Egedal Leksikon - Brugerbidrag [da]

"Kongetoget" - Renovationstog

2026-04-15T08:55:49Z

Egedal Arkiv: Oprettede siden med ' Det var en aftale, der blev indgået i 1889 mellem et af renovationskompagnierne og DSB. De såkaldte natmænd tømte lokummerne i København om natten. Indholdet blev frag...'

Det var en aftale, der blev indgået i 1889 mellem et af renovationskompagnierne og DSB. De såkaldte natmænd tømte lokummerne i København om natten. Indholdet blev fragtet i specialbyggede vogne ud til et antal tømningspladser langs [[Frederikssundbanen]].

'''Aflæsningsplads i Stenløse'''

I 1895 henvendte Københavns renovationskompagni sig til sundhedskommissionen for [[Stenløse Kommune|Stenløse-Vexø Kommune]]. De ville gerne anlægge en aflæsningsplads for latrin umiddelbart ved Stenløse Holdeplads. Hertil svarede distriktslægen, at det var i orden, hvis gødningen blev læsset direkte fra kompagniets jernbanevogne over i landmændenes vogne. Pladsen ved holdepladsen måtte ikke benyttes til oplagsplads for gødningen. Desuden skulle de benyttede vogne være tætte og dækket med tætsluttende låg, så gødningen ikke kunne spildes under transporten eller lugten kunne brede sig. Landmanden skulle læsse gødningen ud på markerne med det samme og straks pløje eller harve den ned i jorden.

Aflæsningspladsen lå i området, hvor Krogholmvej i dag løber under jernbanen. Men lægens påbud (ingen oplag på stedet) blev ikke overholdt, og der opstod hurtigt latringruber. Han havde også advaret mod stanken, men i perioder var den ulidelig. Hverken DSB’s eller bøndernes vogne var 100 % tætte.
Der var også aflæsning i Ballerup og Måløv.

'''Gødning og kloakker'''

Latrinen var vigtig som gødning. Navnlig under Første Verdenskrig var den uundværlig for bønderne, men efter krigen blev latrinen udkonkurreret af kunstgødning. Før Første Verdenskrig udgjorde salget af latrin 20 % af renholdningsselskabets indtægter, og i 1918 var det oppe på 50 %. Men efter krigen svandt det voldsomt ind.

Den sundhedsmæssige side af sagen satte efterhånden en stopper for transporten. I 1898 blev natrenovationen samlet i en oplagsplads på Kløvermarken. Samtidig fik København et nyt kloaksystem. Den del af latrinen, der ikke kunne sælges, blev sendt ud i Øresund via en pumpestation. I perioden 1893-1903 fik alle københavnske kloakker udløb via denne pumpestation. Der var hermed skabt mulighed for moderne toiletter med vandskyl.

De ildelugtende togtransporter ophørte omkring 1925 og i løbet af 1930'erne forsvandt natrenovationen i København.

'''Efterskrift august 2011'''

Københavns Grundejerforenings Renholdningsselskab (KGR) blev oprettet i årene omkring 1900. Senere kendt som R98.
I 1857 blev det vedtaget at etablere et kloaksystem i København, men det blev dog forbudt at tilslutte de nyopfundne vandklosetter (WC), de blev først indført som forsøg i 1894. I perioden 1897-1903 blev der etableret et egentligt kloaksystem, der skulle lede latrinen ud i Kongedybet.

Det nye kloaksystem kunne i begyndelsen i klare bortskaffelsen af latrinen alene, hvorfor der over 40 år fra 1898 til 1937, hvor der fortsat skulle køres latrin ud. Det blev forventet, at de sidste lokummer var forsvundet til den tid. Den Første Verdenskrig begrænsede udbygningen, og latrinen erstattede kunstgødning til landbruget.

I 1938 var der godt 4.000 lokummer i København, hvorfor natrenovationen blev forlænget til 1943, men Den Anden Verdenskrig og en nazityske besættelse kom i vejen.

Anvendelsen af latrin som gødning ophørte først i 1944 på grund af frygten for smitte fra de tyske flygtninge. Natrenovationen ophørte først helt i årene umiddelbart efter krigen.

== Kilder og litteratur ==
Søren Federspiel: Vi tog skraldet. Renholdning i København 1898-2011, 2011, 15-37

Erik Alstrup og Poul Erik Olsen (red.): Dansk kulturhistorisk Opslagsværk II, 1991, 732

Hugo Truelsen: Et farvel til det sidste Lidenlund-tog, Politiken 21. maj 1989

Henrik Mogensen: En ganske naturlig sag, Siden Saxo nr. 2, 1985, 31-36

Bent Stiesdal: Noget værre møg, i: J.S. Hjort Eriksen, Bent Schrøder og Bent Stiesdal (red.): Livet langs banen. Med Frederikssundbanen i 100 år, 1979, 59-60

Hans Peter Hilden: Skrald, storby og miljø. En beretning om Københavns kamp mod affaldet gennem 200 år.

Udgivet af Renholdningsselskabet af 1898, 1973

''Oprindelig forfatter: Thyge C. Bro''

''07-10-2005''

[[Kategori: transport]][[Kategori: Sundhed og Renlighed]][[Kategori: stenløse]]

Forside

2026-03-17T06:02:18Z

Egedal Arkiv: Tilbage til forrige version.

{|
|-
| width="40%" style="border-right: 20px solid white" | [[File:Egedallogo.jpg|60px|left]] <h1>Velkommen</h1>
|
|
| width="15%" style="border-right: 10px solid white" |
|-
| valign="top" | {{Velkommen}}
|
| valign="top" | {{Skabelon:Slideshow}}
|-
{|
{|
|-
| width="70%" style="border-right: 10px solid white" | <h2>Det gamle leksikon</h2>
|-
| valign="top" | {{det gamle leksikon}}
|
|-
{|
|-
| width="40%" style="border-right: 20px solid white"|<h2>Aktuelt:

[[Møllehøj_Jættestue|Møllehøj]] </h2>
|
|width="30%" style="border-right: 30px solid white" |
|
|width="30%" style="border-right: 30px solid white"|<h2>Søg alfabetisk </h2>
|-
|valign="top" |''Første gang udgravet i 1797. I 2018 genåbnet efter en omfattende renovering ''

[[File:Møllehøj2.jpg|300px|thumbnail|left|Indgangen til Møllehøj]]

|
|
|
| valign="top" | {{søg artikler A-Z}}
|-
{|
{|
|
:::::::::::Find dit lokale arkiv på: [http://egedalarkiverogmuseum.dk/ www.egedalarkiverogmuseum.dk]
:::::::::::Find dit lokale bibliotek på: [https://egedalbibliotekerne.dk/web/arena www.egedalbibliotekerne.dk]
:::::::::::Se mere om din kommune på: [http://www.egedalkommune.dk/om-kommunen www.egedalkommune.dk]
|
{|

__NOTITLE__
__NOTOC__

Forside

2026-03-17T05:52:15Z

Egedal Arkiv: "Rettet tabelstruktur" "Fjernet fejl med None-404" "Opdateret forside layout" "Lukket tabeller og fjernet overflødige {|"

{|
|-
| width="40%" style="border-right: 20px solid white" | [[File:Egedallogo.jpg|60px|left]] <h1>Velkommen</h1>
|
| width="15%" style="border-right: 10px solid white" |
|-
| valign="top" | {{Velkommen}}
|
| valign="top" | {{Slideshow}}
|-
| colspan="3" |

{| style="width:100%;"
|-
| width="70%" style="border-right: 10px solid white; vertical-align: top;" |
<h2>Det gamle leksikon</h2>
{{det gamle leksikon}}

| width="30%" style="vertical-align: top;" |
<h2>Aktuelt: [[Møllehøj_Jættestue|Møllehøj]]</h2>
''Første gang udgravet i 1797. I 2018 genåbnet efter en omfattende renovering''

[[File:Møllehøj2.jpg|300px|thumbnail|left|Indgangen til Møllehøj]]

|-
| width="70%" style="border-right: 10px solid white; vertical-align: top;" |


| width="30%" style="vertical-align: top;" |
<h2>Søg alfabetisk</h2>
{{søg artikler A-Z}}
|}
|-
| colspan="3" |
:::::::::::::Find dit lokale arkiv på: [http://egedalarkiverogmuseum.dk/ www.egedalarkiverogmuseum.dk]
:::::::::::::Find dit lokale bibliotek på: [https://egedalbibliotekerne.dk/web/arena www.egedalbibliotekerne.dk]
:::::::::::::Se mere om din kommune på: [http://www.egedalkommune.dk/om-kommunen www.egedalkommune.dk]
|}

__NOTITLE__
__NOTOC__

Hugo Odgaard

2026-02-25T10:55:22Z

Egedal Arkiv:

[[Fil:Billede1.png|thumbnail|Hugo Odgaard, 1983]]
Hugo Odgaard er født i 1939 på Jegindø og har boet i Stenløse siden 1969. Han var formand for den konservative vælgerforening i Stenløse 1998-2005 og blandt de politiske tillidsposter kan desuden nævnes:<br />

Medlem af bestyrelsen i mere end 25 år

Kredsformand for Hillerød Kredsen siden 2000

Medlem af kredsbestyrelsen i en årrække

Amtsrådsmedlem 1994-1997.

'''Lokalhistorisk engagement'''

Han er aktiv i Steløse Lokalarkiv og redaktør/forfatter af bøgerne:

[[Fattigforsørgelses- og arbejdsanstalt i Ganløse |Fattigforsørgelses- og arbejdsanstalt i Ganløse 1868-92]]

Besættelsestiden 1940-45 i Ganløse og Stenløse.

Sygekasser m.v. på egnen omkring Ganløse og Stenløse 1857-1973.

Ole Pedersen – drabsmand

Alle udgivelserne kan downloades [http://stenganarkiv.dk/?page_id=24 her]

''Oprindelig forfatter Lene Olesen Bro''

''02-03-2004''

[[Kategori: Forfattere]][[Kategori: Lokalhistorikere]]
[[Kategori: Stenløse]]

Hugo Odgaard

2026-02-25T10:55:02Z

Egedal Arkiv:

[[Fil:Billede1.png|thumbnail|Hugo Odgaard, 1883]]
Hugo Odgaard er født i 1939 på Jegindø og har boet i Stenløse siden 1969. Han var formand for den konservative vælgerforening i Stenløse 1998-2005 og blandt de politiske tillidsposter kan desuden nævnes:<br />

Medlem af bestyrelsen i mere end 25 år

Kredsformand for Hillerød Kredsen siden 2000

Medlem af kredsbestyrelsen i en årrække

Amtsrådsmedlem 1994-1997.

'''Lokalhistorisk engagement'''

Han er aktiv i Steløse Lokalarkiv og redaktør/forfatter af bøgerne:

[[Fattigforsørgelses- og arbejdsanstalt i Ganløse |Fattigforsørgelses- og arbejdsanstalt i Ganløse 1868-92]]

Besættelsestiden 1940-45 i Ganløse og Stenløse.

Sygekasser m.v. på egnen omkring Ganløse og Stenløse 1857-1973.

Ole Pedersen – drabsmand

Alle udgivelserne kan downloades [http://stenganarkiv.dk/?page_id=24 her]

''Oprindelig forfatter Lene Olesen Bro''

''02-03-2004''

[[Kategori: Forfattere]][[Kategori: Lokalhistorikere]]
[[Kategori: Stenløse]]

Fil:Billede1.png

2026-02-25T10:51:42Z

Egedal Arkiv: Hugo Odgaard, 1983. Fra Hugo Odgaards Scrapbog

Hugo Odgaard, 1983. Fra Hugo Odgaards Scrapbog

Kristine Toxværd

2026-02-11T10:42:01Z

Egedal Arkiv:

: [[File:Toxværd.jpg|285px|thumbnail|right|Billede fra Stenløse Lokalarkiv]]

Kristine (Christine) Toxværd var født i Veksø den 22. august 1851. Hun blev gift med Carl Toxværd i 1891. Han var født den 29. april 1866 i Højerup Sogn, Præstø Amt. Han boede i Ballerup inden han flyttede til Veksø i 1885, hvor han blev købmand og kroejer.

Parret fik en enkelt datter, Vilhelmine, født den 4. april 1895. Hun var stadig ugift og boede hjemme ved Folketællingen i 1921.

Hun er nævnt under bidragsydere til Monumentet for Natalie Zahle i København.

