at skildre landets specielle lys, der smelter sammen med dyrenes yndefulde, stiliserede former og danner et rytmisk forløb på billedfladen.

Karen Hansen har vundet en konkurrence om en turistplakat til Syndicat de boulangers des Pyrenees Orientales og i 1993 vandt hun konkurrencen om udsmykning af præsentationslokalerne i de sydfranske vinkooperativer.

== Kilder og litteratur ==
LokalAvisen Uge Nyt 20. juli 2004 (interview)

== Links ==
[http://www.dartdanois.dk/index.html Kunstnerens hjemmeside: www.dartdanois.dk]

''Oprindelig forfatter: Lene Olesen''

''17-03-2004''

[[Kategori: Kunstnere]][[Kategori: Stenløse]]

Kanonkugleprisen

2026-03-09T10:48:07Z

Khi: Indsat modtagere 2016 - 2023

Kanonkugleprisen uddeles hvert år af den siddende skolebestyrelse på [[Veksø Skole (ny)|Veksø Skole]]. Prisen gives til en borger, forening eller institution, offentlig eller privat, der i det forgangne år har udmærket sig på et eller flere områder til gavn for Veksø og dennes borgere, eller i årets løb har udført en dåd, der kan betegnes som heltemodig og derved har reddet liv eller ejendom.

Prisen er en vandrepris og er kun i modtagerens varetægt i det år, den er tildelt. Uddelingen sker ved skolens nytårskur.

Kanonkugleprisen er udformet som Veksøhjelmene. Hjelmene bærer en kanonkugle, der er skænket af Tøjhusmuseet. Den er fra ca. 1640 og er en 14 punding, hvilket henviser til dens vægt. Den er designet af Per Voigt, en tidligere formand for skolebestyrelsen på Veksø Skole.

Se også > [[Veksøhjelmene]]

Kanonkugleprisen blev uddelt første gang i 1993. Siden har en række enkeltpersoner og foreninger modtaget den:

1993 Veksø Fastelavnsforening

1994 Hans Erik Jordan-Madsen, redaktør, [[Veksø Tidende]]

1995 VAT'85 - Veksø Teater

1996 Børnenes Juletræskomité, Veksø

1997 Lise Andersen, tidligere skoleinspektør, Veksø Skole

1998 Præst Jørgen Andersen, FDF-leder, Veksø

1999 Inge Merethe Nathansen (Müsse), minikor Veksø-børn

2000 Karen Svahn, oldermand, Veksø Borgerlaug

2001 Per Voigt, mangeårig og tidligere formand for skolebestyrelsen, Veksø Skole

2002 SFO-Protectors-Veksø v/Pia Hansen, John, Thomas, Frank Fabricius og Niels Andersen - forældre i 1A, Veksø Skole

2003 Finn Lustrup, aktiv Veksø-borger

2004 Veksø Idrætsforening

2005 Veksø SFO v/leder Marianne Hyldeqvist Andreasen

2006 Borgmester [[Willy R. Eliasen|Willy Eliasen]]

2007 [[Susanne Barfoed]], Natteravnene i Stenløse

2008 Politichef Gert Sejbak

2009 Bjarne Kulmbak, [[Egedal Musikskole]]

2010 Hans Erik Jordan Madsen, Viceskoleleder på Veksø Skole

2011 Dorthe Schnack, Leder på Veksø Skole

2012 Tue Mollerup Mathiasen, tidligere formand for Veksø Skoles skolebestyrelse

2013 Jacob Sterling, formand for Foreningen Veksø Skoles Venner

2014 Alle ansatte på Veksø Skole

2015 Karin Asmussen Forsting, Distriktsskole Stenløse

2016 Købmand Kenneth Elmbæk, Rema 1000

2017

2018 Joan Geertsen, formand for Veksø Idrætsforening

2019 Finn Lustrup, Borgerlaug, Fastelavnsklubben, Petanque-udvalget, VAT 85, flaglauget og meget mere

2020 Helle og Thomas Jellesen, Veksø Idrætsforening

2021/22 Anette da Cruz, lærer på Veksø Skole

2023 Niels Samsø Nielsen fra bl.a. Veksø Skoles Venner og menighedsrådet

''Oprindelig forfatter: Poul Erik Larsen''

''02-05-2005 ''

[[Kategori: Priser og Udmærkelser]][[Kategori: Veksø]][[Kategori: Stenløse]]

Jørgen Grønbech

2026-03-09T09:25:24Z

Khi:

: [[File:gronbechjorgen.jpg|285px|thumbnail|right|Komposition. 2003]]

Jørgen Grønbech, maler, var født 7.8.1934 i Hørve. Han boede i [[Stenløse]] og var medlem af Kunstnergruppen M/K.

Jørgen Grønbech fik undervisning hos maleren Karl Gustav Jørgensen (Stenløse) allerede 1980-85, men først i de senere år har han fået mulighed for at male på fuld tid. Siden 1999 har han gået på Arbejdernes Kunstforenings Malerskole i Grøndalscentret flere gange om ugen. Her har lærerne Aage Schmidt og Bjørn Pierri Enevoldsen bidraget til hans store udvikling.

Efter en række nærmest kubistiske billeder med stiliserede figurer og en akvarelagtig lethed i farven fulgte nogle mere konstruktive billeder med en fin og stram opbygning. De synes dog stadig at rumme figurative elementer, drivtømmer, tjære, tang og fugle. Samtidig har han efter en blå-rosa farveskala og enkelte eksperimenter med rødt, fundet frem til sin palet, bestående af sort, hvid, blå og en varm gul, der understreger stemningen af sand, vand og strand.

Senere har Jørgen Grønbech interesseret sig for ensomme nøgne træer, hvor de krogede rødder og grenformationer står som sorte silhuetter mod landskabet bagved. Motiverne findes i naturen, men uanset om det er Bornholm eller La Gomera, bearbejdes de til en slags surrealistiske fantasilandskaber, med et stænk af romantisk uhygge, der efterhånden nærmer sig den rene abstraktion.