Se > [[Kvinde-egen]]

Se > [[Købmanden i Veksø]]

== Kilder og litteratur ==

Folketællingerne 1901, 1916 og 1921

== Links ==

[http://ddd.dda.dk/ - Dansk Demografisk Database]

[[Kategori:Handel]][[Kategori:Lokalsamfundets Liv]][[Kategori: Veksø]]

Ølstykkehallen

2025-11-19T08:15:21Z

Egedal Arkiv: tilføjet årstal

[[Fil:olstykkehallen_1.jpg|285px|thumb|right|Tegning: Ole Bjørn Andersen]]

Idrætten har mange år på bagen i Ølstykke. Allerede i 1860'erne blev der stiftet en skytte- og gymnastikforening. I 1920-30 blev boldspil mere almindeligt, så derfor skabte frivillige en boldbane ved [[Ørnebjerg]]. Først i 1950'erne kom der et klubhus med de nødvendige faciliteter.<br />

Med befolkningstilvæksten i løbet af 1960'erne kom også behovet for mere plads til idrætten. Ølstykke Kommune købte [[Græstedgård]] i 1968 for at anvende dens jord til idrætsanlæg. I de følgende år voksede anlægget frem. Byggefirmaet Dansk Protekta ApS stod for opførelsen.<br />

Selve hallen blev på 1415 kvadratmeter. Desuden er der klublokaler og cafeteria med plads til ca. 100 mennesker, som gennem store ruder kan følge hallens aktiviteter. Der var rejsegilde den 6. september 1971 og den 27. februar 1972 kunne borgmester [[Helmar Filtenborg]] holde indvielsestale og udtrykke ønsker om, at en sund og vågen ungdom ville fylde hallen. Indvielsen strakte sig over hele to dage.<br />

I 1973 blev der tilføjet 270 kvadratmeter på den ene side, og badmintonhal (oktober 1978), svømmehal (1980) og tennishal er kommet til. Ølstykkes sportsudøvere har fejret store triumfer i gymnastik, tennis og fodbold.<br />

Ølstykkehallen, der ligger på Tranekærvej 1, bruges også til andre store begivenheder.

== Kilder og litteratur ==
Ølstykke Lokalarkiv

''Forfatter Ole Bjørn Andersen''

''22-01-2008''

[[Kategori: Forlystelser og Fritid]][[Kategori: Ølstykke]]

Ejnar Thygesens Vej

2025-07-02T08:08:33Z

Egedal Arkiv:

Ejnar Thygesens Vej hed tidligere Parkeringsbuen, men den skiftede navn i 2005.
Se [[Ejnar Thygesen]]

''Forfatter: Thyge C. Bro''

''02-10-2007''

[[kategori: gader, Veje og Broer]][[Kategori: stenløse]]

Ejnar Thygesens Vej

2025-07-02T07:56:24Z

Egedal Arkiv: rettet link til Ejnar Thygesen

Ejnar Thygesens Vej hed tidligere Parkeringsbuen, men den skiftede navn i 2005.
Se > [[Ejnar Thygesen]]

''Forfatter: Thyge C. Bro''

''02-10-2007''

[[kategori: gader, Veje og Broer]][[Kategori: stenløse]]

Stenløse Station

2025-07-02T07:14:55Z

Egedal Arkiv: Rettet stavefejl

[[File:stenloseholdeplads.jpg|285px|thumbnail|right|Stenløse Holdeplads (før den nuværende station)]]

'''Første stationsbygning'''

Der var ingen station i Stenløse, da [[Frederikssundbanen]] blev indviet i 1879. Først den 18. februar 1882 kom der en holdeplads, et såkaldt trinbræt.
I 1895-97 blev holdepladsen udvidet med en perron, og der blev bygget en mindre stationsbygning. Den første bygning blev flyttet over på den anden side af sporerne og indrettet som kolonnehus. Her stod det rødmalet frem til S-banens indvielse, hvor det blev revet ned.

Den ny bygning var tegnet af arkitekt S.P.C. Bendtsen (1842-1912) fra Hillerød. Han havde i forvejen tegnet flere af stationerne langs banen. Den var indrettet med billetsalg og ventesal samt tjenestebolig for stationsmesteren.

Efter 1909 ændrede bygningen status til dobbeltbolig for portører. Ved samme lejlighed blev sporanlægget udvidet med godsspor med en svellebelagt læsserampe. Det var i brug frem til 1977, hvor ekspedition af godsvogne ophørte. Den første stationsbygning blev revet ned ved ombygningen til S-bane.

[[File:stenlosestation.jpg|285px|thumbnail|left|Stenløse Station. Bygningen er anderledes end de andre gamle stationer langs Frederikssundbanen. Den er bygget senere. I starten kørte toget nemlig forbi Stenløse.]]
'''Nuværende station'''

Den nuværende stationsbygning blev opført i 1909. Bygningen i nationalromantisk stil er tegnet af arkitekt Heinrich Wenck (1851-1936). Han var overarkitekt ved DSB og er også kendt for at tegne Kystbanestationerne og Københavns nuværende hovedbanegård.

Ved opførelsen bestod stationsbygningen af en ventesal, forhal, billetsalg, posthus, rejsegodsekspedition og tjenestebolig til stationsmesteren. I forlængelse af selve stationsbygningen lå et mindre pakhus med depot og brændselsrum samt toilet og pissoir. Ved en senere ombygning blev der indrettet toiletter i forbindelse med ventesalen, og faciliteterne i pakhuset blev lukket.
Ved siden af stationen havde stationsforstanderenen en stor have. Den lå omtrent, hvor parkeringspladsen i retning mod København i dag ligger.

'''Krydsningsspor og S-tog'''
Banen var enkeltsporet, men i vinteren 1948-49 fik stationen et krydsningsspor og bestod derefter af to perroner. Krydsningssporet blev nedlagt ved overgangen til S-tog i 1989. Samtidig forsvandt godssporet. Det blev erstattet af nye banetjenestespor i Veksø og Ølstykke.

I den sydlige del af stationsområdet blev der i 1920 opført en viadukt af beton med overføring af Toftholmvej. I forbindelse med ombygning til S-banen måtte sporene sænkes op til 33 centimeter. Viadukten blev sprængt væk og i 2001 erstattet af den nuværende bro af jern og stål. Desuden er de to perroner forbundet med en gangbro.

'''Andre funktioner'''

Fra 1909 til 1969 lå byens posthus også på stationen, side om side med billetsalget.
Stationen ændrede i 1989 status til kun at være billetsalg, og tjenesteboligen blev nedlagt. Billetsalget lukkede den 26. juni 2004 med henvisning til for ringe omsætning. En billetautomat på perronen har overtaget.

Stenløse Kommune har flere gange overvejet at købe bygningen, der i dag fungerer som bolig for flygtninge.

== Kilder og litteratur ==
Frederiksborg Amts Avis 26. juni 2004

Knud B. Christoffersen: Banen sætter spor. Frederikssundbanen i 110 år 1879–1989, 1989

J.S. Hjort Eriksen, Bent Schrøder og Bent Stiesdal (red.): Livet langs banen. Med Frederikssundsbanen i 100 år, 1979

''Oprindelig forfatter Thyge C. Bro''

''Dato 11-09-2005''

[[Kategori:Transport]] [[Kategori: Stenløse]]

Toftehøjskolen

2025-06-30T08:16:57Z

Egedal Arkiv: Rettet nutid til datid et par steder

[[Fil:toftehøjskole.jpg|285px|thumb|right|Toftehøjskolen.<br />
Foto fra Skoleintra.dk]]

Toftehøjskolen lå i den vestlige del af Ølstykke Stationsby. Skolen blev bygget af dels Klemmensen & Nielsen fra Nykøbing F. og dels af arkitekt Børge Nagel fra Frederikssund i samarbejde med Brdr. Teichert A/S fra Ølstykke i årene 1967-1969.

Oprindeligt var den bygget til 250 elever, men det steg til 650 på grund af tilflytningen. Dette betød to spor med eleverne fordelt i 27 forskellige klasser på klassetrinene 0.-9.
I den oprindelige skoleplan indgik også kommunebibliotek, der senere flyttede til bygninger på den anden siden af Frederiksborgvej i 1971.

I november 2017 havde Toftehøjskolen 50 års jubilæum.
I 2020 blev skolen nedlagt og eleverne overført til Søhøjskolen.

Adresse: Frederiksborgvej 4, 3650 Ølstykke

== Links ==

''Oprindelig forfatter:Thyge C. Bro. Opdateret af Bodil Rasmussen''

''25-10-2010/11-09-2023''

[[Kategori: Skolevæsen]]
[[Kategori: Skolebygninger]]
[[Kategori: Ølstykke]][[Kategori: Ølstykke Stationsby]]

Poul Rasmussen

2025-06-23T09:15:57Z

Egedal Arkiv:

Poul Rasmussen blev født i Randers den 29. april 1946, men voksede op på Frederiksberg og flyttede til Ølstykke i 1969. Han blev samme år gift men Lissi Monrad Jensen, med hvem han fik 2 børn og 7 børnebørn. <br />

Poul Rasmussen blev i 1972 ansat som Teknisk Assistent på Ølstykke Kommunes Tekniske Forvaltning og blev i 1976 udnævnt til vicebrandinspektør, i 1983 som Brandinspektør/Civilforsvarsleder og i 1992 til Beredskabschef for det samlede beredskab i Ølstykke. <br />

I løbet af sin karriere har Poul Rasmussen modtaget flere priser, bl.a. som "Året medborger" fra både Konservative og Socialdemokratiet, Ølstykke Kommunes "Lederpris 1981" og Beredskabsforbundets "Hæderstegn" i 2001. <br />

Ved siden af dette har Poul Rasmussen dels været aktiv i ØIF Fodbold, dels været præsiden for Lions Club, dels stiftet Ølstykke Fotoklub, som har 50 års jubilæum i 2026 og dels afhold adskillelige brand foredrag for store og små. Så mange at han fik kælenavnet "Brand Poul". <br />

Og så var der også tid til arbejdet i Ølstykke Menighedsråd 1996-2000, samarbejdet med Musikskolen, Kulturforvaltningen, Civilforsvaret og Falck... <br />
En kæmpe tændstiks rekord og en kæmpe lasagne...<br />

<br />
<br />
Kilder: <br />
Poul Rasmussen<br />

Links <br />
https://oelstykke-fotoklub.dk/ <br />
https://beredskab.dk/download/modtagere-af-forbundets-haederstegn-1999-2019/ <br />

Poul Rasmussen

2025-06-23T09:06:03Z

Egedal Arkiv: Oprettede siden med 'Poul Rasmussen blev født i Randers den 29. april 1946, men voksede op på Frederiksberg og flyttede til Ølstykke i 1969. Han blev samme år gift men Lissi Monrad Jensen, m...'

Elisabeth Bondesen

2025-06-23T06:34:41Z

Egedal Arkiv:

[[Fil:bondesenelisabeth.jpg|285px|thumb|right|Elisabeth Bondesen]]

Elisabeth Bondesen har lavet sin egen hjemmeside for enlige mødre. Da hun blev skilt i 2004, manglede hun et sted, hvor hun kunne henvende sig for information. Hun er enlig mor til en datter, født i år 2000, og følte sig lidt alene med problemerne.<br />

Hun fandt frem til det, hun ville, på nettet. Men senere sad hun sammen med to andre mødre fra datterens børnehave. Snakken kom ind på, at det kunne være rart med lidt voksenselskab om aftenen, når ungerne var lagt i seng. Denne samtale startede hele tanken omkring hjemmesiden Singlemom.dk. Det var et sted, hvor enlige mødre kunne få information, diskutere og udveksle erfaringer.<br />

Elisabeth Bondesen, der dengang boede i Veksø, vandt Folkeprisen 2005 for sin indsats.<br />

Hjemmesiden blev lukket ned d. 18/5 2019 efter 15 gode år.<br />

== Kilder og litteratur ==

LokalAvisen Uge Nyt 15. februar 2005

== Links ==
[http://www.singlemom.dk www.singlemom.dk]

''Oprindelig forfatter: Lene Olesen Bro''

''30-12-2005''

[[Kategori:Lokalsamfundets Liv]] [[Kategori: Veksø]]

Egedal Rådhus

2025-06-18T08:26:01Z

Egedal Arkiv: Rettet Link for Willy Eliasen

[[File:Egedal Rådhus.jpg|285px|thumbnail|right|Foto: Finn Jørgensen]]

I 2010 besluttede politikkerne i Egedal Kommune, at bygge et nyt rådhus i stedet for de gamle og nedslidte administrationsbygninger, der var meget dyre i drift. Visionen var at skabe ét nyt fælles hus for borgerne i Egedal, så der kunne skabes en bedre og mere sammenhængende service.

Efter kommunalreformen var trådt i kraft i 2007, blev de tre tidligere kommuner Ølstykke, Stenløse og Ledøje-Smørum til en, - Egedal Kommune. Med det nye rådhus blev der mulighed for at samle alle medarbejdere under samme tag.

Mandag den 11. marts 2013 tog Borgmester [[Willy R. Eliasen]] det første spadestik til Danmarks første kombinerede rådhus og sundhedscenter.

Rådhuset og sundhedscenteret ligger i [[Egedal By]] og har adresse på Dronning Dagmars Vej 200, 3650 Ølstykke - tæt på [[Egedal Station]].

Det var Züblin A/S og Henning Larsen Architects der vandt konkurrencen om at opføre Egedal Kommunes nye bæredygtige rådhus og sundhedscenter – et smukt skiferklædt byggeri med CO2-reducerende taghave og et imponerende lyst borgertorv i centrum.

Indvendigt bliver borgerne budt velkommen i et 950 kvadratmeter stort og meget lyst og imødekommende borgertorv, et atrium med amfiteatertrappe, fleksibel mødesal og udsyn til det åbne kontormiljø med 550 arbejdspladser. Fra rådhuset bliver der direkte adgang til sundhedscenteret og 20 midlertidige boliger.

Når sundhedscenteret er helt tæt koblet til rådhuset, er det med til at synliggøre, at huset er mere end administration og politik. Sundhedscentret skaber aktivitet i huset, når borgerne får hjælp til genoptræning og til at leve sundere.

Hvis Egedal Rådhus og Sundhedscenter var et skib, ville det være en ‘hun’. For selv om hun fremstår mørk og solid i sit udtryk, så har ‘damen’ talje og flere andre feminine og elegante træk.
Tager man et isoleret kig på det femetagers høje rådhus, har bygningen flere knæk, så den ellers kubistiske form bliver opløst. Bunden er basen, der er ‘hæftet’ sammen med en top ved hjælp af et bælte af vinduespartier. Og netop vinduespartierne er husets talje, da de er trukket ind i forhold til både bund og top, hvilket gør bygningen slank om livet. Toppen har yderligere et sammenfald på midten øverst, så det skråner ud i hver sin retning. Vinduesbæltet er med til at give et let udtryk og mere feminint udtryk i den mørke facade.

Fredag den 24. oktober 2014 fik Egedal Kommune formelt overdraget nøglerne til det nye energioptimerede rådhus og sundhedscenter, der officielt blev indviet af Dronningen den 18. november 2014.

Rådhuset og sundhedscenteret stod klar og var fuldt funktionsdygtigt, for borgerne den 11. november 2014.

Se også [[Egedal Kommune]]

== Kilder og Litteratur ==

[http://www.egedalkommune.dk/om-kommunen/egedal-raadhus-og-sundhedscenter/egedal-raadhus-og-sundhedscenter Egedal Rådhus og Sundhedscenter. Egedal Kommune]

[http://egedal.lokalavisen.dk/video-og-billeder-se-egedals-nye-raadhus-indefra/Lokale-nyheder/20140311/artikler/703118695/1045 Lokalavisen]

''Forfatter: Charlotte Haubye''

''22-02-2016
''

[[Kategori: Kommune og Politik]] [[Kategori: Administrationsbygninger]] [[Kategori: Ølstykke]]

Ølstykke Skytteforening

2025-06-18T08:05:46Z

Egedal Arkiv: Rettet stavefejl

Den 13 februar 1971, blev der sendt indbydelse ud til stiftende generalforsamling på Toftehøj skolen i Ølstykke.

15 mennesker var mødt op, og blev budt velkommen af P.A. Kristiansen.

Efter at være valgt til dirigent redegjorde P.A. Kristiansen for det hidtidige, forberedende arbejde der havde været formålet, med at oprette en skytteforening, evt. som en afdeling under [[Ølstykke Idræts Forening]]. Der har tidligere eksisteret en Ølstykke Skytteforening, 11. KREDS, så man ville gerne igen have dette kredsnummer.

Der var almindelig tilslutning til oprettelse af en skytteforening, kun holdt en repræsentant for Jørlunde Skytteforening på, at evt. interesserende burde tilslutte sig denne, da den også dækkede Ølstykke.

Resultatet af diskussionen blev en klar vedtagelse af oprettelsen af "Ølstykke Skytteforening".

''Tonny Poulsen

11. december 2017''

== Kilder og litteratur: ==

http://www.oelstykke-skytteforening.dk/foreningen/om-foreningen.html

[[Kategori:Ølstykke]][[Kategori:Forlystelser og Fritid]][[Kategori:Klubber]]

Peter Hald Appel

2025-06-16T06:34:45Z

Egedal Arkiv: Fjernet en gentagelse

[[Fil:appelpeterhald125.jpg|285px|thumb|right|Peter Hald Appel var borgmester i Stenløse 1984-89 og 1994-96]]

Peter Hald Appel var bormester i Stenløse Kommune fra fra 1984 til 1989 og igen fra 1994 til 1996, valgt for Venstre. Han blev født den 21. juni 1929 i Sotterup, Bylderup Sogn. Den 31.12.1996 trak han sig tilbage fra Stenløse byråd på grund af sygdom. Han døde den 3. marts 2003.

Peter Hald Appel fik realeksamen i 1946 fra Tønder Statsskole. Fra 1947 til 1962 uddannede han sig ved Statens Luftfartsvæsen og fik sin videre uddannelse ved flyveskoler i Danmark, England, USA og Luxemburg. 1962-63 var han flyveleder og instruktør under FN i Saudi Arabien, 1965-66 leder af ICAO under FN i Saudi Arabien. Major i flyvevåbnet. Leder af flyvekontroltjenesten, Værløse 1972-84.
Peter Hald Appel boede i Ganløse, var medlem af Ganløse Menighedsråd 1969-77 og byrådsmedlem for Venstre i [[Sogne og gamle kommuner|Stenløse Kommune]] 1976-96. I sin tid i Byrådet var Peter Hald Appel bl.a. 1. viceborgmester, medlem af Økonomiudvalget og Socialudvalget, formand for Teknik- og Miljøudvalget og havde mange poster i nævn og kommissioner.

Kommunalt havde Peter Hald Appel stor interesse for kommuneplanarbejdet og i hans første borgmesterperiode fik han ca. 15% af kommunens vælgere til at deltage i udfærdigelsen af den kommuneplan, vi har som grundlag i dag. Traditionen havde altid været en fysisk planlægning, men Peter Hald Appel indførte "levevilkårs-orienteret planlægning" og det har sat sig blivende spor i kommunen.
Ligeledes var han fortaler for lejeboliger for ældre og oprettede den lokale boligforening Venbo, som stadig eksisterer.

Peter Hald Appel blev landskendt, da han som flyveleder i Værløse fik talt en privatpilot, der havde mistet orienteringen og var gået i panik, ned på jorden igen. Der blev 1983 lavet et tv-program med hele denne spændende og farlige situation. Programmet er vist flere gange i Danmark og i udlandet.

'''Hæderstegn'''

Anerkendelse for fremragende Tjeneste ved Flyvevåbnet 1970; tildelt Flyvesikkerhedsprisen af Rådet for Større Flyvesikkerhed 1971; Hæderstegnet for god Tjeneste ved Flyvevåbnet 1981.

== Videre læsning ==

[[Borgmestre i Egedal Kommune]]

[[Borgmestre i Ledøje-Smørum Kommune]]

[[Borgmestre i Stenløse Kommune]]

[[Borgmestre i Ølstykke Kommune]]

[[Peter Appels Vej]]

== Kilder og litteratur ==

''Oprindelig forfatter: Johannes Nielsen''

''04-05-2004''

[[Kategori: Politikere]][[Kategori:Kommune og Politik]][[Kategori: Ganløse]]
[[Kategori: Stenløse]]

Ganløse Kro

2024-09-09T10:10:11Z

Egedal Arkiv:

Da den mere end 300 år gamle kro i Ganløse havde været lukket et par år, ville en mulig køber i 1. halvår 2002 overtage kroen for at omdanne kro og krohave til ejerlejligheder. Men Ganløseborgerne vågnede til dåd for at redde deres kro. Som et led i borgernes bestræbelser skrev byens lokalhistoriker, Poul Hesbjerg, en artikel om kroen. Kommunen sagde heldigvis nej til byggeplanerne, og efterfølgende er kroen blevet solgt til fagfolk, som vil videreføre den i overensstemmelse med traditionerne.

Ganløse Kro er en af de omkring hundrede danske privilegerede kroer, som stadig eksisterer. De ældste fik deres kongelige privilegium i slutningen af 1100-tallet og de sidste i begyndelsen af 1900-tallet. De privilegerede kroer havde pligt til at tage mod enhver vejfarende, til gengæld havde de lov til afgiftsfrit at brænde brændevin, brygge øl og bage brød til salg såvel i krostuen som ud af huset.

Imidlertid var en privilegeret kro ikke åben for landsbyens egne beboere. Den var udelukkende forbeholdt de rejsende. Til gengæld havde enhver vejfarende ret til husly. - Hvis en gæst ikke kunne betale for opholdet, blev der anvist plads i den såkaldte "stodderkiste", som blot var et aflukke i rejsestalden, hvor man fik lov til at sove i halmen.

Ganløse Kro nævnes første gang i Christian d.5.s matrikel fra 1688, og samme år, som matriklen udarbejdes, får kroen sit privilegium. Formodentlig var de første kroværter fæstere på kongens jagtgård ved siden af kroen. Det fremgår nemlig, at jagtgårdsmanden som erstatning for nogle af ulemperne ved at have de kongelige jagtselskaber indkvarteret fik tilladelse til afgiftsfrit at købe og sælge tysk øl, - som regnedes for det allerbedste. I et officielt brev fra slutningen af 1500-tallet kaldes fæsteren således ikke Hans Jensen, men "Hans Tyskøl".

Selvom Ganløse Kros privilegium er over 300 år gammelt, er den nuværende bygning dog kun fra ca. 1900. Rejsestalden lå dengang nord for selve krobygningen, men den blev fjernet i flere etaper, - den sidste del forsvandt i 1935 for at give bedre plads i krydset ved Lyngevej. Bag rejsestalden lå byens brønd. Resterne af bybrønden befinder sig stadig under den lille beplantede stensætning på kroens parkeringsplads. For landsbyens beboere havde kroen en væsentlig betydning som "postgård". Her standsede postvognen fra Måløv for at hente og aflevere post og passagerer.

Forbuddet mod at landsbyens egne beboere måtte komme på kroen blev ophævet i 1912, og op gennem 1900-tallet kom kroen til at indtage en særdeles central plads i landsbyen som samlingssted for alle slags fælles aktiviteter. Her blev holdt alle former for fester, sammenkomster, møder og generalforsamlinger, her stemte man til sogneråds-, landstings- og folketingsvalg, her blev vinteren igennem holdt prøver og spillet utallige dilettantforestillinger – naturligvis med bal bagefter. Her viste den omrejsende 'Lillebil-biograf' spillefilm, her blev holdt danseskole og vinteren igennem var her gymnastik for karle og piger. Og om sommeren samledes landsbyens mandfolk om keglebanen i krohaven. Fra 1970'erne blev Ganløse Kro landskendt som spisested og spillested for kendte orkestre og bands og jævnligt blev teatersalen brugt til tv-optagelser af musikprogrammer, hvorfor kroen gennem en lang periode var landskendt. Ganløse Kro har desuden været brugt flere gange som filmlokation.

Således er Ganløse Kro ikke blot en harmonisk og tidstypisk bygning, men også en meget væsentlig del af Ganløses historie.

Se også [[Ganløse Revyen]]

== Kilder og litteratur ==
FNV-Orientering 2001-2, juni 2001

== Links ==
[http://www.danskefilm.dk/index2.html www.danskefilm.dk]

''Oprindelig forfatter: Poul Hesbjerg''

''08-12-2003''

[[Kategori:Kroer og Beværtninger]][[Kategori:Lokalsamfundets Liv]][[Kategori:Ganløse]]

Villa Pomona

2023-11-13T13:19:09Z

Egedal Arkiv:

[[File:villapomona.jpg|285px|thumb|right|Foto: Ølstykke Lokalarkiv]]

Villa Pomona i Ølstykke Stationsby, Frederiksborgvej 10 (nu Rådhus Allé). Her boede pomologen [[Claus Petersen Mathiesen|C.P. Matthiesen]] efter sin pensionering indtil 1915, hvorefter han tilbragte sine sidste år i Fredensborg.
Pomona er den romerske gudinde for frugttræer og har således også givet navn til [[Pomonavej]] i Ølstykke Stationsby.

Villa Pomona blev nedrevet 1988 og der blev bygget butikker mv. på adressen.

''Oprindelig forfatter Rolf Kjær-Hansen''

''Dato 28-11-2007''

[[Kategori:Villaer]] [[Kategori:Ølstykke Stationsby]]

Toftehøjskolen

2023-09-25T10:13:42Z

Egedal Arkiv:

[[Fil:toftehøjskole.jpg|285px|thumb|right|Toftehøjskolen.<br />
Foto fra Skoleintra.dk]]

Toftehøjskolen lå i den vestlige del af Ølstykke Stationsby. Skolen blev bygget af dels Klemmensen & Nielsen fra Nykøbing F. og dels af arkitekt Børge Nagel fra Frederikssund i samarbejde med Brdr. Teichert A/S fra Ølstykke i årene 1967-1969.

Oprindeligt var den bygget til 250 elever, men det steg til 650 på grund af tilflytningen. I dag er to spor med eleverne fordelt i 27 forskellige klasser på klassetrinene 0.-9.
I den oprindelige skoleplan indgik også kommunebibliotek, der senere flyttede til de nuværende bygninger på den anden siden af Frederiksborgvej i 1971.

I november 2017 havde Toftehøjskolen 50 års jubilæum.
I 2020 blev skolen nedlagt og eleverne overført til Søhøjskolen.