Endelig har han arbejdet med en serie små kvadratiske collager, hvor udklip fra ugeblade kombineres med guldpapir, bronzefarve og bemaling til konstruktive helheder.

''Oprindelig forfatter: Lene Olesen Bro''

''20-04-2004 ''

[[Kategori:Kunstnere]][[Kategori: Stenløse]]

Jørgen Grønbech

2026-03-09T09:20:42Z

Khi:

: [[File:gronbechjorgen.jpg|285px|thumbnail|right|Komposition. 2003]]

Jørgen Grønbech, maler, var født 7.8.1934 i Hørve. Han boede i [[Stenløse]] og var medlem af Kunstnergruppen M/K. Han døde 13.7.2024.

Jørgen Grønbech fik undervisning hos maleren Karl Gustav Jørgensen (Stenløse) allerede 1980-85, men først i de senere år har han fået mulighed for at male på fuld tid. Siden 1999 har han gået på Arbejdernes Kunstforenings Malerskole i Grøndalscentret flere gange om ugen. Her har lærerne Aage Schmidt og Bjørn Pierri Enevoldsen bidraget til hans store udvikling.

Efter en række nærmest kubistiske billeder med stiliserede figurer og en akvarelagtig lethed i farven fulgte nogle mere konstruktive billeder med en fin og stram opbygning. De synes dog stadig at rumme figurative elementer, drivtømmer, tjære, tang og fugle. Samtidig har han efter en blå-rosa farveskala og enkelte eksperimenter med rødt, fundet frem til sin palet, bestående af sort, hvid, blå og en varm gul, der understreger stemningen af sand, vand og strand.

Senere har Jørgen Grønbech interesseret sig for ensomme nøgne træer, hvor de krogede rødder og grenformationer står som sorte silhuetter mod landskabet bagved. Motiverne findes i naturen, men uanset om det er Bornholm eller La Gomera, bearbejdes de til en slags surrealistiske fantasilandskaber, med et stænk af romantisk uhygge, der efterhånden nærmer sig den rene abstraktion.

Endelig har han arbejdet med en serie små kvadratiske collager, hvor udklip fra ugeblade kombineres med guldpapir, bronzefarve og bemaling til konstruktive helheder.

''Oprindelig forfatter: Lene Olesen Bro''

''20-04-2004 ''

[[Kategori:Kunstnere]][[Kategori: Stenløse]]

John Møller

2026-03-09T08:41:57Z

Khi: Indsat dødsdato

John Møller er født i København 7. august 1935. Her boede han til 1972, hvor han flyttede til Ølstykke med familien. Han var uddannet som maskinarbejder ved søværnet. Arbejdede derefter som værkmester, først ved søværnet og sidst ved hæren til sin pensionering i 1999.

John Møller var medlem af [[Ølstykke Historiske Forening]], [[Møllelauget]] og [[Arkiv- og Museumsudvalget i Egedal Kommune]].

John Møller døde d. 6. november 2016

''Oprindelig forfatter: Lene Olesen Bro''

''14-02-2008''

[[Kategori: Lokalsamfundets Liv]][[Kategori: Ølstykke]]

John Børding

2026-03-09T08:29:04Z

Khi:

John Børding er født den 21. maj 1948. Han flyttede til Ølstykke i 1976. 
Han blev medlem i Værebro Kanoklub den 1. september 1988 og formand samme sted fra februar 1990 til februar 2018.Fortsat bestyrelsesmedlem i Værebro Kanoklub. Ror kano og kajak på Værebro Å og Roskilde Fjord og andre områder på Sjælland. 

''Oprindelig forfatter: Lene Olesen Bro''

''27-04-2009''

[[Kategori: Klubber]][[Kategori: Ølstykke]]

Johannes Nielsen

2026-03-09T08:24:46Z

Khi:

Johannes Nielsen var borgmester i Stenløse 1996-97. Medlem af [[Stenløse Menighedsråd]] siden 1996.

Johannes Nielsen er født den 11. april 1933 i Levetofte, Øde Førslev Sogn (nu Haslev Sogn).

Han tog realeksamen fra Haslev Gymnasium 1950 og var bankelev i Haslev Bank 1950-53. Efter endt elevtid aftjente Johannes Nielsen sin værnepligt, en periode der kom til at præge hans videre voksenliv, idet han har været aktiv i både Hjemmeværnet og i De danske Forsvarsbrødre.

Da værnepligten var ovre, blev Johannes Nielsen ansat som bankassistent i Frederikssund og Omegns Bank, der senere blev opkøbt at det, der i dag hedder Danske Bank. Johannes Nielsen kom senere til Danske Bank i [[Stenløse]], hvorfra mange har haft kontakt med ham som bankbestyrer i perioden 1972-93.

Johannes Nielsen engagerede sig hurtigt i byens og egnens liv. Han blev aktiv i Venstre, både i det gamle Stenløse-Veksø og efter kommunesammenlægningen 1970 i den nye [[Stenløse Kommune]].

Johannes Nielsen var medlem af Byrådet fra 1978 til 2001, dog afbrudt af perioden 1992-94, hvor store bankfusioner krævede så stor en arbejdsindsats, at der ikke var tid til at passe det politiske liv.
Da [[Peter Hald Appel]] i 1996 måtte trække sig ud af Byrådet og dermed borgmesterposten, var det oplagt, at Johannes Nielsen skulle være hans efterfølger.

Som noget helt nyt indførte Johannes Nielsen, at Stenløse Kommune fik landets første kommunale ombudsmand, borgerrådgiveren. Det var en nyskabelse, der vakte megen opsigt i kommunale kredse.

Det han især huskes for som borgmester, var hans indsats for at få styr på kommunens budgetlægning. Bankmanden fornægtede sig ikke. Den indsats nyder kommunen den dag i dag godt af.

Johannes Nielsen døde d. 14. oktober 2022.