Adresse: Frederiksborgvej 4, 3650 Ølstykke

== Links ==

''Oprindelig forfatter:Thyge C. Bro. Opdateret af Bodil Rasmussen''

''25-10-2010/11-09-2023''

[[Kategori: Skolevæsen]]
[[Kategori: Skolebygninger]]
[[Kategori: Ølstykke]][[Kategori: Ølstykke Stationsby]]

Toftehøjskolen

2023-09-11T11:18:30Z

Egedal Arkiv:

[[Fil:toftehøjskole.jpg|285px|thumb|right|Toftehøjskolen.<br />
Foto fra Skoleintra.dk]]

Toftehøjskolen ligger i den vestlige del af Ølstykke Stationsby. Skolen blev bygget af dels Klemmensen & Nielsen fra Nykøbing F. og dels af arkitekt Børge Nagel fra Frederikssund i samarbejde med Brdr. Teichert A/S fra Ølstykke i årene 1967-1969.

Oprindeligt var den bygget til 250 elever, men det steg til 650 på grund af tilflytningen. I dag er to spor med eleverne fordelt i 27 forskellige klasser på klassetrinene 0.-9.
I den oprindelige skoleplan indgik også kommunebibliotek, der senere flyttede til de nuværende bygninger på den anden siden af Frederiksborgvej i 1971.

I november 2017 havde Toftehøjskolen 50 års jubilæum.
I 2020 blev skolen nedlagt og eleverne overført til Søhøjskolen.

Adresse: Frederiksborgvej 4, 3650 Ølstykke

== Links ==

''Oprindelig forfatter:Thyge C. Bro. Opdateret af Bodil Rasmussen''

''25-10-2010/11-09-2023''

[[Kategori: Skolevæsen]]
[[Kategori: Skolebygninger]]
[[Kategori: Ølstykke]][[Kategori: Ølstykke Stationsby]]

Toftehøjskolen

2023-09-11T11:15:30Z

Egedal Arkiv:

[[Fil:toftehøjskole.jpg|285px|thumb|right|Toftehøjskolen.<br />
Foto fra Skoleintra.dk]]

Toftehøjskolen ligger i den vestlige del af Ølstykke Stationsby. Skolen blev bygget af dels Klemmensen & Nielsen fra Nykøbing F. og dels af arkitekt Børge Nagel fra Frederikssund i samarbejde med Brdr. Teichert A/S fra Ølstykke i årene 1967-1969.

Oprindeligt var den bygget til 250 elever, men det steg til 650 på grund af tilflytningen. I dag er to spor med eleverne fordelt i 27 forskellige klasser på klassetrinene 0.-9.
I den oprindelige skoleplan indgik også kommunebibliotek, der senere flyttede til de nuværende bygninger på den anden siden af Frederiksborgvej i 1971.

I november 2017 havde Toftehøjskolen 50 års jubilæum.
I 2020 blev skolen nedlagt og eleverne overført til Søhøjskolen.

Adresse: Frederiksborgvej 4, 3650 Ølstykke

== Links ==

''Oprindelig forfatter:Thyge C. Bro''

''25-10-2010''

[[Kategori: Skolevæsen]]
[[Kategori: Skolebygninger]]
[[Kategori: Ølstykke]][[Kategori: Ølstykke Stationsby]]

Præster ved Stenløse og Veksø Kirker

2023-04-12T11:32:20Z

Egedal Arkiv:

Præsterne siden reformationen, som de fremgår af [[Præsterækketavlen i Stenløse Kirke|præsterækketavlen]] i [[Stenløse Kirke]]:

1. [[Niels Jepsen Munch|Nicolaus Munch]] -1555

2. [[Peder Jensen Skaaning|Petrus Johansen Skaaning]] -1561

3. [[Ole Fugl|Claus Juel]] -1572

4. [[Poul Larsen|Povel Larsen Skaaning]] -1582

5. [[Peder Glambech|Petrus Glambech]] -1617

6. [[Christopher Augustinussen|Christopher Ericius]] -1639

7. [[Frederik Fabricius|Frideric Fabricius]] -1654

8. Mag. [[Hans Hansen Windekilde (1)|Johanes Windekilde]] -1711

9. Mag. [[Hans Thomsen Bang|Johanes Bang]] -1695

10. [[Hans Hansen Windekilde (2)|Johanes Windekilde]] -1716

11. [[Jacob Nielsen Muus|Jacob Muus]] -1783

[[Gregers Herfort]] Kapellan 1745-1756

12. [[Rasmus Poulsen Gjellerup|Rasmus Giellerup]] -1785

13. [[Jens Thomsen Thostrup|Jens Thostrup]] -1785

14. [[Peder Schvane Nielsen Bang|Peder Svane Bang]], forflyttet -1787

15. [[Vilhelm Billeschou]] -1823

Ridder, risignerte 1819 (Det betyder sandsynligvis, at han fratrådte sit præsteembede (red.))

16. [[Andreas Frederik Heggelund|A.F. Heggelund]] -1836

17. [[Peder Galthen|Peter Galthen]] -1845

18. [[F.V. Gamborg]] -1850

19. [[Joachim Vilhelm Bang|J.V. Bang]] -1876

20. [[Carl Andreas Laurits Jessen|C.A.L. Jessen]] -1897

21. [[Th. Petersen]] -1902

22. [[Morten Pontoppidan]] -1921

23. [[Hans Christoffersen Blessing|Hans C. Blessing]] -1946

24. [[P. Sigfred Sørensen]] -1963

25. [[Johannes Toftager]] -1980

26. [[Felix Olafsson]] -1986

27. [[Jørgen Anker Andersen]] 1977-2009

28. [[Inge Bastkær]] 1987-

29. [[Jes Henrik Høck]] 2003-

30. [[Kenneth S. Knigge]] 2009-

''Oprindelig forfatter: Johannes Nielsen''

''10-12-2004''

[[Kategori:Kirker og Kirkekunst]][[Kategori:Præster]][[Kategori:Veksø]][[Kategori:Stenløse]]

Skulpturer i Stenløse Syd

2022-06-13T11:39:22Z

Egedal Arkiv:

[[File:De_3_porte.jpeg|285px|thumbnail|right|De 3 porte]]

På Torvet i [[Stenløse Syd]] og langs hovedstien gennem bydelen står en række skulpturer af Peter Hesk.

I oktober 2015 frigav Egedal Byråd 1.550.000 kroner af de 1.705.000 kroner, der var afsat til projekt »Kunst på Torvet«.

Pengene stammer fra byrådsbeslutningen om, at to procent af indtægterne fra kommunens salg af grunde i bydelen skal bruges til kunst i området. Projektet startede helt tilbage september 2013, hvor borgere i bydelen ved en workshop i Stenløse Syd fremstillede mursten. De indgår som et centralt element i de fire skulpturer, som er blevet til i samarbejde med repræsentanter for beboerne.

Idet Egedal Kommunes Kunstråd nedsatte en arbejdsgruppe med tre repræsentanter fra grundejerforeninger i Stenløse Syd, som har indstillede projektet.

[[File:Byporten.jpeg|285px|thumbnail|left|Byporten]]
De fire skulpturer tager afsæt i Peter Hesk Møllers skulptur »De 3 porte« i rundkørslen ved Krogholmvej, som danner indgang til Stenløse Syd. På torvet står "Byporten", der sammen med de tre skulpturer langs hovedstien kaldes "Akvædukten" med inspiration fra de gamle romere.

Inskription på skulpturen på Torvet er SPQE Det står her for "Senatus Populusque Egedalensis" (Egedals Folk og Byråd.), og ikke som i det romerske forbillede "Senatus Populusque Romanus".

'''Om kunstneren Peter Hesk'''.

Arbejder i langt overvejende grad med skulptur i ler, tegl og bronze, og har støbt egne skulpturer i bronze siden 1986.

I Peters atelier i Tårnet kan du besøge billedhuggerens værksted, atelier og udstilling. Oplev fra nærmeste hold, hvordan værker skabes, når der modelleres, formes, støbes, svejses og slibes skulpturer i ler, tegl, træ og bronze, samt når der spartles farverige billeder i acryl eller males med tusch.

== Kilder og Litteratur ==

[http://sn.dk/Egedal/Kunst-paa-Torvet-i-Stenloese-Syd/artikel/520983 SN.dk]

[http://www.egedalkommune.dk/nyheder/2016/juni/indvielse-af-kunst-og-torvet-i-stenloese-syd Egedal Kommune]

[http://peterhesk.dk// Peter Hesk Møller]

Kunstværker i Stenløse Syd. Stenløse Historiske Forening. Nr. 97. Februar 2017

''Forfatter: Charlotte Haubye''

''dato: 7-11-2016''

[[Kategori: Stenløse]] [[Kategori: Skulpturer]]

Jens Peter Mortensen - husmand

2021-07-12T10:06:13Z

Egedal Arkiv:

[[File:J.P.Mortensen.jpg|285px|thumbnail|right|J.P.Mortensen]]

Den 6. juli 1956 blev parcellisten Jens Peter Mortensen begravet i Ølstykke kirke, som siges at have været “fyldt til trængsel”. Udover familie og venner, blev han mindet af Ølstykkes radikale vælgerforening, forsvarsbrødrenes Frederiksund afdeling, Dansk Landbrugs Kreatursalgsforening, Frederiksborg amtskreds, Østifternes husmandskreditforening, Frederikborgs amts plejehjemforening, og flere endnu! Yderligere, blev han i aviserne lovprist, som en “dygtig og anset husmand”. Hvem var så denne mand, som havde gjort sig så bemærket i sit liv?

Mortensens far, Jørgen Mortensen, var søn af en gårdmand fra Slagslunde, men som næstfødte søn, var der ikke meget for ham at lave i Slagslunde. Engang i 1870’erne flyttede han derfor til Søsum og uddannede sig til tømrer. Senere flyttede han til Udlejre, hvor han mødte Anna Mortensen, med hvem han fik Jens i 1881. Jørgen og Anna Mortensen har tilsyneladende haft det hårdt økonomisk med en stadig voksende familie, og Jens blev derfor bortadopteret til Annas søster Karen Nielsen, som var gift med husmand Søren Nielsen. De havde jord men ingen børn, og det er denne jord som Jens startede sin vellykket karriere på. Jens forsat dog i lære hos sin far som tømrer. På dette tidspunkt var en husmand kun i besiddelse af et mindre stykke jord, og det var derfor ikke ualmindeligt, at husmanden supplerede sit landbrug med et andet erhverv, såsom tømrer.

Husmændene har ofte lidt i dansk landbrugshistorie. Først og fremmest, fordi flertallet var fæstere, som led under korte og usikre forhold. Som modstrøm til denne tendens, opstod husmandsbevægelsen. De tidligste Husmandsforeninger blev etableret i slutningen af 1800-tallet, men deres egentlige gennembrud kom i starten af det 20. århundrede. Organiseret lokalt, med visse regionale forbindelser, bestod de i 1905 af 300 foreninger med ca. 12.000 medlemmer og allerede i 1914 af 850 foreninger med 56.000 medlemmer. Foreningerne var populære, og deres alliance med hvem der i eftertiden har vist sig at være deres mest trofaste samarbejdspartner, det i 1905 nystiftede parti Radikale Venstre, gav Husmandsbevægelsen stor betydning på den politiske arena.

Allerede ved partiets første partiprogram fra 1905, er Husmandssagen repræsenteret, da de foreslog at oprette selvstændige husmandsbrug; “ved Indførelse af offentlige Arvefæste under betryggende Brugsvilkaar”. De Radikale ønskede altså, at gør op med de korte og usikre fæsteforhold som husmændene led under. Især under første verdenskrig, med den Radikale Statsminister Zahle, opnåede husmandsbevægelse enorm indflydelse, bl.a. på prisregulerings- og vareforsyningspolitik i krigsårene. Mortensens medlemskab og engagement i både den lokale [[Husmandsforening]] og den [[Radikale vælgerforening]], er derfor ikke så overraskende.

Vi kan derfor i en skikkelse som Jens Peter Mortensens se eksemplet på en ærketypisk, omend enorm succesfuld, Husmand. Han havde et mindre stykke jord, og selvom hans landbrug var kendt som en “mønsterbedrift”, måtte han supplere sig selv og sin familie med et sideerhverv, tømrer. Han engagerede sig enormt i Husmandsklassens politiske arena, gennem et livslangt samarbejde med det Radikale Venstre, endda som formand for den lokale vælgerforening nogle år, og medlemskab af bestyrelsen i Ølstykkes husmandsforening, som han ligeledes blev gjort til æresmedlem af efter sin død. Mortensen repræsenterer på en og sammen tid et unikum ved hans abnorm store lokale engagement, og ligeledes et typisk eksempel på Husmanden i den første halvdel af det 20. århundrede. Hans liv og virke giver os derfor glimrende indsigtsmuligheder i denne tids husmandshistorie.

== Litteratur: ==

Solvang Gunnar: “Husmandsbevægelsen i Danmark 1880-1920”. I Bol og By: Landbohistorisk tidsskrift, Årg. 1, Nr. 1 (1985)

https://denstoredanske.lex.dk/husmandsbevægelsen

https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/husmaend/

== Kildeliste: ==

Arkivalier fra Ølstykke Lokalhistoriske Arkiv

Kirkebøger og folketællinger fra Rigsarkivet - https://www.sa.dk/da/brug-arkivet/arkivalieronline-se-originale-dokumenter-paa-nettet/

https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/det-radikale-venstres-partiprogram-1905/

''Forfatter: Hans Fussing''

''08-07-2021''

[[Kategori: Landbrug]][[Kategori:Gårdejere]]

Jens Peter Mortensen - husmand

2021-07-12T10:05:02Z

Egedal Arkiv:

[[File:J.P.Mortensen.jpg|285px|thumbnail|right|J.P.Mortensen]]

Den 6. juli 1956 blev parcellisten Jens Peter Mortensen begravet i Ølstykke kirke, som siges at have været “fyldt til trængsel”. Udover familie og venner, blev han mindet af Ølstykkes radikale vælgerforening, forsvarsbrødrenes Frederiksund afdeling, Dansk Landbrugs Kreatursalgsforening, Frederiksborg amtskreds, Østifternes husmandskreditforening, Frederikborgs amts plejehjemforening, og flere endnu! Yderligere, blev han i aviserne lovprist, som en “dygtig og anset husmand”. Hvem var så denne mand, som havde gjort sig så bemærket i sit liv?

Mortensens far, Jørgen Mortensen, var søn af en gårdmand fra Slagslunde, men som næstfødte søn, var der ikke meget for ham at lave i Slagslunde. Engang i 1870’erne flyttede han derfor til Søsum og uddannede sig til tømrer. Senere flyttede han til Udlejre, hvor han mødte Anna Mortensen, med hvem han fik Jens i 1881. Jørgen og Anna Mortensen har tilsyneladende haft det hårdt økonomisk med en stadig voksende familie, og Jens blev derfor bortadopteret til Annas søster Karen Nielsen, som var gift med husmand Søren Nielsen. De havde jord men ingen børn, og det er denne jord som Jens startede sin vellykket karriere på. Jens forsat dog i lære hos sin far som tømrer. På dette tidspunkt var en husmand kun i besiddelse af et mindre stykke jord, og det var derfor ikke ualmindeligt, at husmanden supplerede sit landbrug med et andet erhverv, såsom tømrer.

Husmændene har ofte lidt i dansk landbrugshistorie. Først og fremmest, fordi flertallet var fæstere, som led under korte og usikre forhold. Som modstrøm til denne tendens, opstod husmandsbevægelsen. De tidligste Husmandsforeninger blev etableret i slutningen af 1800-tallet, men deres egentlige gennembrud kom i starten af det 20. århundrede. Organiseret lokalt, med visse regionale forbindelser, bestod de i 1905 af 300 foreninger med ca. 12.000 medlemmer og allerede i 1914 af 850 foreninger med 56.000 medlemmer. Foreningerne var populære, og deres alliance med hvem der i eftertiden har vist sig at være deres mest trofaste samarbejdspartner, det i 1905 nystiftede parti Radikale Venstre, gav Husmandsbevægelsen stor betydning på den politiske arena.

Allerede ved partiets første partiprogram fra 1905, er Husmandssagen repræsenteret, da de foreslog at oprette selvstændige husmandsbrug; “ved Indførelse af offentlige Arvefæste under betryggende Brugsvilkaar”. De Radikale ønskede altså, at gør op med de korte og usikre fæsteforhold som husmændene led under. Især under første verdenskrig, med den Radikale Statsminister Zahle, opnåede husmandsbevægelse enorm indflydelse, bl.a. på prisregulerings- og vareforsyningspolitik i krigsårene. Mortensens medlemskab og engagement i både den lokale [[Husmandsforening]] og den [[Radikale vælgerforening]], er derfor ikke så overraskende.

Vi kan derfor i en skikkelse som Jens Peter Mortensens se eksemplet på en ærketypisk, omend enorm succesfuld, Husmand. Han havde et mindre stykke jord, og selvom hans landbrug var kendt som en “mønsterbedrift”, måtte han supplere sig selv og sin familie med et sideerhverv, tømrer. Han engagerede sig enormt i Husmandsklassens politiske arena, gennem et livslangt samarbejde med det Radikale Venstre, endda som formand for den lokale vælgerforening nogle år, og medlemskab af bestyrelsen i Ølstykkes husmandsforening, som han ligeledes blev gjort til æresmedlem af efter sin død. Mortensen repræsenterer på en og sammen tid et unikum ved hans abnorm store lokale engagement, og ligeledes et typisk eksempel på Husmanden i den første halvdel af det 20. århundrede. Hans liv og virke giver os derfor glimrende indsigtsmuligheder i denne tids husmandshistorie.

== Litteratur: ==

Solvang Gunnar: “Husmandsbevægelsen i Danmark 1880-1920”. I Bol og By: Landbohistorisk tidsskrift, Årg. 1, Nr. 1 (1985)

https://denstoredanske.lex.dk/husmandsbevægelsen

https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/husmaend/

https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/det-radikale-venstres-partiprogram-1905/

== Kildeliste: ==

Arkivalier fra Ølstykke Lokalhistoriske Arkiv

Kirkebøger og folketællinger fra Rigsarkivet - https://www.sa.dk/da/brug-arkivet/arkivalieronline-se-originale-dokumenter-paa-nettet/

''Forfatter: Hans Fussing''

''08-07-2021''

[[Kategori: Landbrug]][[Kategori:Gårdejere]]

Fil:J.P.Mortensen.jpg

2021-07-12T10:01:48Z

Egedal Arkiv:

Jens Peter Mortensen - husmand

2021-07-08T07:28:58Z

Egedal Arkiv:

Den 6. juli 1956 blev parcellisten Jens Peter Mortensen begravet i Ølstykke kirke, som siges at have været “fyldt til trængsel”. Udover familie og venner, blev han mindet af Ølstykkes radikale vælgerforening, forsvarsbrødrenes Frederiksund afdeling, Dansk Landbrugs Kreatursalgsforening, Frederiksborg amtskreds, Østifternes husmandskreditforening, Frederikborgs amts plejehjemforening, og flere endnu! Yderligere, blev han i aviserne lovprist, som en “dygtig og anset husmand”. Hvem var så denne mand, som havde gjort sig så bemærket i sit liv?

Mortensens far, Jørgen Mortensen, var søn af en gårdmand fra Slagslunde, men som næstfødte søn, var der ikke meget for ham at lave i Slagslunde. Engang i 1870’erne flyttede han derfor til Søsum og uddannede sig til tømrer. Senere flyttede han til Udlejre, hvor han mødte Anna Mortensen, med hvem han fik Jens i 1881. Jørgen og Anna Mortensen har tilsyneladende haft det hårdt økonomisk med en stadig voksende familie, og Jens blev derfor bortadopteret til Annas søster Karen Nielsen, som var gift med husmand Søren Nielsen. De havde jord men ingen børn, og det er denne jord som Jens startede sin vellykket karriere på. Jens forsat dog i lære hos sin far som tømrer. På dette tidspunkt var en husmand kun i besiddelse af et mindre stykke jord, og det var derfor ikke ualmindeligt, at husmanden supplerede sit landbrug med et andet erhverv, såsom tømrer.

Husmændene har ofte lidt i dansk landbrugshistorie. Først og fremmest, fordi flertallet var fæstere, som led under korte og usikre forhold. Som modstrøm til denne tendens, opstod husmandsbevægelsen. De tidligste Husmandsforeninger blev etableret i slutningen af 1800-tallet, men deres egentlige gennembrud kom i starten af det 20. århundrede. Organiseret lokalt, med visse regionale forbindelser, bestod de i 1905 af 300 foreninger med ca. 12.000 medlemmer og allerede i 1914 af 850 foreninger med 56.000 medlemmer. Foreningerne var populære, og deres alliance med hvem der i eftertiden har vist sig at være deres mest trofaste samarbejdspartner, det i 1905 nystiftede parti Radikale Venstre, gav Husmandsbevægelsen stor betydning på den politiske arena.

Allerede ved partiets første partiprogram fra 1905, er Husmandssagen repræsenteret, da de foreslog at oprette selvstændige husmandsbrug; “ved Indførelse af offentlige Arvefæste under betryggende Brugsvilkaar”. De Radikale ønskede altså, at gør op med de korte og usikre fæsteforhold som husmændene led under. Især under første verdenskrig, med den Radikale Statsminister Zahle, opnåede husmandsbevægelse enorm indflydelse, bl.a. på prisregulerings- og vareforsyningspolitik i krigsårene. Mortensens medlemskab og engagement i både den lokale [[Husmandsforening]] og den [[Radikale vælgerforening]], er derfor ikke så overraskende.

Vi kan derfor i en skikkelse som Jens Peter Mortensens se eksemplet på en ærketypisk, omend enorm succesfuld, Husmand. Han havde et mindre stykke jord, og selvom hans landbrug var kendt som en “mønsterbedrift”, måtte han supplere sig selv og sin familie med et sideerhverv, tømrer. Han engagerede sig enormt i Husmandsklassens politiske arena, gennem et livslangt samarbejde med det Radikale Venstre, endda som formand for den lokale vælgerforening nogle år, og medlemskab af bestyrelsen i Ølstykkes husmandsforening, som han ligeledes blev gjort til æresmedlem af efter sin død. Mortensen repræsenterer på en og sammen tid et unikum ved hans abnorm store lokale engagement, og ligeledes et typisk eksempel på Husmanden i den første halvdel af det 20. århundrede. Hans liv og virke giver os derfor glimrende indsigtsmuligheder i denne tids husmandshistorie.

== Litteratur: ==

Solvang Gunnar: “Husmandsbevægelsen i Danmark 1880-1920”. I Bol og By: Landbohistorisk tidsskrift, Årg. 1, Nr. 1 (1985)

https://denstoredanske.lex.dk/husmandsbevægelsen

https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/husmaend/

https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/det-radikale-venstres-partiprogram-1905/

== Kildeliste: ==

Arkivalier fra Ølstykke Lokalhistoriske Arkiv

Kirkebøger og folketællinger fra Rigsarkivet - https://www.sa.dk/da/brug-arkivet/arkivalieronline-se-originale-dokumenter-paa-nettet/

''Forfatter: Hans Fussing''

''08-07-2021''

[[Kategori: Landbrug]][[Kategori:Gårdejere]]

Jens Peter Mortensen - husmand

2021-07-08T07:28:21Z

Egedal Arkiv:

Jens Peter Mortensen - husmand

2021-07-08T07:27:24Z

Egedal Arkiv:

Jens Peter Mortensen - husmand

2021-07-08T07:07:00Z

Egedal Arkiv: Oprettede siden med 'Den 6. juli 1956 blev parcellisten Jens Peter Mortensen begravet i Ølstykke kirke, som siges at have været “fyldt til trængsel”. Udover familie og venner, blev han mi...'

Den 6. juli 1956 blev parcellisten Jens Peter Mortensen begravet i Ølstykke kirke, som siges at have været “fyldt til trængsel”. Udover familie og venner, blev han mindet af Ølstykkes radikale vælgerforening, forsvarsbrødrenes Frederiksund afdeling, Dansk Landbrugs Kreatursalgsforening, Frederiksborg amtskreds, Østifternes husmandskreditforening, Frederikborgs amts plejehjemforening, og flere endnu! Yderligere, blev han i aviserne lovprist, som en “dygtig og anset husmand”. Hvem var så denne mand, som havde gjort sig så bemærket i sit liv?

Mortensens far, Jørgen Mortensen, var søn af en gårdmand fra Slagslunde, men som næstfødte søn, var der ikke meget for ham at lave i Slagslunde. Engang i 1870’erne flyttede han derfor til Søsum og uddannede sig til tømrer. Senere flyttede han til Udlejre, hvor han mødte Anna Mortensen, med hvem han fik Jens i 1881. Jørgen og Anna Mortensen har tilsyneladende haft det hårdt økonomisk med en stadig voksende familie, og Jens blev derfor bortadopteret til Annas søster Karen Nielsen, som var gift med husmand Søren Nielsen. De havde jord men ingen børn, og det er denne jord som Jens startede sin vellykket karriere på. Jens forsat dog i lære hos sin far som tømrer. På dette tidspunkt var en husmand kun i besiddelse af et mindre stykke jord, og det var derfor ikke ualmindeligt, at husmanden supplerede sit landbrug med et andet erhverv, såsom tømrer.

Husmændene har ofte lidt i dansk landbrugshistorie. Først og fremmest, fordi flertallet var fæstere, som led under korte og usikre forhold. Som modstrøm til denne tendens, opstod husmandsbevægelsen. De tidligste Husmandsforeninger blev etableret i slutningen af 1800-tallet, men deres egentlige gennembrud kom i starten af det 20. århundrede. Organiseret lokalt, med visse regionale forbindelser, bestod de i 1905 af 300 foreninger med ca. 12.000 medlemmer og allerede i 1914 af 850 foreninger med 56.000 medlemmer. Foreningerne var populære, og deres alliance med hvem der i eftertiden har vist sig at være deres mest trofaste samarbejdspartner, det i 1905 nystiftede parti Radikale Venstre, gav Husmandsbevægelsen stor betydning på den politiske arena.