''Oprindelig forfatter: Ole Sejr Olsen''

''06-05-2004 ''

[[Kategori: Politikere]][[Kategori:Kommune og Politik]][[Kategori: Stenløse]]

Johannes Nielsen

2026-03-09T08:20:27Z

Khi:

Johannes Nielsen var borgmester i Stenløse 1996-97. Medlem af [[Stenløse Menighedsråd]] siden 1996.

Johannes Nielsen er født den 11. april 1933 i Levetofte, Øde Førslev Sogn (nu Haslev Sogn).

Han tog realeksamen fra Haslev Gymnasium 1950 og var bankelev i Haslev Bank 1950-53. Efter endt elevtid aftjente Johannes Nielsen sin værnepligt, en periode der kom til at præge hans videre voksenliv, idet han har været aktiv i både Hjemmeværnet og i De danske Forsvarsbrødre.

Da værnepligten var ovre, blev Johannes Nielsen ansat som bankassistent i Frederikssund og Omegns Bank, der senere blev opkøbt at det, der i dag hedder Danske Bank. Johannes Nielsen kom senere til Danske Bank i [[Stenløse]], hvorfra mange har haft kontakt med ham som bankbestyrer i perioden 1972-93.

Johannes Nielsen engagerede sig hurtigt i byens og egnens liv. Han blev aktiv i Venstre, både i det gamle Stenløse-Veksø og efter kommunesammenlægningen 1970 i den nye [[Stenløse Kommune]].

Johannes Nielsen var medlem af Byrådet fra 1978 til 2001, dog afbrudt af perioden 1992-94, hvor store bankfusioner krævede så stor en arbejdsindsats, at der ikke var tid til at passe det politiske liv.
Da [[Peter Hald Appel]] i 1996 måtte trække sig ud af Byrådet og dermed borgmesterposten, var det oplagt, at Johannes Nielsen skulle være hans efterfølger.

Som noget helt nyt indførte Johannes Nielsen, at Stenløse Kommune fik landets første kommunale ombudsmand, borgerrådgiveren. Det var en nyskabelse, der vakte megen opsigt i kommunale kredse.

Det han især huskes for som borgmester, var hans indsats for at få styr på kommunens budgetlægning. Bankmanden fornægtede sig ikke. Den indsats nyder kommunen den dag i dag godt af.

Johannes døde d. 14. oktober 2022.

''Oprindelig forfatter: Ole Sejr Olsen''

''06-05-2004 ''

[[Kategori: Politikere]][[Kategori:Kommune og Politik]][[Kategori: Stenløse]]

Johan Philipsen

2026-03-04T10:30:02Z

Khi: indsat billede

[[File:JohanCPhilipsen.jpg|285px|thumb|right|Foto: Stenløse lokalarkiv ]]
Johan Caspar Philipsen (1836-1913), murermester i [[Søsum]], var søn af [[Christian Philipsen]]. Han blev udlært hos sin far og sammen med sin bror [[Niels Ferdinand Philipsen|Niels]] stod han for en lang række byggerier på egnen. Han blev gift 1861 med Lise Kirstine Rasmussen(født 1836)fra [[Søsum]] og de fik fem børn, en pige og fire drenge.

To af drengene kom i murerlære hos faderen. Den ældste, [[Kristian Philipsen|Kristian Peter]], blev murermester i [[Søsum]], den yngre, [[Oluf Philipsen|Oluf Jacob]] (født 1868) arbejdede hos faderen som murer om sommeren, men var ellers musiker.

Johan Philipsen deltog som artillerist i krigen 1864 både ved Dannevirke, Dybbøl og i Fredericia.

Se også [[Stiesdal]]

== Kilder og litteratur ==

Bent Stiesdal: Kend din egn, 1993, 70

== Links ==

[http://arnephilip.dk/filer/default.htm Slægtstræ]

''Oprindelig forfatter: Lene Olesen Bro

16-01-2008''

[[Kategori: Arkitekter og Murermestre]][[Kategori:Stenløse]]

Fil:JohanCPhilipsen.jpg

2026-03-04T10:18:44Z

Khi: Johan Casper Philipsen, der deltog i Krigen 1864 Johan er f. 1836-11-01, d. 1913-10-24 Søsum. Stenløse Lokalarkiv

Johan Casper Philipsen, der deltog i Krigen 1864
Johan er f. 1836-11-01, d. 1913-10-24 Søsum.
Stenløse Lokalarkiv

Ib Meyer

2026-03-02T10:56:58Z

Khi: Indsat dødsdato

[[File:ibmeyer.jpg|285px|thumbnail|right|Akryl på pap, 29 x 41 cm]]

Ib Christian Viggo Meyer, maler, født 17.4.1937 i Odense. Han boede i [[Ølstykke]] fra 1969 og var medlem af gruppen Danske Naivister. Desuden var han medlem af Billedkunstnernes Forbund.

Ib Meyer var autodidakt som kunstner. Efter en uddannelse som matros og styrmand var han to år i marinen. På en tur til Grønland fandt han ud af, at han ville male. Da han var færdig med marinen, begyndte han at læse til lærer og fik et job i Gladsaxe. Han blev formningslærer for bedre at kunne male.

Siden begyndelsen af 1980'erne malede han naivistiske malerier, hvis motiver kredsede om dagligdagen i byen, på landet og ved havet. De er detaljerede, holdt i stærke farver og udstråler livsglæde.

Ib Meyer døde 26.12.2016 og blev bisat ved Ølstykke Kirke 4.1.2017.

'''Udstillinger'''

Han debuterede på Kunstnernes Efterårsudstilling 1982. Endvidere udstillet sammen med Danske Naivister flere gange, fx Randers Kunstmuseum 2000. Separatudstillinger: [[Ølstykke Bibliotek]] 1980; Galleri Sankt Gertrud, København 1984, 1986; [[Ølstykke Rådhus]] 1988; Galleri 2B, Stenløse 1989; Danmarks Akvarium 1991; Varmegalleriet 1998, 2003.

Meyer modtog Henry Heerups Legat 1985. Sammen med seks andre danske naivister fik han i 1994 den fornemme Stefan Tkác-pris på den internationale naivist-udstilling "Insita 94" i Slovenien.

'''Andet'''

Meyer har tegnet børnemærker, plakater og postkort, udgivet 2003/2004 af Børns Vilkår, Kalenderårbog 2004 for BUPL og Julekalender, udgivet af Dansk Tipstjeneste 2004.

Især må dog nævnes de bøger, han har skrevet og illustreret, hvoraf den seneste, "Oluf Sven - Et dansk skib i Antarktis" (2007) fortæller om en rejse i 1957.

== Kilder og litteratur ==
Lokalavisen Ugenyt den 20. november 2007

Ole Lindboe: Smukt som uskyld, danske naivister, 2003, 140-142

Weilbach, dansk kunstnerleksikon, 1994-2000

== Links ==
[http://www.ibmeyer.dk/ Kunstnerens hjemmeside: www.ibmeyer.dk/]

[http://www.danskenaivister.dk/ Danske Naivister: www.danskenaivister.dk]

[http://www.kid.dk www.kid.dk]

''Oprindelig forfatter: Lene Olesen Bro''

''16-10-2009''

[[Kategori: Kunstnere]][[Kategori:Maleri]][[Kategori: Ølstykke]]

Ib Meyer

2026-03-02T10:55:18Z

Khi:

[[File:ibmeyer.jpg|285px|thumbnail|right|Akryl på pap, 29 x 41 cm]]

Ib Christian Viggo Meyer, maler, født 17.4.1937 i Odense. Han boede i [[Ølstykke]] fra 1969 og var medlem af gruppen Danske Naivister. Desuden var han medlem af Billedkunstnernes Forbund.

Ib Meyer var autodidakt som kunstner. Efter en uddannelse som matros og styrmand var han to år i marinen. På en tur til Grønland fandt han ud af, at han ville male. Da han var færdig med marinen, begyndte han at læse til lærer og fik et job i Gladsaxe. Han blev formningslærer for bedre at kunne male.

Siden begyndelsen af 1980'erne malede han naivistiske malerier, hvis motiver kredsede om dagligdagen i byen, på landet og ved havet. De er detaljerede, holdt i stærke farver og udstråler livsglæde.

Ib Meyer døde 26.12.2016 og blev begravet ved Ølstykke Kirke.

'''Udstillinger'''

Han debuterede på Kunstnernes Efterårsudstilling 1982. Endvidere udstillet sammen med Danske Naivister flere gange, fx Randers Kunstmuseum 2000. Separatudstillinger: [[Ølstykke Bibliotek]] 1980; Galleri Sankt Gertrud, København 1984, 1986; [[Ølstykke Rådhus]] 1988; Galleri 2B, Stenløse 1989; Danmarks Akvarium 1991; Varmegalleriet 1998, 2003.

Meyer modtog Henry Heerups Legat 1985. Sammen med seks andre danske naivister fik han i 1994 den fornemme Stefan Tkác-pris på den internationale naivist-udstilling "Insita 94" i Slovenien.

'''Andet'''

Meyer har tegnet børnemærker, plakater og postkort, udgivet 2003/2004 af Børns Vilkår, Kalenderårbog 2004 for BUPL og Julekalender, udgivet af Dansk Tipstjeneste 2004.

Især må dog nævnes de bøger, han har skrevet og illustreret, hvoraf den seneste, "Oluf Sven - Et dansk skib i Antarktis" (2007) fortæller om en rejse i 1957.

== Kilder og litteratur ==
Lokalavisen Ugenyt den 20. november 2007

Ole Lindboe: Smukt som uskyld, danske naivister, 2003, 140-142

Weilbach, dansk kunstnerleksikon, 1994-2000

== Links ==
[http://www.ibmeyer.dk/ Kunstnerens hjemmeside: www.ibmeyer.dk/]

[http://www.danskenaivister.dk/ Danske Naivister: www.danskenaivister.dk]

[http://www.kid.dk www.kid.dk]

''Oprindelig forfatter: Lene Olesen Bro''

''16-10-2009''

[[Kategori: Kunstnere]][[Kategori:Maleri]][[Kategori: Ølstykke]]

Hvordan tidslerne kom til verden

2026-03-02T09:53:35Z

Khi:

En kone havde engang en lille dreng, som var værkbruden og ikke kunne helbredes. Hans mor var meget fattig, og hun havde gået både til [[Stenløse]] og Asminderød til kloge koner for at få råd, men ingen kunne hjælpe.

[[Fil:Tidsel.png|thumbnail|right|Foto:ChatGPT]]
En nat drømte hun, at en rig gårdejer i [[Ganløse]] havde en tidsel, og det var den eneste tidsel, der var i hele verden, mente man. Og denne tidsels dun ville kunne hjælpe drengen. Om morgenen da hun vågnede, stod hun op og gik til Ganløse og fandt den rige gårdejer. Hun spurgte, om hun måtte få et par dun af den tidsel, som han havde, for den kunne helbrede hendes dreng. "Nej," svarede bonden, "når den er så værdifuld, skal jeg have penge for den, ellers kan den blive stående."

Men konen havde ingen penge, og derfor fik hun den ikke. Hun var meget bedrøvet over det, og på vejen gik hun og græd, men så mødte hun Sankt Peter. Han spurgte, hvad hun græd for, og så fortalte hun det. Da sagde Sankt Peter, at det skulle han nok klare. Nu skulle han tale med Vorherre om det, hvis hun ville tro på Gud. Ja, hun skulle nok tro på ham.

Da der var gået tre dage, kom konen en morgen ind til drengen med røllikete, som hun havde lavet til ham. Nu sprang han op af sengen og råbte: "Mor, Mor, jeg er rask nu!" Og så gik Sankt Peter hen til den rige gårdejer i Ganløse og sagde: "Fordi du ikke ville give den fattige kone tidseldun til sit barn, skal der nu herefter vokse tidsler både i din have og din mark, ja ikke alene i din, men i andres marker, ja over hele verden, så både rige og fattige kan få nok af dem."