Allerede ved partiets første partiprogram fra 1905, er Husmandssagen repræsenteret, da de foreslog at oprette selvstændige husmandsbrug; “ved Indførelse af offentlige Arvefæste under betryggende Brugsvilkaar”. De Radikale ønskede altså, at gør op med de korte og usikre fæsteforhold som husmændene led under. Især under første verdenskrig, med den Radikale Statsminister Zahle, opnåede husmandsbevægelse enorm indflydelse, bl.a. på prisregulerings- og vareforsyningpolitik i krigsårene. Mortensens medlemskab og engagement i både den lokale Husmandsforening og den Radikale vælgerforening, er derfor ikke så overraskende.

Vi kan derfor i en skikkelse som Jens Peter Mortensens se eksemplet på en ærketypisk, omend enorm succesfuld, Husmand. Han havde et mindre stykke jord, og selvom hans landbrug var kendt som en “mønsterbedrift”, måtte han supplere sig selv og sin familie med et sideerhverv, tømrer. Han engagerede sig enormt i Husmandsklassens politiske arena, gennem et livslangt samarbejde med det Radikale Venstre, endda som formand for den lokale vælgerforening nogle år, og medlemskab af bestyrelsen i Ølstykkes husmandsforening, som han ligeledes blev gjort til æresmedlem af efter sin død. Mortensen repræsenterer på en og sammen tid et unikum ved hans abnorm store lokale engagement, og ligeledes et typisk eksempel på Husmanden i den første halvdel af det 20. århundrede. Hans liv og virke giver os derfor glimrende indsigtsmuligheder i denne tids husmandshistorie.

Litteratur:
Solvang Gunnar: “Husmandsbevægelsen i Danmark 1880-1920”. I Bol og By: Landbohistorisk tidskrift, Årg. 1, Nr. 1 (1985)
https://denstoredanske.lex.dk/husmandsbevægelsen
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/husmaend/
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/det-radikale-venstres-partiprogram-1905/

Kildeliste:
Arkivalier fra Ølstykke Lokalhistoriske Arkiv
Kirkebøger og folketællinger fra Rigsarkivet - https://www.sa.dk/da/brug-arkivet/arkivalieronline-se-originale-dokumenter-paa-nettet/

Margrethe Jørgensen

2021-03-08T10:20:37Z

Egedal Arkiv:

[[Fil:Margrethe.jpg|200px|thumb|right|Margrethe Jørgensen]]

Margrethe Jørgensen var født på en gård i Skenkelsø i 1865, som én af 10 børn. Margrethe tog et utraditionelt valg. I stedet for at gifte sig og blive gårdmandskone tog hun en uddannelse og blev anlægsgartner og havebrugskonsulent. Efter uddannelsen bor hun hos sin bror Johannes på Græstedgård, og virker herfra. Men i 1911 – da hun er i midten af 40’erne tager hun initiativ til bygningen af et hus på Ørnebjergvej, der senere bliver kendt som [[Ostefabrikken|Ostefabrikken Schweiz]]. Herfra driver hun sin virksomhed i de næste 15 år og anlægger efter sigende også en meget smuk have ved ejendommen, der desværre ikke eksisterer mere.

== Kilder og Litteratur ==

Ølstykkes Historie fortalt gennem Ølstykke Julemærke

Folketællinger Ølstykke 1901, 1906, 1921, 1925

Folketælling Jørlunde 1870

Annoncer i Frederiksborg Amtsavis 1907, 1917

''Forfatter: Bodil Rasmussen

08-03-2021''

[[Kategori: Havebrug]][[Kategori: Ølstykke]][[Kategori: Ølstykke Stationsby]]

Fil:Margrethe.jpg

2021-03-08T10:18:13Z

Egedal Arkiv: B02045

B02045

Margrethe Jørgensen

2021-03-08T10:08:14Z

Egedal Arkiv:

Margrethe Jørgensen var født på en gård i Skenkelsø i 1865, som én af 10 børn. Margrethe tog et utraditionelt valg. I stedet for at gifte sig og blive gårdmandskone tog hun en uddannelse og blev anlægsgartner og havebrugskonsulent. Efter uddannelsen bor hun hos sin bror Johannes på Græstedgård, og virker herfra. Men i 1911 – da hun er i midten af 40’erne tager hun initiativ til bygningen af et hus på Ørnebjergvej, der senere bliver kendt som [[Ostefabrikken|Ostefabrikken Schweiz]]. Herfra driver hun sin virksomhed i de næste 15 år og anlægger efter sigende også en meget smuk have ved ejendommen, der desværre ikke eksisterer mere.

== Kilder og Litteratur ==

Ølstykkes Historie fortalt gennem Ølstykke Julemærke

Folketællinger Ølstykke 1901, 1906, 1921, 1925

Folketælling Jørlunde 1870

Annoncer i Frederiksborg Amtsavis 1907, 1917

''Forfatter: Bodil Rasmussen

08-03-2021''

[[Kategori: Havebrug]][[Kategori: Ølstykke]][[Kategori: Ølstykke Stationsby]]

Margrethe Jørgensen

2021-03-08T09:40:25Z

Egedal Arkiv:

Margrethe Jørgensen

2021-03-08T09:29:11Z

Egedal Arkiv: Oprettede siden med 'Margrethe Jørgensen var født på en gård i Skenkelsø i 1865, som én af 10 børn. Margrethe tog et utraditionelt valg. I stedet for at gifte sig og blive gårdmandskone ...'

Ostefabrikken

2021-02-15T12:45:23Z

Egedal Arkiv:

[[File:ostefabrikken.jpg|285px|thumbnail|right|Tegning: Ole Bjørn Andersen, 1993]]

Dette meget markante og charmerende hus fandtes på Ørnebjergvej i [[Ølstykke Stationsby|Ølstykke]] indtil 1993. Huset blev opført i 1911 af den på egnen kendte murermester [[Nikolaj Philipsen]] fra Stenløse. Det var havebrugskonsulent og anlægsgartner [[Margrethe Jørgensen]], der lod huset opføre. Hun var født 1865 på [[Søborggaard]] i Skenkelsø, uddannet hortonom, og hun anlagde også en smuk have.

Huset blev første gang solgt i 1926 og frem til 1950 havde det skiftende ejere, blandt andet Politikens tegner Holger Worm. I 1950 købte ostefabrikant Asger Dalsgaard huset og flyttede i 1956 sin virksomhed "Ostefabrikken Schweiz" fra Skovvej dertil. Samtidig byggede han osteriet, hvor der blev fremstillet rygeost, som var kendt og værdsat i hele Nordsjælland. Nu afdøde borgmester i Ølstykke, [[Helmar Filtenborg]], kørte i sin tid med oste herfra til en lang række sjællandske forretninger.

I 1993 blev alt solgt til Ølstykke Almennyttige Boligselskab for at give plads til 40 nye boliger, og den smukke villa med den store flotte have eksisterer ikke længere.

Da huset var motiv på [[Ølstykke Julemærke]] i 1994, blev afsløringen på lokalarkivet overværet af blandt andre ægteparret Ella og Asger Dalsgaard. Da mærket kom på gaden, var motivet allerede et stykke af byens historie.

== Kilder og litteratur ==

Anna Esbechs tekst til Ølstykke Julemærke 1994

Frederiksborg Amts Avis den 17. november 1994

Lokalavisen Uge Nyt den 16. november 1994

''Oprindelig forfatter: Ole Bjørn Andersen''

''04-01-2008 ''

[[Kategori: Håndværk og Industri]][[Kategori: Ølstykke Stationsby]][[Kategori: Ølstykke]]

Edelgave - ejerne

2020-07-22T12:43:10Z

Egedal Arkiv:

[[Fil:Edelgavetegn.jpg|285px|thumbnail|right|Edelgave 1666-1782. Tegnet af J. Joh. Jensen efter skiftebeskrivelse af J.P. Jørgensen. Ledøje-Smørum Lokalarkiv.]]

Forgængeren for herregården Edelgave er gården [[Romperup]] eller [[Rompe]]. Rompe var indtil reformationen (1536) under Esrum Kloster. Jorden var opdelt i to ejerparter, som begge var i adelseje.

I begyndelsen af 1400-tallet var ejeren ridder Axel Petersen Thott, men i slutningen af 1500-tallet blev Rompe, der tilsyneladende var gået i arv efter Thott, mageskiftet til Kronen. Den bestod af to gårde. Den ene af Rompegårdene blev i 1587 overladt til Niels Skram og Mourids Stygge. Den anden til Sten Brahe. Denne overdrog gården til Kronen, og sammen med den anden Rompegård blev den lagt under Københavns len.

Under [[Svenskeslaget / Svenskestenen|Svenskekrigene 1658-1660]] blev gårdene plyndret og ødelagt, og efter krigen lå ejendommene øde og forfaldne hen. I 1661 forærede Frederik 3. Rompes øde jorder til sin rigsadmiral Henrik Bielke og hans hustru Edel Ulfeldt (søster til Corfitz). Gaven blev givet til ægteparret på livstid. Fem år senere ønskede kongen udfærdiget et skøde, der gav Edel Ulfeldt og hendes arvinger godset til "evig og uigenkaldelig ejendom" med ret til at navngive stedet. I skødet blev indført, at godset skulle hedde Edelgave.

Christian Bielke (1645-1695, søn af Henrik Bielke) ejede ved sin død Edelgave, og efter forskellige ejere kom Edelgave i 1759 i etatsrådinde Anna Marie Bornemanns eje. Efter hendes død i 1765 overgik gården til hendes søn Jacob Bornemann og hans hustru Sofie Hedvig Bornemann. I deres tid nedbrændte hele hovedbygningen og i 1782 blev den nuværende hovedbygning opført med Andreas Kirkerup som arkitekt. Branden tærede på Bornemanns kræfter og pengepung, så i 1786 overgik herregården til justitsråd Hans Georg Faith.

Fra 1786 til 1810 havde Edelgave tre forskellige ejere, indtil familien Tutein kom til i 1810. Familiens formue byggede på handel med sukker fra De Vestindiske øer (i dag Jomfruøerne) og Tutein spillede en betydelig rolle i datidens selskabsliv. Komponisten C.E.F. Weyse hørte til gæsterne på Edelgave. Den sidste Tutein var Ellis Tutein. Da han ikke havde arvinger, overgik Edelgave i 1920 til landbrugsminister, senere statsmister [[Thomas Madsen-Mygdal]]. Hans enke solgte i 1956 godset til fabrikant Gudmund Jørgensen. Da han døde i 1988, overgik godset til hans hustru Lisa, som døde i 1992.

Edelgave ejes nu af et anpartsselskab.

== Kilder og litteratur ==
Knud Remi Christensen: Edelgave og dens ejere fra 1300 til 1992, Ledøje-Smørum Historisk
Forenings årsskrift 2004, 30

''Oprindelig forfatter: Knud Remi Christensen''

''24-04-2007''

[[Kategori:Herregårde]][[Kategori:Edelgave]]

Lemminghøj

2019-03-07T15:42:07Z

Egedal Arkiv: Oprettede siden med 'Lemminghøj er en bronzealderhøj fra omkring 1.500 f. Kr. Højen måler 17 m i tværmål og er 2,5 m høj. Den blev fredet i 1925, og er ikke blevet udgravet.'

Lemminghøj er en bronzealderhøj fra omkring 1.500 f. Kr.
Højen måler 17 m i tværmål og er 2,5 m høj. Den blev fredet i 1925, og er ikke blevet udgravet.

Axelline Sørensen – Bagerjomfru på fuldtid.

2019-02-07T14:15:38Z

Egedal Arkiv:

[[File:Axeline.jpg|285px|thumbnail|right|Axeline Sørensen fotograferet i Bagerbutikken ved sit 50 års jubilæum i 1971. Foto: Lokalavisen]]

Den 23. februar 1906 kom Axelline Sørensen til verdenen, som den yngste af 9 børn. Allerede 15 år gammel begyndte Axelline Sørensen at arbejde hos Helene Hansen, der var indehaver af bagerbutikken i Ølstykke.

Senere gik butikken i arv til Helene’s søn Vilhelm Hansen, der igen overdrog den daglige ledelse til sin søn Ove Hansen. Således har Axelline Sørensen tjent hele tre generationer af familien Hansen (pr. 18. februar 1976). Selvom Axelline Sørensen fylder 70 år d. 23. februar 1976, har hun ingen planer om, at holde op med at lange brød over disken i den gamle bagerbutik i Ølstykke.

Mange gamle Ølstykkeborgere har gennem tiden mødt Axelline Sørensen, når de en tidlig morgen købte morgenbrød i den gamle bagerbutik i Ølstykke.