== Kilder og litteratur ==
Anders Uhrskov: Folkesagn, Nordsjællandsk Folkeliv bd. 2, 1922, 166-167

''Oprindelig forfatter: Lene Olesen Bro''

''22-11-2005''

[[Kategori: Fortællinger og Sagn]][[Kategori: Ganløse]]

Fil:Tidsel.png

2026-03-02T09:20:14Z

Khi: Tidsel m. dun fra ChatGPT

Tidsel m. dun fra ChatGPT

Hvordan tidslerne kom til verden

2026-03-02T09:01:43Z

Khi: indsat billede

En kone havde engang en lille dreng, som var værkbruden og ikke kunne helbredes. Hans mor var meget fattig, og hun havde gået både til [[Stenløse]] og Asminderød til kloge koner for at få råd, men ingen kunne hjælpe.

En nat drømte hun, at en rig gårdejer i [[Ganløse]] havde en tidsel, og det var den eneste tidsel, der var i hele verden, mente man. Og denne tidsels dun ville kunne hjælpe drengen. Om morgenen da hun vågnede, stod hun op og gik til Ganløse og fandt den rige gårdejer. Hun spurgte, om hun måtte få et par dun af den tidsel, som han havde, for den kunne helbrede hendes dreng. "Nej," svarede bonden, "når den er så værdifuld, skal jeg have penge for den, ellers kan den blive stående."

[[Fil:Tidsel|thumbnail]]
Men konen havde ingen penge, og derfor fik hun den ikke. Hun var meget bedrøvet over det, og på vejen gik hun og græd, men så mødte hun Sankt Peter. Han spurgte, hvad hun græd for, og så fortalte hun det. Da sagde Sankt Peter, at det skulle han nok klare. Nu skulle han tale med Vorherre om det, hvis hun ville tro på Gud. Ja, hun skulle nok tro på ham.

Da der var gået tre dage, kom konen en morgen ind til drengen med røllikete, som hun havde lavet til ham. Nu sprang han op af sengen og råbte: "Mor, Mor, jeg er rask nu!" Og så gik Sankt Peter hen til den rige gårdejer i Ganløse og sagde: "Fordi du ikke ville give den fattige kone tidseldun til sit barn, skal der nu herefter vokse tidsler både i din have og din mark, ja ikke alene i din, men i andres marker, ja over hele verden, så både rige og fattige kan få nok af dem."

== Kilder og litteratur ==
Anders Uhrskov: Folkesagn, Nordsjællandsk Folkeliv bd. 2, 1922, 166-167

''Oprindelig forfatter: Lene Olesen Bro''

''22-11-2005''

[[Kategori: Fortællinger og Sagn]][[Kategori: Ganløse]]

Hjulkors - et solsymbol

2026-02-25T10:03:41Z

Khi:

[[File:Solhjul.jpg|285px|thumbnail|right|Stenen fotograferet af Preben Stenalt. Han har tegnet hjulkorsets konturer op med gult.]]

En sten med et hjulkors, et solsymbol fra bronzealderen, står i Veksølunds have, tæt op ad kirkegårdsmuren.

'''Fund ved et tilfælde'''

Helleristningen blev fundet ved et tilfælde. Kunstneren Bjørn Nørgaard skulle bruge tre sten til en stor skulpturmodel på Veksølund i 1979. Det var meningen, at han skulle hugge nogle tegn og figurer ind i stenene, men da de blev stillet op, opdagede han pludselig hjulkorset, og så skulle der ikke hugges mere.
Nationalmuseet blev kontaktet, og en museumsinspektør fra oldtidsafdelingen tog til Veksølund for at se nærmere på stenen, måle op og fotografere.
Stenen blev hentet til Veksølund fra Bondehavens Mørtelværk i Ganløse, men man mener, at den stammer fra Humlehavegård i Slagslunde. Da denne gård blev revet ned, fik man nogle store sten kørt til mørtelværket.

'''Alting går i ring'''

Hjulkorset, eller solhjulet, består af et kors omgivet af en cirkel. Det ligner et hjul med fire eger. Hjulkorset er en meget almindelig helleristning, men dette er meget stort, 45 cm i diameter. Selve furen er kun godt en cm bred og få mm dyb.
Solen spillede en vigtig rolle i bronzealderens religion. Hjulet symboliserer verdens gang, solens årlige bevægelser, hvor alting går i ring og gentager sig. Korset i midten hænger sammen med opfattelsen af, at solen bevægede sig hen over himlen på en vogn, ligesom det ses på solvognen fra Trundholm Mose. Hjulkorset markerer både solen og vognen på samme tid.
Stenen på Veksølund er fredet af Nationalmuseet.

''Oprindelig forfatter: Lene Olesen Bro''

''12-08-2004''

[[File:Poulhansen.jpg|285px|thumbnail|left|Poul Hansen, Veksølund, viser stenen med helleristningen.]] [[File:bjornnorgaard.jpg|285px|thumbnail|right|Bjørn Nørgaard: 5 tårne, Veksølund 1979. Gipsmodel med tre natursten, hvor stenen med solsymbolet var den ene.
Tænkt udført i granit, bronze, stål, beton og træ. Højde ca. 5,50 meter.
Foto: Nationalmuseets arkiv.]]

[[Kategori: Helleristninger]][[Kategori: Bronzealder]][[Kategori: Skulpturer]][[Kategori: Slagslunde]][[Kategori:Veksø]]

Henning Lyhne Christensen,

2026-02-25T08:29:10Z

Khi:

[[File:fugle.jpg|285px|thumbnail|right|Grenskulpturer, fugle. Højde 20 og 24 cm.]]

Henning Lyhne C. er født den 25.4.1931 i København. Han er autodidakt som kunstner og arbejder primært med skulptur. Sammen med blandt andre maleren Kasper Heiberg dannede han i 1949 et kunstnerkollektiv i [[Ganløse Mølle]]. Det fungerede et halvt år og blev afløst af forskellige fællesskaber. Derefter byggede han i 1953 det hus i [[Ganløse]], hvor han stadig boede til sin død 28.8.2021.

'''Skulptur, lyd og teater'''

Henning Lyhnes første skulpturer af grene og bjørneklo er fra 1950. Det er forskellige fabeldyr, ofte med yndefulde fugleformer. De blev efterfulgt af en række skrammelskulpturer, mobiler og andre nonfigurative skulpturer. En af skulpturerne, Eskimor, er udført i stort format i hvid beton.
Da han opfandt kogledyrene, fik de sådan en succes, at han kunne forsørge kone og børn i syv år.

Perioden 1965-88 var han lærer på Gladsaxeseminariet for fritidspædagoger. Samtidig underviste han fem år på Danmarks Lærerhøjskole og på forskellige kurser.

I årene som lærer trådte skulpturen i baggrunden. Han begyndte at udvikle værktøj og primitive musikinstrumenter, som børn kan lave. Det resulterede i bogen "Lydværkstedet" (1979) og blev fulgt op af foredrag, kurser og arbejdende udstillinger rundt i hele landet, samt en koncert på Statens Museum for Kunst.

Samtidig med de hjemmelavede musikinstrumenter begyndte han at lave dukketeater og sortlysteater med børn. Han har også lavet special effects og rekvisitter til [[Ganløse Amatør Scene]].

'''Udstilling og debat'''

De tidlige grenskulpturer blev udstillet i Galleri Tokanten, København. Senere har Henning Lyhne udstillet blandt andet på [[Stenløse Rådhus]]. Han har desuden en stor samling "piv-i-røv-fløjter" fra hele verden, som han har udstillet på flere biblioteker. Han laver også selv disse keramiske figurfløjter og er repræsenteret på Museo dei Cuchi (pivirøvfløjtemuseet) nær Verona, Italien.

Endelig deltager Henning Lyhne C. gerne i den lokale samfundsdebat. Han har skrevet en lang række læserbreve, der er blevet bragt i forskellige medier. Især kæmper han for at bevare det gamle Ganløse, de grønne områder og det åbne land.

== Kilder og litteratur ==
Lokalavisen Uge Nyt 2. maj 2006

Henning Lyhne m.fl.: Lydværkstedet. Musik og rytme med selvskabte instrumenter, 1979

''Oprindelig forfatter: Lene Olesen Bro''

''15-05-2006 ''

[[Kategori: Kunstnere]][[Kategori: Skulpturer]][[Kategori: Ganløse]]

Henning Damgård-Sørensen

2026-02-25T08:22:51Z

Khi:

[[Fil:damgaard-sørensen.jpg|285px|thumb|right|Maleri udstillet på Grønningen 2005]]

Henning Damgård-Sørensen (f. 4/4-1928) er autodidakt som kunstner. Han debuterede på Kunstnernes Efterårsudstilling 1950 og arbejder i et nonfigurativt, konkret formsprog. Hans værker består af klare farver og enkle, geometriske former. Det giver en fornemmelse af rytme og bevægelse, som mange måske husker fra hans DSB-plakater (1982). 

Damgård-Sørensen modtog Eckersberg Medaljen 1979 og Frederiksborg Amts store kulturpris i 2001. Han har lavet flere offentlige udsmykninger, hvor der er et tæt samspil mellem billedkunst og arkitektur. Desværre findes der ingen eksempler her i kommunen. 

Henning Damgård-Sørensen har været medlem af kunstnersammenslutningen Grønningen siden 1966 (formand 1967-89). På [[Veksølund]]s årlige udstillinger deltager han med bemalede træskulpturer og relieffer. 

Henning Damgård-Sørensen døde d. 19/4-2013, 85 år gammel. 

== Kilder og litteratur ==

LokalAvisen Uge Nyt 20. november 2001 

Henning Damgård-Sørensen: Kunst i det offentlige rum, 2001 

Weilbach, dansk kunstnerleksikon, 1994-2000 

Marianne Barbusse og Lene Olesen: De konkrete, 1995, 195-199 

Kraks blå bog 

== Links ==

http://www.kid.dk

''Oprindelig forfatter: Lene Olesen Bro''

''29-04-2005''

[[Kategori: Kunstnere]]

Hans Bartholin

2026-02-18T10:20:41Z

Khi:

Hans Bartholin (1665-1738) var "beneficeret med kaldet" i [[Ledøje]]-[[Smørum]] fra 1719 til 1731. Sammen med ham var der et par residerende kapellaner efter hinanden.

At "beneficere" kommer fra latin og betyder at "gøre godt imod" (af bene, godt, og facere, gøre).
Hans Bartholin var professor i teologi ved universitet, hvilket var en af de fornemste poster i kirken og samfundet. Professorer modtog som en del af deres løn indtægterne af de af universitetets gårde, der var "beneficeret" til dem - dvs. en fæste- eller forpagtningsafgift.

I dette tilfælde er det et, formentlig fedt, præstekald, der er tildelt Bartholin som beneficium. Det må betyde, at han modtog embedets indtægter, først og fremmest præstetienden, uden at skulle arbejde for den.
Der blev så ansat en eller flere residerende kapellaner, der blev lønnet med et fast, mindre beløb og de ofre, som menighedens medlemmer gav ved særlige lejligheder.

== Kilder og litteratur ==

S.V. Wiberg: Personalhistoriske, statistiske og genealogiske Bidrag til en almindelig dansk Præstehistorie, 1870-71, genoptryk 1959-60, bind 2, 294

Tak til Hans Christian Andersen fra Den danske Præsteforening for supplerende oplysninger

''Oprindelig forfatter: Lene Olesen Bro''

''05-08-2008''

[[Kategori: Præster]]
[[Kategori: Ledøje]]
[[Kategori: Smørum]]

Gjellestensgaard

2026-02-04T10:20:13Z

Khi:

Gjellestensgaard lå før udskiftningen i 1787 i landsbyen [[Udlejre]] i [[Ølstykke sogn]]. Gården kaldtes dengang også Kongsgaarden. Her byggede Frederik 2. en jagtgård mellem [[Græstedgård]] og Gjellesten. Jagtgården er sandsynligvis ikke blevet anvendt til sit formål i særlig mange år, for i 1583 beskrives den som øde og forfalden. Samme år fik den tidligere slotsfoged på Københavns Slot, [[Niels Glambæk|Niels Pedersen Glambæk]], gården i fæste.