''Tonny Poulsen
''
''Januar 2019''

== Kilder og Litteratur: ==

Ølstykke Nyt. (Onsdag d. 18. februar 1976)

[[Kategori: Handel]][[Kategori:Ølstykke]]

Axelline Sørensen – Bagerjomfru på fuldtid.

2019-02-07T14:14:24Z

Egedal Arkiv:

Axelline Sørensen – Bagerjomfru på fuldtid.

2019-02-07T13:52:24Z

Egedal Arkiv:

Axelline Sørensen – Bagerjomfru på fuldtid.

2019-02-07T13:51:59Z

Egedal Arkiv: Oprettede siden med '[[File:Axeline.jpg|285px|thumbnail|right|Axeline Sørensen fotograferet i Bagerbutikken ved sit 50 års jubilæum i 1971. Foto: Lokalavisen] Den 23. februar 1906 kom Axell...'

[[File:Axeline.jpg|285px|thumbnail|right|Axeline Sørensen fotograferet i Bagerbutikken ved sit 50 års jubilæum i 1971. Foto: Lokalavisen]

Den 23. februar 1906 kom Axelline Sørensen til verdenen, som den yngste af 9 børn. Allerede 15 år gammel begyndte Axelline Sørensen at arbejde hos Helene Hansen, der var indehaver af bagerbutikken i Ølstykke.

Senere gik butikken i arv til Helene’s søn Vilhelm Hansen, der igen overdrog den daglige ledelse til sin søn Ove Hansen. Således har Axelline Sørensen tjent hele tre generationer af familien Hansen (pr. 18. februar 1976). Selvom Axelline Sørensen fylder 70 år d. 23. februar 1976, har hun ingen planer om, at holde op med at lange brød over disken i den gamle bagerbutik i Ølstykke.

Mange gamle Ølstykkeborgere har gennem tiden mødt Axelline Sørensen, når de en tidlig morgen købte morgenbrød i den gamle bagerbutik i Ølstykke.

''Tonny Poulsen
''
''Januar 2019''

== Kilder og Litteratur: ==

Ølstykke Nyt. (Onsdag d. 18. februar 1976)

Fil:Axeline.jpg

2019-02-07T13:46:25Z

Egedal Arkiv:

Fra glaserede æbler til Ølstykke Julemærke

2019-01-28T10:14:21Z

Egedal Arkiv:

En fortælling om Ølstykke Julemærkes historie fortalt af grafiker og tegner bag mærket, [[Ole Bjørn Andersen]].

'''Starten'''

Det begyndte i 1982, da en spejderleder opsøgte mig og spurgte, om jeg ville være med til at skaffe penge til spejderne. Mine børn var spejdere i [[Erik Harefod]], men jeg var ikke meget for det med at rende rundt og sælge lodder. Men det endte med, at hun fik mig overtalt. Det blev starten til Erik Harefods Venner, og i december 1983 stod jeg så på Butikstorvet og solgte glaserede æbler en hel weekend. Det var en kold fornøjelse, men vi fik da et overskud på 36 kr.

'''En flaske på højkant'''

Jeg tænkte lidt i mit fag som reprofotograf. Vi havde før solgt badges med teksten: "[[Du gør Ølstykke skøn]]," som jeg havde grafisk ansvar for, så da vores formand satte en Gammel Dansk på højkant for nye ideer, foreslog jeg et lokalt julemærke. Jeg vandt både den gode flaske og udfordringen om, hvordan man skulle gribe sagen an. [[Ølstykke Kirke]] var et naturligt motiv til det første mærke. Den skulle jeg så lave en tegning af, så jeg tog et fotografi fra en meget høj stige, da kirken ligger på en bakke.

'''En ny tradition'''

Jeg havde set et julemærkeark fra Herlev med store og små mærker og en tekst om motivet. Det blev min inspiration til det første Ølstykke julemærke, som gav et overskud til spejderne på ca. 15 000 kr.

I 1985 udkom julemærket for anden gang, med [[Skenkelsø Mølle]] som motiv, og så var starten lagt til en ny tradition i Ølstykke. Dette år startede traditionen med at afsløre mærket ved en reception på erhvervskontoret, som var nystartet, og som også ville markere sig med lidt juletradition.

Vi var lykkelige for samarbejdet, som også holdt sig, da vi rykkede afsløringen til Ølstykke Bibliotek med Lokalhistorisk Arkiv som vært. Teksten på arket blev nu også mere professionelt, da arkivet skrev for os. Afsløringen blev nu foretaget af borgmesteren, og det gav ekstra presseomtale, som er guld værd for en godgørende forening.

I 1991 stod [[Udlejre Kirke]] færdig. Den blev julemærke i 1993. Menighedsrådet brugte også kirken til forskellige kunstudstillinger af lokale kunstnere. Julemærkerne samt de originale tegninger fik også deres bevågenhed, og julemærkerne har siden været fast udstilling i kirken op mod jul. Sidste advisering om julemærket er blevet infokanalen i en stor antenneforening i Ølstykke, samt her i Egedal Leksikon.

'''Markante bygninger'''

Mærket bliver til ved, at jeg går en tur i Ølstykke med mit kamera. Helst i april måned, hvor der er mindst fugtighed i luften og ikke blade på træerne. Det skal jo ligne vinter. Jeg fik savet et hul i mit mahogni-skrivebord, så jeg kunne montere et lysbord. Her sidder jeg så og tegner motivet fra fotografiet, uden at få kolde fingre.

Motivet, jeg gennem tiden har valgt, skal og har været markante bygninger i Ølstykke. Bestyrelsen har altid givet mig frie motivvalg. En del af bygningerne findes ikke mere, så vores julemærke har også historisk værdi. Det at farvelægge et billede i frimærkestørelse, var min største udfordring. Det var før computergrafik, så jeg måtte stole på min erfaring, da der ikke var midler til prøvetryk. Det er da også gået så godt, at julemærket nu har bestået i 24 år med mig som grafiker.

'''Overskud og ære'''

Skønt jeg ikke er lige glad for alle mine kreative resultater, er overskuddet til spejderne steget støt. Det er mere end fordoblet siden start, så det er en stor tilfredsstillelse. Det har været skønt at møde så mange positive mennesker i forbindelse med salg og fremstilling. For mig personligt er det stadig en stor glæde at være med til oplevelserne omkring vores julemærketradition. Bestyrelsen skylder jeg en speciel tak. I har gjort mig og Winnie (min viv) til æresmedlemmer. Uden jer var vi aldrig blevet æresmedlemmer for noget som helst.

''Oprindelig forfatter: Ole Bjørn Andersen''

''20-11-2007''

[[Kategori: Postvæsen]]
[[Kategori: Fester og Traditioner]]
[[Kategori: Ølstykke]]

Ole Bjørn Andersen

2019-01-28T10:12:58Z

Egedal Arkiv:

[[Fil:oelstykkekirketegn.jpg|285px|thumb|right|Ølstykke Kirke i Ole Bjørn Andersens streg, 1984]]

Ole Bjørn Andersen, grafiker og tegner, er født 1945 i København. Efter realeksamen i 1963 ville han være litograf, fordi han kunne tegne. Han blev udlært som reprofotograf i 1967, fik arbejde på Aller Press 1968 og var der i 34 år. Han blev viet til Winnie i 1970 og flyttede til Ølstykke 1972.

Ole Bjørn Andersen døde i december 2018.

'''En kreativ samler'''

I 2004 startede Ole sin pensionisttilværelse som frivillig på Ølstykke Lokalhistorisk Arkiv, med arkivets billedsamling som speciale. Året 2008 blev Ole medlem af [[Ølstykke Historiske Forening]], og blev valgt ind i bestyrelsen hvor han er sekretær. Ole er forfatter og grafiker bag flere af foreningens udgivelser bl.a. jubilæumsbogen "[[Stormfulde højder i 40 år]]" og " Ølstykkes historie fortalt via Ølstykke julemærke" en historisk bog, hvor man også kan se Oles grafiske tuschtegninger i stort format. Ole Bjørn Andersen var desuden medredaktør af Historisk Forening Ølstykkes medlemsblad, 'Nyt om gammelt'.

'''Kunst i miniformat'''

Det lokale Ølstykke Julemærke er Ole Bjørn Andersens hjertebarn. Siden det første mærke i 1984 har han hvert år fundet en markant bygning, som han har omdannet til et kunstværk i miniformat. De naturalistiske, let forenklede tegninger sættes ind i rammer af skiftende farver og design, hvilket er med til at gøre mærkerne til små kulturhistoriske tidsbilleder. Alle ark indtil år 2000 var rent håndarbejde, men derefter er mærkerne fremstillet via computer. Arbejdsgangen, fra fotografi over rentegning til færdigt julemærke, beskriver Ole Bjørn selv i artiklen > [[Fra glaserede æbler til Ølstykke Julemærke]]

Se også [[Ølstykke Julemærke]]

[[Fil:olebjorn.jpg|285px|thumb|right|Ole Bjørn Andersen foran udstillingen af 24 års julemærkeark i Udlejre Kirke, 2007]]

== Kilder og litteratur ==

Lokalavisen Ugenyt den 27. november 2007 (interview)

''Oprindelig forfatter: Lene Olesen og Ole Bjørn Andersen''

''05-12-2007''

[[Kategori: Kunstnere]]
[[Kategori: Ølstykke]]

John Nehm

2019-01-28T10:07:08Z

Egedal Arkiv:

[[File:Nehm.jpg|285px|thumbnail|right|Dagen og Vejen foregik i den nordsjællandske landsby Øhlstrup]]

John Nehm er født i København i 1934 og har boet i Ølstykke siden 1969. Han har et omfattende forfatterskab bag sig. Det udgør indtil nu 43 titler og spænder over romaner, noveller, digte, erindringer, ungdoms- og børnebøger. Han har desuden digtet klokkeversene til [[Udlejre Kirke]].
En kort biografi kan ses på litteratursiden.dk, hvor der også findes en bibliografi over forfatterskabet samt en oversigt over tildelte priser og legater.

John Nehm døde i januar 2019.

'''Erindringer'''

John Nehm har skildret sin opvækst på Nørrebro og Amager i erindringsbogen "Ståsted søges" (1976), en meget levende og detaljerig beretning om livet i en københavnsk arbejderfamilie i 1930'erne og 40'erne, om skolegang, militærtjeneste og problemer med at finde læreplads og et ståsted i tilværelsen.<br />

Nehm får sit gennembrud i 1975 med novellesamlingen "Man går ind ad en port", der beskriver hans tid som arbejdsdreng, arbejdsmand og arbejdsleder; en verden med slid, arbejdsulykker, konflikter og druk, men også med solidaritet og positive oplevelser mellem arbejderne.<br />

I erindringsbogen "En gren af nerver" (1977) fortælles om den personlige krise, der førte til, at han begyndte at skrive. Det er en meget åbenhjertig beretning om et umenneskeligt arbejdsmiljø, der fører til et psykisk sammenbrud. Konflikten ligger i, at arbejde på den ene side giver selvrespekt og identitet, men på den anden side i Nehms tilfælde bliver et helvede. Som mellemleder er han bestandig klemt mellem arbejder og arbejdsgiver. Nehms redning bliver, at han kommer i gang med at skrive, i første omgang digte, derefter prosa.<br />

'''De frigjorte'''

De sociale beskrivelser af arbejdermiljøet fortsætter Nehm i bl.a. novellesamlingerne "På solsiden. Fyraftensnoveller" (1977) og "Hvor ryger min skorsten?" (1978). Romanen "De frigjorte" (1979) er en psykologisk analyse af arbejdsløshedens virkning på en midaldrende smed i 1970'ernes Danmark. Bogen er filmatiseret i 1993 med Erik Clausen som instruktør.
"Fra mine vinduer" (1995) er en humoristisk roman om fire på én gang fortabte og alligevel livsstærke personligheder i et københavnsk bofællesskab; en rablende men samtidig poetisk og bittersød fortælling. I "Langt fra Gråbrødre Torv" (1997) ser den 45-årige digter, Peter Andersen, der ligger på sygehuset med kræft, tilbage på sit måske alt for korte liv. Forældre, venner og begivenheder passerer revy - og ikke mindst hans livs kærlighed, Berit, som han har mødt kun få måneder før.