'''1596-1614'''. I 1596 fik [[Niels Glambæk]] kongens tilladelse til at lægge jagtgårdens og Gjellestensgaardens jorder sammen. I den forbindelse pålægges han af Christian 4. at genopbygge den øde gårds huse, "saa at naar vi did paa Jagten kunde hænde at komme, vi da sammesteds kan have vort nødtørftige Værelse og Staldrum til vore Jagtheste".

'''1614-1645'''. Efter Niels Glambæks død gik gården over til Henning Hansen, som i 1621 blev birkefoged i Frederiksborg Birk. På dette tidspunkt var gården formentlig ophørt med at være kongelig jagtgård, men blev i stedet hjemsted for birkefogeden.

'''1645-1681'''. Ved Henning Hansens død i 1645 blev hans efterfølger på gården Jørgen Pedersen, der i 1651 også udnævnes til birkefoged.

'''1681-1701'''. I 1681 overgik gården til Gamle Jens Jensen, der samtidig var mølleforpagter på [[Øvre Værebro Mølle]]. Jens Jensen afgik ved døden i 1701, men da havde gården i en årrække været drevet af hans søn, Unge Jens Jensen.

'''1701-1708''' var gården bortfæstet til Mads Olsen.

'''1708-1728'''. [[Mads Nielsen]] (1658-1728) indledte i 1708 en periode på Gjellesten på 207 år, indtil 1915, hvor gården forblev i den samme slægts besiddelse.

'''1728-1769'''. Ved Mads Nielsens død i 1728 overtog hans søn Frederik Madsen (1698-1776), der var sognefoged som sin far.

'''1769-1803'''. Den næste fæster på gården blev Frederik Madsens svigersøn Hans Pedersen (1736-1803). Det blev ham, der kom til at opleve landboreformerne, da Gjellestensgaarden blev udflyttet i 1787 sammen med tre andre gårde i [[Udlejre]]. Hans Pedersen fik arvefæsteskøde på gården den 28. januar 1795.

'''1803-1844'''. Frederik Madsens søn Peder Hansen (1771-1844) tog over i 1803.

'''1844-1868'''. Peder Hansens søn Hans Pedersen (1812-1889) tog over i 1844. Gårdens nuværende bygninger stammer fra 1864.

'''1868-1904'''. I 1868 afstod Hans Pedersen gården til sin søstersøn, sparekassebestyrer Peder Jensen (1844-1927).

'''1904-1915'''. Peder Jensens søn Hans Christian Jensen (1875-1940) overtog Gjellesten i 1904, og var den sidste af Mads Nielsens efterkommere, der ejede gården.

'''1915-1918'''. H.N. Andersen

'''1918-1922'''. J.C. Knudsen

'''1922-1968'''. Jens Henriksen. Han havde dog i en længere årrække forpagtet gården ud til Harald Thomsen.

'''1968-1972'''. Alfred Christensen

'''1972-'''. Jørgen Pedersen, i hvis besiddelse gården stadig er. Gjellestensgaard ligger på Svestrupvej 22.

Se også [[Udskiftningen i Udlejre]]

== Kilder og litteratur ==

Svend Esbech: Ølstykke til alle tider, 1994, 49-50

Fra Frederiksborg Amt, 1920, Årg. 15, 1-36

Materiale i Ølstykke Lokalarkiv

Tak til gårdejer Ingrid Christensen, Søgaard, nabo til Gjellesten, for supplerende oplysninger

''Oprindelig forfatter John Rosengaard''

''10-03-2009''

[[Kategori: Gårde]]
[[Kategori: Udlejre]] [[ Kategori: Ølstykke]]

Gjellestensgaard

2026-02-04T10:17:58Z

Khi:

Gjellestensgaard lå før udskiftningen i 1787 i landsbyen [[Udlejre]] i [[Ølstykke sogn]]. Gården kaldtes dengang også Kongsgaarden. Her byggede Frederik 2. en jagtgård mellem [[Græstedgård]] og Gjellesten. Jagtgården er sandsynligvis ikke blevet anvendt til sit formål i særlig mange år, for i 1583 beskrives den som øde og forfalden. Samme år fik den tidligere slotsfoged på Københavns Slot, [[Niels Glambæk|Niels Pedersen Glambæk]], gården i fæste.

'''1596-1614'''. I 1596 fik [[Niels Glambæk]] kongens tilladelse til at lægge jagtgårdens og Gjellestensgaardens jorder sammen. I den forbindelse pålægges han af Christian 4. at genopbygge den øde gårds huse, "saa at naar vi did paa Jagten kunde hænde at komme, vi da sammesteds kan have vort nødtørftige Værelse og Staldrum til vore Jagtheste".

'''1614-1645''' .Efter Niels Glambæks død gik gården over til Henning Hansen, som i 1621 blev birkefoged i Frederiksborg Birk. På dette tidspunkt var gården formentlig ophørt med at være kongelig jagtgård, men blev i stedet hjemsted for birkefogeden.

'''1645-1681'''. Ved Henning Hansens død i 1645 blev hans efterfølger på gården Jørgen Pedersen, der i 1651 også udnævnes til birkefoged.

'''1681-1701'''. I 1681 overgik gården til Gamle Jens Jensen, der samtidig var mølleforpagter på [[Øvre Værebro Mølle]]. Jens Jensen afgik ved døden i 1701, men da havde gården i en årrække været drevet af hans søn, Unge Jens Jensen.

'''1701-1708''' var gården bortfæstet til Mads Olsen.

1708-1728 [[Mads Nielsen]] (1658-1728) indledte i 1708 en periode på Gjellesten på 207 år, indtil 1915, hvor gården forblev i den samme slægts besiddelse.

'''1728-1769''' Ved Mads Nielsens død i 1728 overtog hans søn Frederik Madsen (1698-1776), der var sognefoged som sin far.

'''1769-1803''' Den næste fæster på gården blev Frederik Madsens svigersøn Hans Pedersen (1736-1803). Det blev ham, der kom til at opleve landboreformerne, da Gjellestensgaarden blev udflyttet i 1787 sammen med tre andre gårde i [[Udlejre]]. Hans Pedersen fik arvefæsteskøde på gården den 28. januar 1795.

'''1803-1844''' Frederik Madsens søn Peder Hansen (1771-1844) tog over i 1803.

'''1844-1868''' Peder Hansens søn Hans Pedersen (1812-1889) tog over i 1844. Gårdens nuværende bygninger stammer fra 1864.

'''1868-1904''' I 1868 afstod Hans Pedersen gården til sin søstersøn, sparekassebestyrer Peder Jensen (1844-1927).

'''1904-1915''' Peder Jensens søn Hans Christian Jensen (1875-1940) overtog Gjellesten i 1904, og var den sidste af Mads Nielsens efterkommere, der ejede gården.

'''1915-1918''' H.N. Andersen

'''1918-1922''' J.C. Knudsen

'''1922-1968'''. Jens Henriksen. Han havde dog i en længere årrække forpagtet gården ud til Harald Thomsen.

'''1968-1972'''. Alfred Christensen

'''1972-''' Jørgen Pedersen, i hvis besiddelse gården stadig er. Gjellestensgaard ligger på Svestrupvej 22.

Se også [[Udskiftningen i Udlejre]]

== Kilder og litteratur ==

Svend Esbech: Ølstykke til alle tider, 1994, 49-50

Fra Frederiksborg Amt, 1920, Årg. 15, 1-36

Materiale i Ølstykke Lokalarkiv

Tak til gårdejer Ingrid Christensen, Søgaard, nabo til Gjellesten, for supplerende oplysninger

''Oprindelig forfatter John Rosengaard''

''10-03-2009''

[[Kategori: Gårde]]
[[Kategori: Udlejre]] [[ Kategori: Ølstykke]]

Ganløse Ore

2026-02-04T09:48:32Z

Khi: rettet "hegningerne" til "indhegningerne"

Ganløse Ore omfatter 397 hektar. Omkring 57% er løvtræ, 39% er nåletræ, mens 4% er åbne arealer som fx moser. 

Skoven er udlagt som beskyttet skov. Det betyder, at der normalt ikke gives tilladelse til arrangementer, som kan forstyrre dyrelivet.

'''Urskov'''

I skovens sydvestlige hjørne findes der en bøgebevoksning fra 1862 på små 5 hektar, hvor der ikke er fældet træer siden 1917. Denne bevoksning er udlagt til urørt skov. Det betyder, at der hverken plantes eller fældes i området. Området domineres af store, tætstående bøgetræer. Når nogle af disse træer dør og vælter, vil nye træer vokse op, og området vil efterhånden få karakter af urskov.

'''Flådeegene'''

I skovens vestlige del findes en lille sphagnummose omgivet af fredede 150-årige flådeege. De kaldes [[Flådeegene|flådeege]], fordi de blev plantet i 1834 for at sikre orlogsflåden tømmer til at bygge krigsskibe med. Ved pleje (nedskæring) forhindres det, at mosen lukkes med birk og pilekrat, ligesom vandstanden vil blive hævet ved tilstopning af grøfterne. Flådeegene vil få lov til at stå urørte.

'''Fortidsminder'''

Skoven er rig på fortidsminder, bl.a. en del gravhøje. Nogle af disse er meget velbevarede, andre er delvis ødelagte ved pløjning eller efter besøg af gravrøvere. Skovdistriktet holder dem synlige ved at fjerne kvas og træer. 

I Von Langens Plantage findes et system af oldtidsagre, der stammer fra jernalderen. Agrene kan bedst ses om vinteren, når skoven er uden blade. De virker nærmest som en række terrasser i det kuperede terræn.

'''Planter og dyr'''

Ganløse Ore har et rigt og varieret plante- og dyreliv. Der findes de arter, man normalt kan forvente i en dansk skov. Blandt andet er der en stor bestand af rådyr. For at sikre, at træerne ikke bliver ædt af rådyrene, kan det være nødvendigt at opsætte hegn. Det er tilladt at gå ind i indhegningerne, hvis der er en låge eller en stente over hegnet. 

Enkelte steder i skoven vokser der sjældne planter, fx kratvikke.

'''Driftsplanen'''

For at sikre at skoven drives bæredygtigt, er der udarbejdet en driftsplan for perioden 1995-2010. Der skal produceres træ til træindustrien, men også være plads og muligheder for friluftsliv og naturoplevelser. 

I driftsplanen fastlægges det, hvor meget træ der kan skoves pr. år, og hvilke slags træer der skal plantes som erstatning for de store træer, der fældes. Det kaldes foryngelse. En stor del af løvtræerne vil blive forynget med frø fra moderbevoksningen, dvs. at de gamle træer fældes og arealet overtages af nye planter, som selv spirer frem. I et område vil løvskoven blive erstattet af nåleskov, fordi det tætte græs gør det vanskeligt at plante løvtræ. Til gengæld vil noget af nåleskoven blive erstattet med en blanding af eg og skovfyr. Nogle arealer vil blive holdt åbne ved græsning eller bliver til mose.

'''Praktiske oplysninger'''

Ved Krogemosen findes der en bålplads, som frit kan benyttes. Desuden er der et veludbygget net af ridestier. Ridning er ikke tilladt på skovvejene.

==Links==

[http://www.sns.dk/koebenhavn/driftfolder/ganlose.htm www.sns.dk/koebenhavn/driftfolder/ganlose.htm]

''Forfatter: Lene Olesen Bro''

''23-06-2004''

[[kategori: Skove, Bakker og Enge]][[kategori: Søer, Moser og Vandløb]][[Kategori:Ganløse Ore]]