'''Romanserien'''

I år 2000 udkom første bind - "Dagen og vejen" - af den stort anlagte romanserie, der skildrer den nordsjællandske landsby, Øhlstrup, med afstikkere til københavnske miljøer. De følgende bind "En for alle" (2001), "Som man sår" (2002) og "I krig og kærlighed" (2005) dækker tilsammen perioden 1918 til 1945.<br />

Det er farverige og bredt fortællende romaner, der tager afsæt i John Nehms fars liv. Vi møder den 6-årige Kai, der bliver anbragt hos storbonden Mads Klausen, fordi forældrene ikke kan brødføde ham i hjemmet med de mange børn. Gennem skildringen af Mads Klausen og en lang række personer i sognet, får man et levende indtryk af landarbejdernes hårde livsbetingelser, drikkeri, sladder og indspisthed, men også den varme, solidaritet og begyndende sociale rejsning, der er ved at vokse frem.<br />

Efterhånden bliver storbonden Mads den centrale figur - på én gang grov i munden, bondesnu og fordrukken, men dog ikke noget dårligt menneske. Efter en nedtur og social deroute kommer Mads igen til penge og magt, bliver bykonge og ejer af et feriecenter for velhavere. Vi følger de mennesker, der på forskellig vis har et tilhørsforhold til Svalegården. Nogle er flyttet til København; andre er blevet på landet. Alle folk, såvel i gode som i små kår, søger lykken i byen eller på landet.<br />

Seriens sidste bind, "I krig og kærlighed" skildrer perioden 1940-45 med Anden Verdenskrig og tyskernes besættelse af Danmark. Mads Klausen tilpasser sig tiden og spinder guld på at handle med tyskerne. Men samtidig er han aktiv modstandsmand og tager sig af folkene på de gårde og godser, han får opkøbt på mere eller mindre ærlig vis.<br />

Romanserien er blevet kaldt samfundskritisk folkekomedie med socialt engagement. Under alle omstændigheder er denne skildring af den gamle landbo- og arbejderkulturs opløsning stor fortællekunst, et historisk portræt og et tidsbillede af livet på landet og i byen, en skarp kritik af forholdene, men skrevet med sproglig kraft og formidlet med stor humor.<br />

== Kilder og litteratur ==

Arbejderlitteratur. Præsentation af 40 danske skribenter. Ved Jutta Bojsen-Møller og Sigurd Kværndrup, 1981, 273-276<br />

Klaus P. Mortensen og Søren Schou (red.): Gads danske forfatterleksikon, 2003, 478-479

== Links ==
[http://www.litteratursiden.dk/forfattere/john-nehm www.litteratursiden.dk]

''Oprindelig forfatter John Rosengaard''

''30-11-2007''

[[Kategori: Forfattere]]
[[Kategori: Ølstykke]]

Fil:Nehm.jpg

2019-01-28T10:03:47Z

Egedal Arkiv:

John Nehm

2019-01-28T09:50:32Z

Egedal Arkiv:

[[File:Filnavn.png|285px|thumbnail|right|Billedtekst]]

John Nehm er født i København i 1934 og har boet i Ølstykke siden 1969. Han har et omfattende forfatterskab bag sig. Det udgør indtil nu 43 titler og spænder over romaner, noveller, digte, erindringer, ungdoms- og børnebøger. Han har desuden digtet klokkeversene til [[Udlejre Kirke]].
En kort biografi kan ses på litteratursiden.dk, hvor der også findes en bibliografi over forfatterskabet samt en oversigt over tildelte priser og legater.

John Nehm døde i januar 2019.

'''Erindringer'''

John Nehm har skildret sin opvækst på Nørrebro og Amager i erindringsbogen "Ståsted søges" (1976), en meget levende og detaljerig beretning om livet i en københavnsk arbejderfamilie i 1930'erne og 40'erne, om skolegang, militærtjeneste og problemer med at finde læreplads og et ståsted i tilværelsen.<br />

Nehm får sit gennembrud i 1975 med novellesamlingen "Man går ind ad en port", der beskriver hans tid som arbejdsdreng, arbejdsmand og arbejdsleder; en verden med slid, arbejdsulykker, konflikter og druk, men også med solidaritet og positive oplevelser mellem arbejderne.<br />

I erindringsbogen "En gren af nerver" (1977) fortælles om den personlige krise, der førte til, at han begyndte at skrive. Det er en meget åbenhjertig beretning om et umenneskeligt arbejdsmiljø, der fører til et psykisk sammenbrud. Konflikten ligger i, at arbejde på den ene side giver selvrespekt og identitet, men på den anden side i Nehms tilfælde bliver et helvede. Som mellemleder er han bestandig klemt mellem arbejder og arbejdsgiver. Nehms redning bliver, at han kommer i gang med at skrive, i første omgang digte, derefter prosa.<br />

'''De frigjorte'''

De sociale beskrivelser af arbejdermiljøet fortsætter Nehm i bl.a. novellesamlingerne "På solsiden. Fyraftensnoveller" (1977) og "Hvor ryger min skorsten?" (1978). Romanen "De frigjorte" (1979) er en psykologisk analyse af arbejdsløshedens virkning på en midaldrende smed i 1970'ernes Danmark. Bogen er filmatiseret i 1993 med Erik Clausen som instruktør.
"Fra mine vinduer" (1995) er en humoristisk roman om fire på én gang fortabte og alligevel livsstærke personligheder i et københavnsk bofællesskab; en rablende men samtidig poetisk og bittersød fortælling. I "Langt fra Gråbrødre Torv" (1997) ser den 45-årige digter, Peter Andersen, der ligger på sygehuset med kræft, tilbage på sit måske alt for korte liv. Forældre, venner og begivenheder passerer revy - og ikke mindst hans livs kærlighed, Berit, som han har mødt kun få måneder før.

'''Romanserien'''

I år 2000 udkom første bind - "Dagen og vejen" - af den stort anlagte romanserie, der skildrer den nordsjællandske landsby, Øhlstrup, med afstikkere til københavnske miljøer. De følgende bind "En for alle" (2001), "Som man sår" (2002) og "I krig og kærlighed" (2005) dækker tilsammen perioden 1918 til 1945.<br />

Det er farverige og bredt fortællende romaner, der tager afsæt i John Nehms fars liv. Vi møder den 6-årige Kai, der bliver anbragt hos storbonden Mads Klausen, fordi forældrene ikke kan brødføde ham i hjemmet med de mange børn. Gennem skildringen af Mads Klausen og en lang række personer i sognet, får man et levende indtryk af landarbejdernes hårde livsbetingelser, drikkeri, sladder og indspisthed, men også den varme, solidaritet og begyndende sociale rejsning, der er ved at vokse frem.<br />

Efterhånden bliver storbonden Mads den centrale figur - på én gang grov i munden, bondesnu og fordrukken, men dog ikke noget dårligt menneske. Efter en nedtur og social deroute kommer Mads igen til penge og magt, bliver bykonge og ejer af et feriecenter for velhavere. Vi følger de mennesker, der på forskellig vis har et tilhørsforhold til Svalegården. Nogle er flyttet til København; andre er blevet på landet. Alle folk, såvel i gode som i små kår, søger lykken i byen eller på landet.<br />

Seriens sidste bind, "I krig og kærlighed" skildrer perioden 1940-45 med Anden Verdenskrig og tyskernes besættelse af Danmark. Mads Klausen tilpasser sig tiden og spinder guld på at handle med tyskerne. Men samtidig er han aktiv modstandsmand og tager sig af folkene på de gårde og godser, han får opkøbt på mere eller mindre ærlig vis.<br />

Romanserien er blevet kaldt samfundskritisk folkekomedie med socialt engagement. Under alle omstændigheder er denne skildring af den gamle landbo- og arbejderkulturs opløsning stor fortællekunst, et historisk portræt og et tidsbillede af livet på landet og i byen, en skarp kritik af forholdene, men skrevet med sproglig kraft og formidlet med stor humor.<br />

== Kilder og litteratur ==

Arbejderlitteratur. Præsentation af 40 danske skribenter. Ved Jutta Bojsen-Møller og Sigurd Kværndrup, 1981, 273-276<br />

Klaus P. Mortensen og Søren Schou (red.): Gads danske forfatterleksikon, 2003, 478-479

== Links ==
[http://www.litteratursiden.dk/forfattere/john-nehm www.litteratursiden.dk]

''Oprindelig forfatter John Rosengaard''

''30-11-2007''

[[Kategori: Forfattere]]
[[Kategori: Ølstykke]]

John Nehm

2019-01-28T09:09:05Z

Egedal Arkiv:

John Nehm er født i København i 1934 og har boet i Ølstykke siden 1969. Han har et omfattende forfatterskab bag sig. Det udgør indtil nu 43 titler og spænder over romaner, noveller, digte, erindringer, ungdoms- og børnebøger. Han har desuden digtet klokkeversene til [[Udlejre Kirke]].
En kort biografi kan ses på litteratursiden.dk, hvor der også findes en bibliografi over forfatterskabet samt en oversigt over tildelte priser og legater.

John Nehm døde i januar 2019.

'''Erindringer'''

John Nehm har skildret sin opvækst på Nørrebro og Amager i erindringsbogen "Ståsted søges" (1976), en meget levende og detaljerig beretning om livet i en københavnsk arbejderfamilie i 1930'erne og 40'erne, om skolegang, militærtjeneste og problemer med at finde læreplads og et ståsted i tilværelsen.<br />

Nehm får sit gennembrud i 1975 med novellesamlingen "Man går ind ad en port", der beskriver hans tid som arbejdsdreng, arbejdsmand og arbejdsleder; en verden med slid, arbejdsulykker, konflikter og druk, men også med solidaritet og positive oplevelser mellem arbejderne.<br />

I erindringsbogen "En gren af nerver" (1977) fortælles om den personlige krise, der førte til, at han begyndte at skrive. Det er en meget åbenhjertig beretning om et umenneskeligt arbejdsmiljø, der fører til et psykisk sammenbrud. Konflikten ligger i, at arbejde på den ene side giver selvrespekt og identitet, men på den anden side i Nehms tilfælde bliver et helvede. Som mellemleder er han bestandig klemt mellem arbejder og arbejdsgiver. Nehms redning bliver, at han kommer i gang med at skrive, i første omgang digte, derefter prosa.<br />

'''De frigjorte'''

De sociale beskrivelser af arbejdermiljøet fortsætter Nehm i bl.a. novellesamlingerne "På solsiden. Fyraftensnoveller" (1977) og "Hvor ryger min skorsten?" (1978). Romanen "De frigjorte" (1979) er en psykologisk analyse af arbejdsløshedens virkning på en midaldrende smed i 1970'ernes Danmark. Bogen er filmatiseret i 1993 med Erik Clausen som instruktør.
"Fra mine vinduer" (1995) er en humoristisk roman om fire på én gang fortabte og alligevel livsstærke personligheder i et københavnsk bofællesskab; en rablende men samtidig poetisk og bittersød fortælling. I "Langt fra Gråbrødre Torv" (1997) ser den 45-årige digter, Peter Andersen, der ligger på sygehuset med kræft, tilbage på sit måske alt for korte liv. Forældre, venner og begivenheder passerer revy - og ikke mindst hans livs kærlighed, Berit, som han har mødt kun få måneder før.

'''Romanserien'''

I år 2000 udkom første bind - "Dagen og vejen" - af den stort anlagte romanserie, der skildrer den nordsjællandske landsby, Øhlstrup, med afstikkere til københavnske miljøer. De følgende bind "En for alle" (2001), "Som man sår" (2002) og "I krig og kærlighed" (2005) dækker tilsammen perioden 1918 til 1945.<br />

Det er farverige og bredt fortællende romaner, der tager afsæt i John Nehms fars liv. Vi møder den 6-årige Kai, der bliver anbragt hos storbonden Mads Klausen, fordi forældrene ikke kan brødføde ham i hjemmet med de mange børn. Gennem skildringen af Mads Klausen og en lang række personer i sognet, får man et levende indtryk af landarbejdernes hårde livsbetingelser, drikkeri, sladder og indspisthed, men også den varme, solidaritet og begyndende sociale rejsning, der er ved at vokse frem.<br />

Efterhånden bliver storbonden Mads den centrale figur - på én gang grov i munden, bondesnu og fordrukken, men dog ikke noget dårligt menneske. Efter en nedtur og social deroute kommer Mads igen til penge og magt, bliver bykonge og ejer af et feriecenter for velhavere. Vi følger de mennesker, der på forskellig vis har et tilhørsforhold til Svalegården. Nogle er flyttet til København; andre er blevet på landet. Alle folk, såvel i gode som i små kår, søger lykken i byen eller på landet.<br />

Seriens sidste bind, "I krig og kærlighed" skildrer perioden 1940-45 med Anden Verdenskrig og tyskernes besættelse af Danmark. Mads Klausen tilpasser sig tiden og spinder guld på at handle med tyskerne. Men samtidig er han aktiv modstandsmand og tager sig af folkene på de gårde og godser, han får opkøbt på mere eller mindre ærlig vis.<br />

Romanserien er blevet kaldt samfundskritisk folkekomedie med socialt engagement. Under alle omstændigheder er denne skildring af den gamle landbo- og arbejderkulturs opløsning stor fortællekunst, et historisk portræt og et tidsbillede af livet på landet og i byen, en skarp kritik af forholdene, men skrevet med sproglig kraft og formidlet med stor humor.<br />

== Kilder og litteratur ==

Arbejderlitteratur. Præsentation af 40 danske skribenter. Ved Jutta Bojsen-Møller og Sigurd Kværndrup, 1981, 273-276<br />

Klaus P. Mortensen og Søren Schou (red.): Gads danske forfatterleksikon, 2003, 478-479

== Links ==
[http://www.litteratursiden.dk/forfattere/john-nehm www.litteratursiden.dk]

''Oprindelig forfatter John Rosengaard''

''30-11-2007''

[[Kategori: Forfattere]]
[[Kategori: Ølstykke]]